Der er spil, man bare sætter sig ned og spiller og så er der de spil, der sætter seriøse krav til din egen fingerfysik og din hardware. Hack and slash spillet vil for altid være prentet ind i min sjæl, som en genre der både giver hård hud og ømme tommelfingre og med jævne mellemrum udsætter ens joypad for noget der ligner mishandling.
Gennem tiden har Hack and slash spillet givet os milepæle som Golden Axe, Diablo og Devil May Cry, så derfor har Keen Games noget at leve op til hvis genren skal fornys med Sacred 3. Det lykkedes desværre ikke helt, men det kommer vi ind på senere.
I korte træk er historien, at landet Ancaria trues af mørke kræfter. Det er selvfølgelig din opgave at stoppe fjenderne og til det kan du vælge mellem fem forskellige helte klasser, hver med sit eget særpræg. Og derefter er det bare at gå i gang med at nedkæmpe horder af fjender. Typisk for genren har du nogle standard angreb, samt to special angreb du kan bruge i din kamp.
Historien som er ganske standard, fortælles af en gruppe magtfulde ledere, der tilsyneladende synes det er fint at se til, mens du slås mod myriader af fjender. Smag og behag er altid forskellig, men jeg blev hurtig træt af historiefortællerens uendelige strøm af dårlige one-liners og spillets dialog, der i et forsøg på at være kæk, hurtigt bliver krampagtig og irriterende.
Sacred 3 byder på et bredt udvalg af forskellige slags fjender, men desværre er der ikke den store variation i hvordan de skal besejres; masser af slag med dit sværd, krydret med et special angreb eller to, og du er videre til den næste. Slutningen af hver bane byder på en boss, der skal besejres. Disse er noget mere besværlige end almindelige fjender, men fælles for de fleste er at de kan klares ved 2-3 hurtige angreb, gå i dækning når de kommer med deres tunge slag, og så 2-3 hurtige angreb igen - gentag indtil de ligger ned.
Singleplayer delen af Sacred 3 bliver hurtig ensformig. Grafikken er pæn uden at imponere og der er et forholdsvis simpelt opgraderingstræ hvor du kan udbygge dine evner. Men alt i alt, er følelsen at du lige så godt kunne spille et Arcade spil, der burde koste det halve. Man keder sig ikke mens man spiller, men så alligevel; der sker ikke rigtig noget. Man går fra den ene fjende til den næste og man får ikke rigtig nogen belønning.
Sacred 3's helt store fejltagelse er nemlig at der er en katastrofal mangel på loot. Muligheden for at samle våben, rustninger og andet udstyr fra nedlagte fjender har alle dage været et kerneelement i Hack and slash spil. I Sacred 3 indsamler du små bunker guld efter hver fjende, som efter hver bane kan bruges til at udbygge din figurs egenskaber. Du bliver tildelt nye våben undervejs, men dem får du automatisk, for eksempel når du har besejret en boss.
Hvad har fået Diablo spillere verden over til at bruge timer i et antal, der kunne give beskæftigelsesministeren koldsved? Ganske rigtigt; de enorme mængder af skatte du kunne samle ind og sælge eller bruge til at finpudse din figur, så den til sidst var helt unik og fuldkommen uovervindelig. I Sacred 3 får du mulighed for at købe en opgradering eller to til dit våben, uden det giver nogen nævneværdig forskel i gameplayet. Man sidder tilbage med tanken, at der virkelig er en udvikler, som har sovet i timen her.
Mens singleplayer delen af Sacred 3 er lettere kedsommelig, forholder det sig anderledes med multiplayerdelen. Du kan spille sammen med op til 3 andre personer over Xbox Live, og for hver gang en ny person tilføjes dit hold, bliver modstanderne lidt sværere. Der ændres ikke på gameplayet i forhold til singleplayer delen, men det er unægtelig noget sjovere at være sammen om at nedkæmpe monstre. Du kan vælge din singleplayer mission fra et stort kort, samtidig har du mulighed for at se hvilke baner andre spillere er i gang med, og du kan uden videre hoppe ind i deres spil, hvis der er plads.
Når alt kommer til alt, fremstår Sacred 3 som et spil, der ikke formår at løfte sig ud af den grå masse. Der er masser af baner og forskellige typer fjender, men sværhedsgraden er ikke høj og selvom man kan justere hvor højt niveauet skal være, indbydes der aldrig til at man skal tænke dybere over hvordan en kamp skal gribes an. Havde der været mulighed for at samle loot ind, havde karakteren set meget anderledes ud, men for mig at se er Sacred 3 uden denne funktion en kedelig undskyldning, der ikke kan måle sig med genrens mestre.
Facebook
Twitter
