Der er ingen tvivl om, at Dan Teasdale er rimelig skør – og det er vigtigt at fremhæve, for ellers kan man ikke forklare tanken bag Roundabout: Et spil om limousine-chaufføren Georgio Manos, som får bilen til at dreje rundt om sig selv mens den kører, og hendes forsøg på både at have styr på privatliv og karriere. Spillet foregår i byen Roundabout i midten af halvfjerdserne, og er én stor hyldest til den tids B-film. Gergio vil gerne være den bedste limousine-chauffør, men rivalen Ronaldo står i vejen. Heldigvis får Georgio hjælp af mekanikeren Mickey, storbypigen Elizabeth og, ikke mindst, det meget venlige skelet Jeffrey, som giver præstationsfremmende piller til Georgio.
Selve spillet er en yderst eklektisk genreblanding. Med sådan en limousine, som drejer rundt om sig selv, er det naturligvis svært at undgå at ramme ind i ting. Som spiller skal man igennem en bane eller mission og ramme færrest muligst ting på kortest mulig tid – og så er der naturligvis også andre små mål, som skal opfyldes. I en mission vil man oftest skulle navigere sin limousine rundt gennem byen, forbi en portion checkpoints og i mål, hurtigst muligt. Det lyder måske trivielt, men det er faktisk utroligt underholdende og vanedannende at navigere sig gennem byen – og så er det overraskende svært at skulle navigere sådan en drejende limousine rundt.
I takt med at man klarer missioner og bevæger sig gennem spillet åbner man naturligvis op for evner, såsom muligheden for at gøre sig mindre, skifte hvilken retning man drejer eller hoppe. Spillet ender ud i at have overraskende dybt gameplay, taget i betragtning af hvor fjollet spillet egentlig er.Der er hentet en masse inspiration hos både platformspil og racerspil, og så er der tilsat en god portion highscore-jagt og vanedannende spildesign, som giver en lyst til at gennemføre alt indholdet med en hurtig tid. Roundabout er ikke et særligt langt spil, men der er en god mængde ekstra-indhold, en meget fin historie og rigtig mange elementer, som trækker spilleren tilbage igen og igen.
Missionerne er bygget op omkring små filmsekvenser, hvor persongalleriet for det meste er spillet af personligheder, som på den ene eller den anden måde har noget at gøre med udviklingen af videospil. Eric Pope fra Harmonix spiller for eksempel bonde, mens at mekanikeren Mickey er spillet af Eric Neustadter, bedst kendt som ’e’, som står for den daglige drift af Xbox Live. Disse mellemsekvenser er, taget i betragtning af hvor lavt et budget de er lavet på, bestemt ikke dårlige. Alt hvad der tabes på middelmådige effekter og uerfarne skuespillere, hives hjem med god dialog og fantastisk humor. Særligt sekvenserne med skelettet Jeffrey er yderst morsomme og meget, meget skøre. Hvis man er til sort humor, en velskrevet historie og en yderst stor dosis selvironi, så er Roundabout bestemt værd at tjekke ud.
Ud over missionerne indeholder Roundabout også muligheden for at køre sin limousine rundt i byen Roundabout, som er spækfyldt med diverse former for genstande, der kan samles – såsom forskellige båthorn til ens limousine med alle mulige mærkelige lyde, og store pengestakke, som kan bruges til at købe dekorationer til limousinen. Der er også diverse minispil, såsom Desert Limousine, en genskabelse af det forfærdelige, 8 timer lange og dødkedelige Desert Bus, eller alternative missioner, for eksempel hvor mange mennesker man kan køre ned på et minut, eller hvor langt man kan komme væk fra et punkt på kortet. Det er et dejligt friskt pust til spillet, og opbygningen med fokus på highscores gør hurtigt, at man bruger et godt stykke tid på, at blive den højst-rangerede spiller på ens venneliste.
Grafisk er Roundabout kønt at se på. Det er farverigt, og med en cel-shaded grafik får spillet et tegneserie-agtigt udseende, som passer god til spillets humør og humor. Til tider kan grafiske fejl opstå, og det kan være en smule svært at se om en bygning er lav nok til, at man kan hoppe op på den, men langt det meste af tiden er Roundabout kønt, uden at være noget at skrive hjem om, og yderst velfungerende grafisk, i og med at det passer godt til spillets gameplay.
Roundabout er et spil, som på mange punkter appellerer til et forholdsvis smalt publikum. Den type af kerne-spillere, som synes det er morsomt at No Goblin har inkluderet en genskabelse af det 8 timer lange ’spil’ Desert Bus (og en 51-points gennemførelse for at køre alle 8 timer), hevet diverse personer fra branchen ind som skuespillere, og den type person, som kan forstå de mange referencer til andre spilserier. Roundabout er bestemt et fint og yderst unikt indie-spil i sig selv, men der er meget mere at hente, hvis man i forvejen er vild med Dan Teasdale og de ting, han har udviklet sammen med for eksempel Harmonix og Twisted Pixel – eller bare kan påskønne humoren i, at lave et spil der bevidst minder om en B-film fra 70’erne.
Det er meget svært at beskrive Roundabout i sin pureste form. Det er et helt unikt mix af pusle-elementer, platformspil, 70’er-hyldester og skøre idéer, som rent faktisk virker. Det er et spil, hvor alle tingene går op i en højere enhed, men man skal være opsat på, at det er en vanvittigt underlig oplevelse man går ind til, og være klar på at ignorere diverse småfejl, som opstår. Det er vigtigt ikke at tage spillet alt for seriøst – for det gør det bestemt heller ikke selv.
I sidste ende er Roundabout en fængende affære, med solidt, unikt gameplay, skør humor, en velskreven historie og uden tvivl det bedste spil vi ser om snurrende limousine-chauffører i 2015. Til prisen er Roundabout et billigt og særdeles veldrejet spil til indie-elskerne, men hvis man oftest holder sig til mere traditionelle AAA-oplevelser, så bør man nok styre langt udenom.
Roundabout kan hentes nu på Xbox Games Store for 115kr.
Facebook
Twitter
