Recore

En dødelig virus, kaldet Dust Devil, har gjort Jorden ubeboelig for mennesker. For at redde menneskeheden bliver en flåde af rumskibe sendt afsted mod Far Eden, en fjern planet, hvor mennesker med lidt knofedt og hårdt arbejde vil kunne overleve. Joule er en del af fortroppen, som skal gøre planeten beboelig. Men da hun vågner op efter rejsen, finder hun ud af, at det slet ikke går som planlagt. Planeten hærges af voldsomme storme, og arbejdet med at gøre planeten beboelig er gået helt i stå. Hun går i gang med at finde ud af, hvad der foregår og få arbejdet tilbage i rette spor.




Det er selvfølgelig dig, der styrer Joule i Recore. Til at hjælpe dig har du en robot af typen K-9, og du vil hurtigt få følgeskab af 3 andre robotter, hver med deres egne unikke egenskaber. Den første, K-9, kan grave i sand efter skjulte ting, og det er en meget handy egenskab her i starten, da det hurtigt går op for Joule, at der skal findes såkaldte Prismatic Cores for at komme til bunds i mysteriet om, hvad der foregår. Joules kan frit færdes i den store åbne verden med den begrænsning, at nogle områder er låst af, indtil man har fundet et vist antal Cores. Dem finder man både i den åbne verden men også i de dungeons, der ligger spredt rundt omkring. Disse dungeons har også krav til et vist antal Cores, før man kan give sig i lag med dem. Det er en lidt kedelig måde at afgrænse indholdet for spilleren, og jeg blev rimelig hurtigt træt af at indsamle Prismatic Cores. Men det skulle vise sig at blive endnu værre, jo længere ind i spillet jeg kom.




Recore er et miks af platformspil og skydespil. For at indsamle Cores kræver det, at Joule hopper, springer, svinger og løber sig igennem store områder, hvor alle hendes akrobatiske egenskaber og hendes robotters hjælp kræves for at komme helskindet igennem. Det fungerer faktisk ret godt, og kontrollen med Joules sidder lige i skabet. Hun kan lave kombinationer af dobbelt-hop og sprints, som gør hende i stand til at nå områder, der ellers virker ret umulige at nå. Det er underholdende og krævende at styre hende rundt på banerne. Krævende på den rigtige måde, så hvis du fejler et hop, så ved du, at det skyldes din egen dumhed og ikke fordi spillets kontrol var upræcis. Samtidig er banerne lige tilpas uoverskuelige, så det kræver udforskning og nysgerrighed at finde det hele, uden at det på noget tidspunkt føles kedeligt.




Skydedelen af spillet kan man ikke helt sige det samme om; altså at det ikke til tider føles kedeligt. Man har egentlig forsøgt at gøre det lidt krævende og interessant ved at indføre farver. Hver fjende er en bestemt farve, og du skal med dit d-pad matche geværets ammunition til fjenden for at gøre mest skade. Sammen med Joules hoppe-egenskaber, som er krævet for at holde sig i live i kampene - da man hurtigt løber tør for liv, hvis man står stille for længe - giver det afvekslende kampe, i hvert fald i starten. Det bliver ret hurtigt ensformigt, da alle fjender i bund og grund ligner hinanden. Ret hurtigt bliver ildkampene noget man bare gerne vil have overstået, så man kan komme tilbage til at udforske området. Det er lidt en skam, og mere afveksling i fjende-typer ville have pyntet gevaldigt.




På et tidspunkt i spillet vil man støde på baner, der kræver et vist antal Prismatic Cores, og her vil de fleste nok gå lidt i stå, for det antal man skal bruge, passer slet ikke med et antal, man har optjent indtil da. Det kræver, at man hopper tilbage til områder, som man har været igennem en gang - både i den åbne verden og de dungeons der findes - for at optjene nok til at komme videre med kampagnen. Det er lidt en skam, for her begynder spillet at virke lidt som en grind – forstået på den måde, at udviklerne blot har indført det for at gøre spiltiden lidt længere og ikke fordi det rent faktisk er underholdende for spilleren. Det bliver meget ensformigt at indsamle Prismatic Cores, og der er ingen fremdrift i historien imens, så det bliver noget kedeligt.




Grafisk er Recore et ganske pænt spil, ikke prangende, og der er da nogle steder, hvor kvaliteten af teksturer er lige lovlig lav, men det ser ok ud og - hvilket er nok så vigtigt - så kører det flydende og uden hakken af nogen art. Fejlfrit er spillet dog ikke. Jeg så mig nødsaget til at genstarte spillet nogle gange, når Joule faldt ned gennem underlaget eller sad fast i en mur. Intet andet end en total genstart af spillet kunne rette op på situationen og bringe mig tilbage til sidste sted, hvor der var gemt. Det skete lige tit nok til, at det blev et irritationselement, og det er noget man bør forvente var fanget af QA afdelingen, inden spillet røg i butikkerne.




Der er nogle solide gameplay elementer i Recore, men desværre virker det ikke helt som om udviklerne har formået at udnytte dem ordentligt. Det bliver for ensformigt og man har fornemmelsen af, at Armature Studios har haft for lidt tid eller idéer til for alvor at kreere et godt spil. Der er masser af fyld, som virker som om det kun er der for netop at fylde. 40 audiologs kan findes, 85 prismatic cores (de fleste nødvendige for at komme igennem kampagnen), 300 blueprints til udstyr man kan lave, og 500 opgraderinger til udstyr og robotter. Det er en frygtelig masse at indsamle, men ud over prismatic cores, så havde jeg ikke fornemmelsen af, at noget af det var nødvendigt eller tilførte noget til historien.




Recore har et solidt fundament og starter rigtig godt ud. Desværre bliver det hurtigt ensformigt og kan slet ikke leve op til den gode start. Det er som om, at der var et solidt 3 timers spil, og det besluttede man sig så for at sprede ud til 10-12 timer i stedet for. Det er sjældent en god ide, og det er det heller ikke i dette tilfælde. Man skulle have udbygget de gode gameplay elementer man havde i stedet for blot at forlænge spiltiden kunstigt med, hvad der føles som, ligegyldige indsamlingsobjekter.