Rango

Spillet er en mellemting mellem et traditionelt tredjepersons hack n’ slash spil tilføjet en lille smule puzzles, som man mere eller mindre bare stormer igennem. Historien handler om, at Rango, der er sherif i byen Dirt, kommer ind på den lokale bar og begynder at fortælle en historie om de ting, han har oplevet den sidste uge. Rangos kærestes far forsvandt for 15 år siden i forbindelse med et meteornedslag, og Rango har nu brugt de sidste 7 dage på at forsøge at løse mysteriet. Efterhånden som Rango fortæller sin historie, en dag af gangen, bliver man kastet ud i det ene hæsblæsende eventyr efter det andet – og efterhånden som historien skrider frem, bliver det hele mere og mere syret.





Der er tre forskellige sværhedsgrader, hvilket principielt burde gøre det muligt for både de helt unge og de lidt ældre og mere erfarne spillere at få lidt udfordring. Desværre er spillet ikke lokaliseret, hvilket er lidt synd, da den yngre målgruppe nok vil have svært ved at forstå meget af humoren i det – men ikke desto mindre vil det uden tvivl stadigvæk være et sjovt spil selv for de yngre familiemedlemmer.

Udover den lidt vanvittige historie indeholder spillet rigelige mængder af ret fed humor, så man kan ikke undgå at trække lidt på smilebåndet en hel del gange i løbet af de små 5 timer, som det tager at spille igennem spillet. Et godt eksempel på en af de mange jokes igennem spillet, er Area102, som ifølge Rango er ”dobbelt så mystisk”, som det kendte Area51. Værd at bemærke er også de fire musikalske ugler, som dukker op på de mest underlige tidspunkter igennem historien.





Selvom plottet i Rango er mere eller mindre vanvittigt, så er der ikke særlig meget orginalt ved selve gameplayet. Her har udvikleren lånt med arme og ben fra allerede eksisterende spil, som eksempelvis Sonic the Hedgehog. Efterhånden som man bevæger sig igennem de forskellige baner, skal man opsamle sherifstjerner, som blandt andet kommer frem, når man smadrer forskellige kasser, slår fjender ihjel eller når man finder guldminer. Disse stjerner kan man på bestemte tidspunkter i spillet bruge til at betale for opgraderinger til de forskellige færdigheder, som Rango har. Der er 17 forskellige færdigheder, som hver kan opgraderes til tre stjerner. Prisen for dem stiger drastisk i takt med, at man får henholdsvis 1 og 2 stjerner, så det er bare med at indsamle alle de sherifstjerner, som man kan komme i nærheden af.

Grafisk er spillet egentlig ikke særlig imponerende, men der er alligevel rigtig mange fine detaljer, og det er bestemt ikke decideret grimt på nogen måde. De mange mellemsekvenser er et stort plus, og man må sige, at de mange forskellige typer af baner og deres respektive omgivelser, er med til at gøre spillets grafiske indtryk bedre.

Lyden er helt genial og er med til at give spillet den helt rigtige stemning. Der er tale om det man vel kan kalde for et rigtig cowboyder-soundtrack, som i sig selv er ganske underholdende. Derudover er det selvfølgelig Johnny Depp, der har lagt stemme til Rango-figuren, præcis som det er tilfældet med filmen.





Rango har desværre ikke en særlig lang levetid. Det tager som sagt cirka 5 timer at gennemføre det, og med mindre man er ude på at jagte de sidste achievements i spillet, så er der ikke rigtigt nogen årsag til at lave endnu en gennemspilning. Dette er selvfølgelig ikke et problem, vi kun ser med Rango-spillet, men derimod en problematik, der er i mange spil i samme genre.

Rango er et ganske underholdende spil i den tid, som det varer. Desværre lugter det dog lidt af at være et filmspil, der bare skulle være færdig samtidig med udgivelsen af spillet, og der er derfor ikke blevet lagt så så stor vægt på virkelig at finpudse det. Men har du brug for et godt grin, så er det helt sikkert værd at kigge efter Rango – den gode humor er nemlig det, som bringer spillet op i niveau.