Et ekstremt farligt menneskeskabt nanotech virus er blevet stjålet af terrorister, og det er nu op til Team Rainbow at forhindre terroristernes onde planer om at sprede virusset til befolkningen. Dette er grundlaget for, at man som spiller endnu engang indtager rollen som holdlederen Ding Chavez, der sammen med sine holdkammerater må kæmpe sig vej igennem horder af ondsindede terrorister.
Gameplay
Lad os starte med at få noget på det rene, Tom Clancys Rainbow Six Lockdown går ikke videre i seriens fodspor, tværtimod tager Lockdown faktisk et skridt væk. Det er skam stadigvæk et first person shooter spil, men man opdager hurtigt at spillet er langt mere fast-paced end førhen, og bygger væsentligt mere på rå action frem for taktik og planlægning. Derudover finder man også hurtigt ud af, at man som spiller har langt flere muligheder for at lokalisere fjenden, hvilket gør denne titel langt nemmere end tidligere. For at lokalisere fjender, er det ikke længere nødvendigt at holde udkig efter dem, eller endda være i samme rum som dem! Nu kan man blot trykke på en knap, som aktiverer en indbygget sensor der opfanger al hjertebanken indenfor en vis radius. Dette fjerner en stor del af spændingen ved ikke at vide om der gemmer sig nogen terrorister rundt om et hjørne eller bag en dør, da man nu blot kan aktivere sensoren, som med det samme viser om der gemmer sig nogen grimrianer.
Det er dog stadigvæk et medlem af Rainbow Six familien der sidder i Xboxen, og udover ovenstående ting, er der faktisk ikke pillet så meget ved single-player delen af spillet som man kunne forvente, dog med få undtagelser. Nu har man nemlig også mulighed for at spille som Team Rainbows tyske sniper, Dieter Weber. Når man spiller som Weber, foregår det ikke helt på samme måde som når man spiller som holdleder Chavez, idet man kun har et meget begrænset areal at bevæge sig på, hvor ens eneste opgave er at våge over holdkammeraterne nede på jorden. Spotter man en skjult fjende, gælder det om at få pløkket ham ned så hurtigt som muligt! Skulle det alligevel ske at man ikke får dækket sine holdkammerater ordentligt, og en af dem dør, så påvirker det resten af missionen idet at man ikke længere har vedkommende hos sin side, når man skal til at spille som Chavez igen.
I tidligere titler har ens holdkammerater altid opført sig totalt åndssvagt, og har aldrig rigtig gjort nogen gavn. Dette er ikke længere tilfældet med Lockdown, da spillets AI har fået en væsentlig forbedring. Ens holdkammerater går dog stadigvæk i vejen, og skyder af helvedes til, men det gør faktisk ikke noget. Hvis en fra holdet blokerer en dør, flytter personen sig automatisk når man vil igennem, og kan de ikke ramme det de sigter efter, vil de lede efter alternative steder at skyde fra. Kort sagt, så er ens holdkammerater blevet lidt kvikkere, og nemmere at omgås. Dette kan også ses når man pludselig kommer under beskydning, da ens holdkammerater øjeblikkeligt vil søge hen til dækning, beskyde fjenden, hvorefter at holde positionen indtil man giver dem en ordre.
Man kan nu også give ens hold nogle nye ordrer, eksempelvis kan man sætte en fra holdet til at kigge rundt om et hjørne for at se efter fjender. Dette virker dog som et mærkeligt, og pludselig påfund, da man jo har en sensor til rådighed som lynhurtigt kan fortælle en hvor skurkene er, uden ens hold bliver udsat for fare. Animationerne er også blevet forbedret, hvor ens holdkammerater førhen så decideret tåbelige ud lige før et room clearing, er det nu rigtig nydeligt at se hvordan de pænt stiller op langs væggen, genlader deres våben, og afventer ordre fra en. Apropos room clearing, så er der også blevet tilføjet nye måder at trænge ind i et rum på. Man kan nu også bruge en hammer til at slå døren ind med, hvilket går meget hurtigere end hvis man skulle til at åbne den normalt. Derudover kan man også skyde hængslerne af døren med en shotgun, hvilket virker ret mærkeligt, da alle øjeblikkeligt vil vide hvad der foregår. Og selvfølgelig er der stadigvæk den gamle kending, hvor døren simpelthen sprænges af karmene. Rainbow Six Lockdown byder på nogle af de vildeste, og mest intense room clearings undertegnede længe har set, hvilket absolut må siges at være et af spillets højdepunkter.
Hvad fjenderne angår, så har de også fået hævet deres IQ en smule, dog er de stadigvæk ret dumme. Fra første bane af, kan man nemt få det indtryk af at der overhovedet ikke er pillet ved fjendens AI. Men rent faktisk, så stiger fjendens intelligens og evner fra hver mission man gennemfører, så fjenden til sidst viser sig som en nogenlunde værdig modstander. Dette afhænger selvfølgelig også af hvilken sværhedsgrad man vælger. Der er kommet mange små tilføjelser og justeringer til gameplayet, i forhold til tidligere titler. Eksempelvis kan man nu se en bue over det sted ens granat vil lande, og hvor ens teammates er blevet beordret hen til, som alt sammen virker rigtig godt, men hører til i småtingsafdelingen.
Grafik
Ubisoft har længe skiltet med, at Lockdown vil være en perle når det kommer til den grafiske præsentation af spillet, og dette har nogenlunde vist sig at holde stik. Der skulle en helt ny grafik motor til, før grafikken var tilfredsstillende, og resultatet er blevet overraskende godt. Teksturerne, skyggerne, dybden - ja stort set alt ved grafikken er blevet renoveret. Teksturerne er langt skarpere end hvad man normalt kender fra Rainbow Six serien, og der er gjort meget større brug af skygger og lyseffekter til at skabe en rigtig fed stemning. Fjender og venner i spillet ser langt mere livagtige ud, og man har lettere ved at relatere sig til de forskellige personer fra ens hold, da alle træder ud som totalt individuelle personer. På trods af at man som regel skyder terroristerne på afstand, og aldrig rigtig får muligheden for at stå og kigge på dem, så føles det aldrig som om man støder på to terrorister der ligner hinanden, hvilket også må siges at øge følelsen af at man rent faktisk skyder forskellige mennesker, frem for en bunke hjernedøde kloner. Grafikken er dog ikke ligeså dramatisk, som man ville se i spil som Halo 2, eller Splinter Cell Chaos Theory.
En helt ny, og ret fed detalje, er at man nu ser spillet igennem et par sikkerhedsbriller. Disse briller har faktisk en stor betydning for gameplayet, frem for kun at se fede ud. Bliver man ramt af et fjendtligt skud vil der sprøjte blod op på brillerne, og tager man endnu flere skud ender det med at glasset krakelerer, og man får langt sværere ved at se ordentligt igennem dem. Bevæger man sig rundt ude i regnen, vil der glide små dråber af vand ned over glasset, og det hele ser ret godt ud.
Ragdoll fysikken i spillet er noget for sig selv, forstået i allerbedste forstand. Fjenderne falder ufatteligt realistisk til jorden når de bliver dræbt, og opfører sig ikke længere som om de var lavet af luft, hvilket man tit ser i denne genre. En anden fed detalje ved ragdoll fysikken er, at lig reagerer med andre lig, hvilket vil sige at de danner en bunke i stedet for blot at falde ind i hinanden.
Lyd
Desværre, så er lydsiden af Lockdown ikke helt så god som man kunne forvente. Langt størstedelen af lydeffekterne er heldigvis krystalklare, og rigtig gode. Men så er der desværre også nogle tilfælde, hvor et eller andet må være gået galt. Eksempelvis lyder nogle af våbnene fuldstændig forkerte, og det lyder tit som om at lyden stopper midt i et skud. Det værste må dog være, at lyden af ens eget våben har en mærkeligt tendens til at forsvinde ud i den blå luft! Man kan stadigvæk skyde folk, men lyden er der ikke, rent faktisk så er det eneste man kan høre lyden af kuglerne der rammer en overflade. Om det så er en fejl i dette enkelte eksemplar, eller gennemgående for alle eksemplarer af spillet vides ikke, men uanset hvad er det yderst kritisk.
Hvad angår musikken i spillet, så er der ikke rigtig noget at pege fingre af, men roses skal den nu heller ikke. Musikken i menuerne har fået et ekstra pift, og virker hurtigere og hårdere end man måske er vant til, dette kan selvfølgelig sammenlignes med at Lockdown er langt mere action orienteret end forgængerne. Inde i selve spillet, er der ikke noget musik kørende i baggrunden, heldigvis. Dog sker det i ny og næ, at en skummel melodi eller et hårdt beat opstår for at hjælpe stemningen på rette vej.
Xbox Live
Har man i forvejen spillet Rainbow Six 3, eller Rainbow Six 3: Black Arrow over Xbox Live, kan man godt forvente noget af et chok når man går online med Lockdown. Ved første øjekast ser det hele meget uskyldigt ud, og man kan endda nikke genkendende til mange af de forskellige features. Lige indtil man falder over noget der hedder P.E.C. mode (Persistant Elite Creation). P.E.C. mode er ikke Rainbow Six online som man kender det, slet ikke. Kort sagt, så er P.E.C. mode et form for rollespil, som man enten kan byde velkommen med åbne arme, eller undgå fuldstændigt. Fra start af skal man vælge hvilken slags soldat man vil spille som, heriblandt Commando, Spec-Op, Combat Medic og Engineer. De fem forskellige typer har hver deres styrker og svagheder, samt forskellige funktioner.
Efter at have valgt hvilken type soldat man vil være, skal man nu bestemme udseendet for personen. Der er en del forskellige ansigter at vælge imellem, desværre kan man ikke lave ens eget ansigt, så man må vælge det der passer bedst. Herfra og videre i P.E.C. mode er der kun en vej, nemlig op. Man starter i level nul, og stiger gradvist i levels i takt med at man udkæmper flere og flere kampe over Xbox Live. Når en kamp er slut, kan man se hvor mange experience points, og credits man har gjort sig fortjent til, og der går ikke længe før man har fået nok experience points til at stige til level to. Ligesom i et rollespil, har det også sine fordele at stige i levels i Lockdown, da man kan opgradere ens persons skills, få adgang til nye våben, nyt udstyr, samt meget andet. Hver gang man stiger i level modtager man et training point, som kan bruges til at opgradere genladnings hastigheden på et våben, skaden man udgør med et våben, hvor meget skade man kan tage, hvor mange granater man kan bære, og meget andet.
De credits man tjener efter en kamp kan, og vil blive brugt, på mange forskellige ting, og det kan til tider være frustrerende at man ikke tjener mere end man nu engang gør. Eksempelvis skal man selv sørge for at købe alt sit udstyr, alt lige fra håndgranater, uniformer, skudsikre veste og hjelme skal man bruge sine surt optjente credits på, og hvis ikke man passer på under en kamp, risikerer man at dele af udstyret skal repareres efter endt kamp, ellers er der chance for at man ikke vil kunne bruge det næste gang. Efterhånden som man kommer højere og højere op i levels, adskiller man sig mere og mere fra de andre spillere online, da man hele tiden tilføjer nye ting til ens person, der til sidst opnår et totalt unikt udseende. Kort sagt, så er der masser at tage fat på i P.E.C. mode, og grundet at det stort set er opbygget ligesom et rollespil, er det selvfølgelig også ufatteligt vanedannende.
Hvis alt dette lyder for mærkeligt, eller for indviklet, så kan man bare undgå P.E.C. mode, da det ikke er en nødvendighed. Der er stadigvæk mulighed for at spille alle de klassiske spiltyper, såsom total conquest, retrieval, team survival, mission, terrorist hunt og team sharpshooter, uden overhovedet at skulle bekymre sig om rollespils delen af spillet. Det er alle præcis de samme spiltyper som man også finder i P.E.C. mode, den eneste forskel er blot at man i P.E.C. mode spiller som én person, med sine egne færdigheder, og sit eget udseende, som man frit kan ændre, og forme efter ens eget temperament. Er man i forvejen til rollespil og andet i den boldgade, er det uden tvivl et must at prøve P.E.C. mode da det virkelig er noget for sig selv. Der er dog et irriterende element ved P.E.C. mode, hvilket er at man ikke kan lave en ny person, uden at skulle til at slette sin gamle. Så skulle det ske at man pludselig skifter mening, og får lyst til at prøve at spille som en anden type soldat, så er man tvunget til at slette sin level 32 Commando, bare for at tage et eksempel, hvilket simpelthen er for dårligt. Det er derfor heller ikke muligt for ens kammerater at have deres egen person på Xboxen, da der kun er mulighed for at have en af gangen, hvilket er dybt godnat!
Holdbarhed
Single-player delen af Lockdown består kun af 14 missioner, og er relativt hurtigt gennemført. Muligheden for at ændre sværhedsgraden og starte forfra igen er der skam, men spændingen og fornøjelsen ved at spille de samme missioner igen er næsten lig med nul. Nej, det der virkelig trækker dette spil i land er online delen, da der er rigtig meget at komme efter som både formår at underholde og udfordre selv de mest hårdkogte spillere. Der er intet downloadable content i øjeblikket, men ligesom de forrige titler er dette noget der kommer hen af vejen, som også hjælper på holdbarheden. Lockdown er uden tvivl et spil man kan bruge adskillige timer på, og er man først gået i gang med spillets P.E.C. mode, er det næsten umuligt at slippe igen.
Overall
Rainbow Six Lockdown er et fremragende spil på alle punkter. Uanset om man er garvet Rainbow Six fanatiker, eller dette er første gang man hører om serien, så egner dette spil sig stort set til alle der interesserer sig for action, og knap så meget taktik. Nogle vil dog mene at serien er gået for langt væk fra dets oprindelige rødder, hvilket er så sandt som det er sagt. Om det så er en god eller dårlig ting, er op til den enkelte spiller at afgøre. Er man på udkig efter et fremragende single-player spil, med en fantastisk multiplayer-del, så er Rainbow Six Lockdown et værdigt spil at bruge sine penge på.
Facebook
Twitter
