Nogenlunde sådan indledes Rage, id Software's bud på hvordan historien om verdens overlevelse efter en altødelæggende katastrofe skal skæres. Indrømmet, vi har hørt det før men alligevel fortæller Rage historien på en måde der gør, at man ikke kan lade være med at overgive sig. Udgiveren er Bethesda og der er ikke så få paralleler til Fallout spillene, men også tydelig inspiration fra Mad Max universet. Dette er både Rage's styrke, men som vi vil se i anmeldelsen også en udfordring for den samlede oplevelse.
Historien kender vi; Jorden nærmest udslettes, der er ganske få overlevende og protagonisten er menneskehedens eneste håb for en fremtid. Denne gang tages der udgangspunkt i den i øvrigt ganske virkelig asteroide Apophis, som blev opdaget tilbage i 2004. Da den blev opdaget var der bekymring for at den ville kunne ramme jorden omkring år 2029 ikke nogen rar tanke da Apophis er på størrelse med Manhattan.
I Rage tages historien et skridt videre; hvad nu hvis Apophis rent faktisk ramte jorden og menneskeheden havde 25 år til at tage sine forholdsregler? Redningsplanken er 'Ark' projektet, der går ud på at bevare viden og menneskelig dna, i håb om at kunne sikre verdens overlevelse. En række 'Arks' bliver begravet dybt nede i jorden, med frivillige der har ladet sig behandle med såkaldte nanotrites, en indre mekanisme, der holder sin vært i live under den mangeårige nedfrysning i arken. Hver ark er sat til at dykke frem på jordens overflade på et bestemt tidspunkt efter katastrofen, for så at genopbygge civilisationen. Men som vi finder ud af undervejs, er der nogen, der har tyvstartet og forsinket frembruddet af de fleste arks, således at de selv får et forspring når verdensherredømmet skal afsættes.
Rage er et typisk skydespil som vi kender det. Du modtager forskellige missioner, som ofte går ud på at rydde et område for banditter, bringe en ting fra A til B eller beskytte indbyggerne i de lokale bosættelser. Men der hvor Rage adskiller sig fra mængden, er muligheden for at køre. Vi kunne kalde det Mad Max elementet, da det er helt tydeligt at udviklerne har set Mad Max og nok især 2'eren mere end én gang - dette er ikke nogen kritik, tværtimod. id Software viser stor respekt og kærlighed til genren og du har den helt rigtige følelse når du blæser ud over stepperne i din politidekorerede dødsmaskine.
Kørslen har flere formål. Den kan bringe dig sikkert igennem den store ødemark kaldet Wastelands eller du kan køre race mod andre modstandere for penge og opgraderinger. Der er helt almindelige racerløb, hvor det gælder om at komme først og så de lidt mere alvorlige, hvor du med livet som indsats benytter dig af både missiler, maskingeværer og andet godt for at slå dine modstandere på vej mod målstegen.
Bilfysikken er meget arkade inspireret, det vil sige at du ikke skal forvente dig en bilsimulator på Forza niveau, her er der lagt vægt på fart over feltet, ekstreme flyvehop og store eksplosioner. Sværhedsgraden er sat så alle kan være med, nogen vil måske mene at det ikke giver den store udfordring, til gengæld sikrer det dig en underholdende oplevelse, der ikke ødelægges af alt for benhårde fjender. Ønsker man større udfordringer kan man også finde dem i nogle af de mere avancerede løb senere i spillet.
Nu synes du måske ikke at bilspil og skydespil hører så meget sammen, her er det at Rage laver en lille genistreg; køredelen er ikke obligatorisk, udover nogle få missioner relateret til hovedhistorien. Hvis du ikke gider race og bare vil ud og skyde mutanter, har du også mulighed for det. Når det så er sagt, så er 'Mad Max' delen efter min mening, det der er med til at definere Rage og adskille det fra konkurrenterne.
For når alt kommer til alt, er Rage et skydespil - du bevæger dig med rygende geværer igennem tunneler, kloaker, huler og forladte byer, mens horder af dødbringende banditter og skrigende mutanter forsøger at tage livet af dig. Når man spiller sig igennem Rage, kan man ikke undgå at mærke id Software's nerve for skydespil. Det er trods alt dem, der nærmest på egen hånd har opfundet og defineret konceptet, først med Wolfenstein 3d og derefter Doom og Quake. Du føler nærmest rekylet af din shotgun og det har til tider været svært at bevare familiefreden herhjemme, da man hele tiden er fristet til at give lyden en tak ekstra for at nyde når banditterne flygter mens de råber "man down, man down!"
Spillet nærmer sig en nærmest perfekt balance mellem god kick-ass underholdning og desperat kamp for livet, da man hurtigt kan løbe tør for ammunition til favoritvåbenet. Det er muligt at købe ammunition og andet udstyr inden missionerne, og man kan også plyndre lig for nye forsyninger, men er man ikke forudseende vil man hurtigt opleve at ødemarken er meget ubarmhjertig.
Spillet er befolket af forskellige typer overlevende, der har samlet sig i små byer og bosættelser og herfra forsøger at få verden til at gå videre. Der er tale om et farverigt persongalleri, som ofte er med til at trække dig væk fra hovedhistorien, fordi du bare skal have afslutningen på den historie de er i gang med at fortælle. Som i Fallout er der enkelte rollespilselementer, du kan forbedre dine våben og af dele du samler sammen eller køber, har du mulighed for at konstruere forskellige elementer, der kan hjælpe dig på din færd - det kan for eksempel være automatiske maskinkanoner du kan bruge til forsvar eller de effektive 'wingsticks', en form for boomerang med knive, der kan redde dit liv når det kniber med ammunitionen. Hovedhistorien er ikke overvældende lang, cirka 12 timer, men det kræver ekstremt fokus og uden at bruge tid på sidemissioner. Hvis du vil have den fulde oplevelse, og både køre racerløb og klare sidemissioner mens du arbejder dig imod hovedhistorien, kan du regne med mange timers underholdning, og så har vi ikke engang talt multiplayer.
Multiplayer delen fungerer som prikken over i'et. Der er to muligheder: racerløb mod 3 med/modspillere og online co-op hvor du sammen med en ven kan spille dig igennem 9 missioner kaldet 'Wasteland Legends'. Der er fire slags racerløb, fælles for dem er, at reglerne er meget få og mulighederne for at tvære dine modstandere ud er mange. Co-op delen går bagom nogle af de historier man spiller sig igennem i singleplayeren, og sammen med en ven skal man kæmpe sig igennem et udvalg af 'legends'. I modsætning til singleplayer delen, bliver man virkelig testet her og alt efter evnerne hos dig selv og din holdkammerat, kan man møde store udfordringer for at holde sig i live her, da man ikke kan trække på det samme arsenal som man har til rådighed i singleplayer delen.
Grafikken har der været talt og skrevet meget om, siden vi første gang hørte om Rage i 2007. Spillet kører på id Software's nye Tech 5 engine, og sammenlignet med for eksempel Fallout 3, så har Jordens undergang aldrig set bedre ud. Vi præsenteres for nogle fantastiske landskaber, der virkelig indbyder til nærmere udforskning, menneskene du møder ser faktisk helt pæne ud og rammer en god blanding af realisme og tegneserie.
Lyden er som forventet på samme niveau, musikken er komponeret af veteranen Rod Abernethy som også stod bag lydsiden til Dead Space og mange andre titler det er der kommet et lydtapet ud af der er en film værdig. Normalt fungerer lyden efter min mening bedst, hvis man ikke tænker over den, og den bare sørger for at levere stemningen. Det krav opfylder Rage, men sørger samtidig for at du aldrig er i tvivl om hvilken retning spillet bevæger sig.
Der har været meget snak om størrelsen på Rage og spillet kommer på hele 3 dvd'er, anbefalingen fra producentens side er, at man installerer spillet for at få den bedste oplevelse - skal det forstås sådan at du skal lade spillet være hvis du ikke har en ny Xbox eller en stor harddisk? Nej, slet ikke. Jeg har prøvet begge dele, og mens spillet selvfølgelig indlæser teksturer hurtigere når spillet er installeret, så synes jeg ikke det giver nogen afgørende forbedring at installere spillet. Installation eller ej, så fungerer det som det skal - vi må bare se i øjnene at tiden er ved at løbe fra dvd skiven.
Hvad er så konklusionen? Skal du udsætte dig selv for endnu en ødemark, befolket af mutanter og blodtørstige landevejsrøvere? Som du kan se på karakteren er jeg begejstret for Rage, uden dog at være helt oppe at ringe. Det ser bragende godt ud, men med hele 3 dvd skiver, 2 til singleplayer og 1 til multiplayer, føler man at der godt kunne være lidt mere substans. Områderne er ganske vist store og der er meget at udforske, men vi er slet ikke på Fallout niveau. Der er dem der vil mene at det ikke gør noget, og jeg er enig i, at Rage har taget mange af de bedste ting fra Fallout og droppet det der ikke fungerer, men alligevel kunne man godt ønske sig lidt større mulighed for at fortsætte med at udforske ødemarken.
Omvendt må man tage hatten for id Software's bud på en post-apokalyptisk shooter. Man keder sig aldrig og indlæringskurven har en noget nær perfekt vinkel man bliver kastet hovedkuls ud i eventyret, men føler aldrig at man ikke kan klare det. Det har også stor betydning at spillet er lavet med talrige referencer til tidligere spil, inklusive en lille Doom bane! Det er ikke noget der rykker afgørende ved spillets helhed, men det er med til at give os indtrykket af et udviklerhold der kan lide det de laver, og det kan man ikke andet end respektere.
Når alt kommer til alt, har vi et godt bud på mange timers underholdning til efterårsmørket. Der er lidt af det hele; adventure elementer, racerløb, masser af hårdtslående våben og en farverig, grafisk imponerende verden. Har du ikke fået nok af verdens undergang endnu, så vil du helt sikkert føle dig godt underholdt - Happy hunting.
Facebook
Twitter
