Race Pro

Anmeldt af: Jakob Tofte - 25. februar 2009 - kl. 16:00
Del denne artikel:
26 0

Racertøjet er trukket over hovedet og tanken er fyldt op. Vi har testet Ataris og Simbins seneste bilsimulator. Kan Race Pro leve op til forventningerne på et marked, der efterhånden er vant til reali

Det første man bliver mødt af, når spillet starter op, er en menu, som viser alle funktionerne. Derudover er skærmen krydret med levende videomateriale fra faktiske løb øverst. Detaljen med levende video er lækker, men udover det er der et lidt kedeligt skær over menusystemet. Tanken bag designet har sandsynligvis været, at det skulle være simpelt og overskueligt. Det er det også, men et mere interessant design kunne også have løst opgaven, primært fordi listen over ting, man kan i Race Pro, er overkommelig. Mere om det senere.

Race Pro leverer 13 autentiske baner, heriblandt flere berømte ringbaner, blandt andre Monza, Curitiba og Mazda Raceway Laguna Seca. Der er også nogle bybaner at finde, blandt andet Macau og Porto. De 13 baner er spændende og afvekslende i design, men det faktum, at der kun er 13, og at de i øvrigt kun kan køres en vej rundt og i én variant, gør, at det simpelthen er for få.






Der er 48 forskellige biler, som fordeler sig på forskellige klasser. Mange af bilerne minder utrolig meget om hinanden, idet de ligger i de samme klasser og derfor stort set er identiske i specifikationer. Derfor er 48 biler heller ikke helt nok når man kigger på andre spil og deres massive bilpark på sommetider over 300.

Drivkraften i Race Pro er spillets karrieredel. Her begynder man som ny racerkører kun med muligheden for at køre i de langsommere bilklasser, ganske som man har set det i utallige andre bilspil. I begyndelsen er det kun muligt at køre i Mini Cooper klassen, men senere bliver der låst op for de hurtigere og mere hidsige klasser som for eksempel Formula BMW, Formula 3000, Dodge Viper GT og den skræmmende hurtige Koenigsegg CCXR. Konceptet i karrieren er, at man kører for forskellige firmaer, som man indgår kontrakter med. Hver kontrakt består af 3 løb, og for at få adgang til disse kan man enten købe sig ind i kontrakten eller opfylde et tidskrav i en testkørsel. Hvis dette opfyldes bliver prisen på kontrakten markant billigere.

Karrieredelen består af 33 af disse kontrakter og når man gennemfører kontrakterne bliver man belønnet med en bil magen til den, man har kørt i. Bilen leveres i enten bronze, sølv eller guld, afhængig af, hvilken sværhedsgrad man har kørt på, samt hvor mange point man har skrabet sammen. Den eneste variation er 8 stand-ins, som er smidt ind forskellige steder.






Selve ideen med karrieredelen er fin, og det er også en sjov tanke, at man kan blive belønnet for at køre tidskørslen, eller bare betale mere, hvis man ikke gider eller kan opfylde tidskravet. Karrieredelen i sin helhed fremstår dog hurtigt triviel og kedelig. Den starter tamt, og når man endelig kommer længere ind i den og får lov at køre nogle hurtigere biler, føles det alligevel ligegyldigt, idet der ingen afveksling er i strukturen. De 33 kontrakter med 3 løb i hver er bare en skal, som dækker over, at man i virkeligheden ligeså godt bare kunne have kørt enkelvise løb. Det hjælper heller ikke på det, at der som tidligere nævnt kun er 13 baner at køre. Pengene, eller credits, som man bruger på adgang til løb og vinder ved at opnå placeringer, er ligegyldige, idet de ikke bruges til andet. Her mangler spillet for eksempel muligheden for at købe nye biler, som man ser det i et spil som Forza 2.

Den anden hovedfunktion i spillet er mesterskaber. Der er intet mindre end 19 forskellige bilklasser i spillet, startende fra Mini Cooper og sluttende ved Koenigsegg CCXR. I mesterskabsformatet kører man en fuld sæson i den givne klasse og bliver belønnet med point i løbet af sæsonen. Det er en sjov tanke, men igen fejler Atari og Simbin på grund af det alt for lille baneudvalg. Det bliver simpelthen kedeligt, og det eneste, der holder en i gang, er muligheden for achievements i slutningen. Hvis man er ligeglad med achievements ved jeg ikke, hvor man skal finde gejsten til at fortsætte.

Udover karriere og mesterskab byder spillet på almindelige funktioner som single race og time attack. Disse kræver ingen introduktion.






Man kan spille Race Pro to personer på en konsol. I funktionen Hot Seat kan man enten samarbejde ved at køre i samme bil og skifte efter for eksempel 60 sekunder, eller man kan køre imod hinanden, hvor computeren styrer bilen for den spiller, der ikke kører selv. Hot Seat er sjovt, og det er længe siden man sidst har set det i et bilspil. Det ændrer dog ikke på, at det er en utilgivelig beslutning fra Ataris og Simbins side, at de helt har fjernet muligheden for splitscreen. Den findes simpelthen ikke.

Spillets onlinedel giver op til 12 spillere muligheden for at køre imod hinanden. Der er kun én måde at køre på, og det er i et enkeltstående løb imod de andre. Det er en alt for tynd onlinedel til et i forvejen tyndt spil. Jeg savner flere funktioner, i det mindste muligheden for at lave turneringer.

Kredit skal Atari og Simbin dog have for måden, hvorpå onlinespil startes op. I modsætning til mange andre spil, hvor man utålmodig sidder og venter på, at lobbyen er fyldt eller værten starter spillet, kommer man her direkte ind i spillet, hvor man kan køre kvalifikationsomgange for startplaceringer i selve løbet. Når spillet er fyldt op begynder det. Dette er en genial måde at minimere ventetiden på.






Atari og Simbin har ikke lagt skjul på, at Race Pro er et simulationsspil. Det er det også på nogle områder. På andre virker det dog som et arcadespil i svøb.

Det vigtigste i et vellykket simulationsspil er bilens fysik og måden, den reagerer på vejgreb, spillerens pres på speeder, bremser og så videre. Og her må jeg tilstå, at Race Pro leverer en solid oplevelse. De forskellige biler reagerer vidt forskelligt med de langsommere, mere tilgivende og de hurtige, nogle utæmmelige vildbasser, hvis de får for meget gas i svingene. Basal køreteknik fra den virkelige verden er alfa og omega. Hårde bremsetryk får bilens bremser til at blokere, hvorfor moderat bremsetryk er mere effektivt, man bliver straffet, hvis man styrer og bremser samtidig, og de vejledende bremselinjer på banen er korrekte stort set ned til sidste centimeter. Dertil kommer, at man som spiller har et utal af tilpasningsmuligheder. På bilen kan man tilpasse næsten alle dele så de passer til ens temperament. Derudover kan man også tilpasse, hvor følsomme man ønsker kontrollerne skal være ned til mindste detalje. Dette giver en enorm medbestemmelse på bilens måde at reagere på. Det implementerede cockpitview er også med til at tilføje realisme, ligesom man har udfyldt loadetiderne med en analyse af banerne, hvor de mest kritiske sving og chikaner analyseres. Lækker detalje.






Her stopper simulationen og realismen til gengæld også. Modstanderne kører aldrig galt. Heller ikke, hvis man skubber til dem. Det vil i 95% af tilfældende være en selv, der ender med at tage snurreturen. Spillets kunstige intelligens sammenholdt med mulighederne for ændring i sværhedsgraden er simpelthen ikke god nok. Der er 3 niveauer at spille på. På de to letteste kører modstanderne som retarderede uden kørekort, men hvis man sætter sværhedsgraden op til sværeste niveau, hvor modstanderne rent faktisk har hjerne og kan konkurrere, har Atari og Simbin til gengæld valgt, at alle hjælpemidler såsom stabilisator, ABS og lignende, forsvinder. Det kan man ikke lave om på. Men spillet bliver her så svært, at mange vil miste tålmodigheden for der mangler simpelthen en mellemting. Det alt for lette niveau er heller ikke med til at gøre den i forvejen kedelige karrieredel og mesterskabsform mindre triviel.

Spillets grafik er overordnet set intet mindre end en skuffelse. Grafikken på bilerne er pæn, og det ser godt ud når regnen slår på forruden. Men når nu Xbox 360 er en nextgenmaskine, så er det trist, at spillet mangler lige præcis de ting, som kendetegner nextgen. Skygger eksisterer stort set ikke, detaljegraden i kollisioner er begrænset til, at køleren bules lidt op, og spillet får i det hele taget et trist, livløst look.






På lydsiden kan siges, at Atari og Simbin angiveligt skulle have optaget motorlydene live fra rigtige løb. Dette må i så fald være det eneste de har optaget. Motorlydene er flotte og lyder rigtige, men når de bliver krydret med kollisionslyde, der lyder som en dåse flåede tomater mod en mur, ingen løbslyde ellers, en kommentator, der i dit øre kun kan sige ”you won the race” eller ”congratulations” og et soundtrack, som glemmes med det samme igen, så vejer de rigtige motorlyde ikke særlig tungt på vægtskålen.

Konklusionen på Race Pro er, at hvis man elsker bilspil og især godt kan lide simulationer, så vil man kunne finde underholdning i spillet. Hvor længe tør jeg dog ikke udtale mig om for spillet er alt for tyndt i muligheder, både offline og online. I modsætning til andre spil, der har indeholdt muligheder for at købe og sælge biler, male bilerne, designe egne baner, lave turneringer med videre, så indeholder Race Pro ingen af disse funktioner. Samtidig er de funktioner, der trods alt eksisterer, alt for ensformige. Spillets grafik og lyd er ikke decideret dårlig, men lever ikke op til forventningerne eller til standarden, som spillere er blevet vant til på Xbox 360 i 2008-2009.

Hvis du er i tvivl eller ikke er typen, som køber samtlige bilspil, der udkommer, så læg pengene tilbage i lommen og vent på et bedre bud.
Fakta
Race Pro

Race Pro

PlatformXbox 360
UdviklerSimbin Development Team
UdgiverAtari
Spillere1-2
Udgivelsesdato20-02-2009
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:7.0
Grafik:6.0
Online:6.5
Holdbarhed:6.0
Overall 6.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.