Puddle er et fysikbaseret puzzle spil, hvor dit mål er, at styre en klat væske igennem baner med forskellige forhindringer. Banerne er delt op i 6 kategorier, der hver indeholder forskellige temaer og væsker at styre. Væskerne har forskellige egenskaber, som man skal gøre sig bekendt med, for at klare sig igennem banerne. Efter gennemførelsen af en bane bliver du gradueret på mængden af væske, der når i mål og tiden brugt på gennemførelse. For at bevæge væsken, kan du med højre og venstre aftrækker tilte verden om kameraets akse og påvirke væskens og andre fysiske genstandes tyngdepunkt.
Selvom styringen er simpel, så får Puddle udnyttet den til det yderste. Det er essentielt at styre fremdrift og acceleration, så man tager sving optimalt, undgår farer og har den rigtige fart over hop. Et hop med for lidt eller for meget fart kan koste værdifulde dråber. At holde væsken samlet kræver koncentration og strækker væsken sig over for bredt et område, vil der opstå konflikt imellem hvad den forreste og den bagerste del har brug for af hældning. Sådanne konflikter er der massere af, og det kræver hurtige beslutninger og øvelse for at overkomme dem.
Måden Puddle opnår variation på, er ved at gøre forhindringerne og banedesignet mere kompliceret og introducere nye væsker med nye egenskaber. Hvor de to knappers funktionalitet bliver presset til det yderste, er i baner hvor blod skal styre igennem blodårer. Her styres ikke blot banens rotation og væskens tyngdepunkt, men hvert tryk simulerer også hjerteslag og giver derfor både op- og fremdrift. Pludseligt synes den ellers simple styring rimeligt kompliceret, når der skal holdes styr på så mange faktorer på samme tid.
Sporadisk i mellem de forskellige væsker, er der også ekstraordinære boss baner, hvor man enten skal skabe en process, ved at styre væsken i f.eks. en forbrændingsmotor, eller styre noget helt andet end en væske i mål. I det hele taget er Puddle varieret og gør fantastisk brug af sin simple præmis.
Udvikleren Neko Entertainment er gået efter et stilrent design, der gør brug af fokus effekter og silhuetter til at give spillet et særpræget udseende. I starten styres vand igennem et mørkt kloaksystem, hvor banerne mest består af silhuetter, men senere når scenariet skifter til eksempelvis laboratorier, skifter farvetemaet også i baggrunden, og stærkt ude af fokus, er der nu elementer og maskineri som normalt hører hjemme i laboratorier. Baggrunden er med til at give banerne karakter og fokus effekten giver et tydeligt overblik over, hvad der hører til i baggrunden og hvilke overflader, man kan forvente at kunne interagere med. Samtidigt har Puddle god væskefysik, der både påvirker det visuelle og spilmekanikken.
Selvom banerne ligner de verdener de nu skulle forestille, så giver banerne sjældent mening hvis man tænker over layouttet. Platforme der hænger i luften, uforklarlige buler og vipper på borde, monteret maskineri på de mærkeligste steder etc. Det kan godt ødelægge det ellers velkonstruerede perspektiv, at man følger en væske igennem en stor labyrint, som i menneskeperspektiv blot ville være nogle stole, maskineri og borde sat pudsigt sammen i et laboratorie.
Musikken rammer en god blanding mellem unikt særpræg og neutral stemningsunderbygning, der både giver spillet og banerne karakter, men ikke virker overdøvende for oplevelsen. Den bliver ikke altid mixet lige godt, for ved genstart kommer der tydelige hak, når musikken starter forfra. Spillet tager også for lang tid om at genstarte banerne. Det bliver et problem, fordi Puddles baner involverer trial and error, så flere genstart bliver en nødvendighed, før man kender banerne og væskerne godt nok til, at det er muligt at avancere og så er det rigtigt kedeligt igen og igen, at skulle vente på at banen genstarter.
Omkring en tredjedel inde i spillet, skyder sværhedsgraden pludseligt i vejret. Med de begrænsede muligheder for kontrol og væskens bevægelser baseret på fysisk simulation, virker den påkrævede styring et niveau over hvad der er muligt. Her havde checkpoints undervejs og øjeblikkelige genstart været en god egenskab. Det hjælper heller ikke, at udfaldet fra nøjagtige gentagelser kan være forskelligt. Et godt eksempel er en bane, hvor man skal styre en nedfaldende rumkapsel. Selvom man tilter verden helt til højre fra begyndelsen, så hopper kapslen forskelligt ned langs bjergsiden hver gang, hvilket ikke går helt i spænd med spillets trial and error filosofi.
Puddle er nemt at holde af. Den rene præsentation, simple design og voksende kompleksitet rammer en rigtigt god balance. De fleste baner er sjove og opfindsomme og afveksling er der rigelig af. Der er nogle spilmekaniske udfordringer undervejs, der kunne være håndteret bedre, men de er ikke nok til at overskygge spillets stærke sider.
Er du fan af fysikbaserede puzzle spil, kan Puddle anbefales, men har du også blot en interesse i lidt mere alternative spil, kan Puddle også være et kig værd til den beskedne pris på 800 MSP.
Facebook
Twitter
