Lige så sikkert som solen står op og Simon Emil Ammitzbøl for gør sig selv til grin på den politiske scene, lige så sikkert er det, at Konami sender et fodboldspil på banen i årets sidste kvartal. 2009 er ingen undtagelse og Pro Evolution Soccer 2010 er nu på banen.
Pro Evolution Soccer serien har i mange år levet højt på, at det er realismen der er i højsædet mens FIFA, i Konamis øjne, var mere Arcade præget. Nu er rollerne dog vendt, og de sidste par år er skellet konstant blevet større, hvilket i allerhøjeste grad eskalerede sidste år, hvor FIFA var en hestelængde foran Pro Evolution Soccer.
Nu forsøger Konami sig med et comeback og der er pillet ved rigtig mange ting. Først og fremmest er menuerne blevet peppet op, hvilket i høj grad har været tiltrængt, da menuerne i blandt andet PES 2009 sendte minder tilbage til dengang serien hed International Superstar Soccer. Dog er der stadigvæk områder, hvor menuerne virker ulogiske, men generelt set er der fremgang at spore på dette område.
Spillet på græsplænen er dog i højsædet, og Konami har reddet en stor del af æren fra de seneste års halvsløje udgivelser. Som FIFA 2010, har PES 2010 nu 360 graders driblinger, som virkeligt bidrager til realismen. Spillet flyder i et gigantisk tempo og spillernes intelligens er peppet op med Teamvision 2.0, som bidrager til realismen. Generelt må det siges, at spillet er sprødere, hurtigere og mere intenst end vi har set fra noget nyere PES spil. Det opbyggende spil er i fokus, og Arcade fornemmelsen er efterhånden skåret ned til et minimum, så man igen står med et realistisk fodboldspil.
Desværre har PES 2010 ét essentielt område, hvor spillet fejler markant; skrækkelige keepere. Jeg ved ikke hvad udviklere har imod holdets sidste skanse, men som det også var tilfældet i FIFA 2010, har PES 2010 til tider gigantiske udsving i målmændenes stabilitet, og til tider bliver selv den letteste tåhyler i skildpaddetempo pludseligt til en gigantisk opgave for keeperen, som man ofte vil opleve parerer selv de dårligste forsøg ud i brystkassen på en modstander. Skræmmende at det tilsyneladende er så svært at udstyre keeperne med en nogenlunde fornuftig spilforståelse.
Spillet indeholder de samme gamemodes som tidligere, det vil sige Master League, som er karrieredelen, Champions League, hvor man spiller mestrenes turnering fra ende til anden samt Pro Legends, hvor man bygger sin egen spiller fra bunden og tager ham med igennem et helt karriereforløb.
Master League behøver ingen yderligere præsentation, og Champions League mode ej heller. I år er de to koncepter dog integreret i hinanden, således man nu kan spille Champions League i Master Leagues karrieredel. Dette er et superlækkert tiltag og oplagt, når nu det er de to stærkeste licenser i spillet. Licenser er dog generelt et problem og foruden de to engelske giganter Liverpool og Manchester United, Champions League og Euro League, er det småt med rigtige holdnavne. Arsenal fans må således muntre sig med det skrækkelige klubnavn North London FC.
Legends forløbet er endnu engang udbygget, og står nu stærkere end FIFAs pendant, be a pro. Der kan således skiftes klub, forhandles kontrakter og så skal man virkeligt tage den helt hårde vej fra bunden til rampelyset, og vil derfor ofte finde sin spiller siddende på bænken indtil de sidste 10-20 minutter i den spæde begyndelse. Dette kan lyde frustrerende, men det bygger på realismen og det giver en følelse af virkelig værdi, når man får sin chance på banen.
Den taktiske del er bygget op således det nu er nemmere at styre holdtaktikken generelt via slide control. Derudover har enkelte spillere fået en slags egenskabs-kort, som viser hvad de har af specielle egenskaber eller kendetegn. Danske Daniel Agger får eksempelvis udmærkelser for sin offensive deltagelse i spilopbygningen og andre spillere vil have kendetegn som skud, tacklinger og hovedspil.
Spillet har dog sine mangler og endnu engang er transfer opdateringerne ikke helt som de skal være. De seneste spillertransfers er således ikke regnet med, hvilket er ærgerligt, da de fylder en stor del af spildelen. Men mon ikke dette rettes i en kommende patch.
Derudover har PES 2010 en frygtelig lydside. Menumusikken er godkendt, men når man først entrerer banen er det helt skidt. Bolden lyder meget tung og den tunge baslyd under boldberøring får det til at føles som om man sparker til en kanonkugle. Tilskuerne er håbløse og selvom Konami har forsøgt at få trademark-sange tilknyttet hvert hold, så er det ikke halvt så gennemført som FIFA og sangene lyder helt forkert. Ærgerligt da det ødelægger den generelle fodboldstemning.
Til gengæld har Konami virkeligt arbejdet på grafikken, som nu fremstår mere realistisk end nogen anden Pro Evolution Soccer udgivelse. Animationerne lader stadigvæk meget tilbage at ønske sammenlignet med FIFA, til gengæld har PES overhalet rivalen indenom når det kommer til spillernes ansigtsopbygning og følelsesmæssige udtryk. Spillernes personlige kendetegn er langt mere realistisk end FIFA og det er nemt at kende de enkelte figurer fra hinanden.
Onlinedelen er udbygget med et community mode hvor man kan samle op til 32 spillere og lave sine egne turneringer, dyste internt og udveksle erfaringer. Onlinekoden virker generelt mere stabil og man oplever ikke samme gigantiske udsving som det var tilfældet i PES 2009. Dette er ekstremt vigtigt, da langt størstedelen af holdbarheden ligger i onlinedelen, som naturligvis varieres af de enkelte spilleres evner. Det er med andre ord blevet en fornøjelse at tage spillet online hvor det før har været en prøvelse af dimensioner.
Hvad er så konklusionen, og kan man trække en vinder i fodboldkrigen? Svaret er nej, for Pro Evolution Soccer 2010 tager et kvantespring fra sin lillebror fra sidste år. Spillet virker bedre, grafikken er opdateret og generelt set er der langt flere muligheder for at tilpasse spil og taktik efter hvad man selv vil.
I det store billede er PES 2010 dog stadigvæk et halvt hoved bagefter FIFA 2010 i fodboldspillenes 100 meter løb. Dette tilskrives blandt andet manglen på licenser, et ringere feel under kampene, keepernes udsving og de til tider irriterende menuer. Men når spillet udelukkende trækkes ned på boldbanen, så føles PES 2010 stærkere og parat til for alvor at tage kampen op med EAs fodboldserie.
Facebook
Twitter
