Fra vores sikre zone kan vi interagere med forskellige karakterer og konstruktioner, som giver os mulighed for at udforske alle spillets muligheder. Vi kan for eksempel kigge på statistikker, købe klistermærker til at ændre vores figurers udseende med, gå i onlinespil, splitscreen eller i spillets kampagne.
Kampagnen er et godt sted at begynde, og her bliver vi stillet forskellige udfordringer, vi skal løse for spillets mangeartede karakterer. Der er kommet mere kød på denne del af spillet siden det første spil, og således er det både underholdende og bindegalt af følge vejen gennem henholdsvis planternes og zombiernes kampagne, som byder på alt fra forsvar imod bølger af fjender, støttemissioner fra luften, redningsmissioner samt missioner, hvor forskellige ting skal aktiveres eller hentes. Kampagnerne er til trods for deres dybere karakter stadig relativt hurtigt overstået, om end de har en vis genspilningsværdi.
De gamle figurer fra det første spil er igen at finde i kampenes frontlinje, men nu har planterne og zombierne fået selskab af tre nye karakterer på hver side, således at der nu er syv planter og syv zombier, man kan vælge at spille som. Planterne har nu fået selskab af en rose, en majsplante og en citron, imens zombiernes hær suppleres op af piraten Captain Deadbeard, superhelten Super Brainz og en lille spøjs fyr kaldet Pylon Imp. Alle de nye karakterer er sjove og godt udtænkt, og deres specielle evner er brugbare og gennemtænkte.
Spillets langtidsappel findes igen i onlinedelen, hvor man dels kan tage kampen op i det gamle Garden Ops og Graveyard Ops, som er en bølgebaseret form for co-op survival for op til fire personer, og selvfølgelig i den almindelige onlinedel, hvor op til 24 spillere kan dyste imod hinanden i klassiske multiplayerdiscipliner, som Team Deathmatch, Conquest, Kill Confirmed og lignende, ganske vist med mere passende navne som for eksempel Vanquish Confirmed, Gardens & Graveyards eller Suburbination.
Der er i alt tolv maps, hvilket er noget mere end i det første spil. Det er dog ikke alle maps, der fungerer til alle discipliner, idet fire af banerne er særligt designet til Gardens & Graveyards og Herbal Assault, som er henholdsvis zombiernes og planternes svar på samme disciplin, nemlig et spil, hvor det ene hold skal presse sig fremad på et kort og tage forskellige punkter for til sidst at løse en endelig mission, imens det andet hold skal forsvare. Onlinedelen er sjov og afvekslende og fungerer upåklageligt. Der er ingen fald i framerate og matchmakingdelen er solid og stabil.
Uanset om man spiller alene, online eller lokalt på splitskærm, så er det utrolig underholdende, vanedannende og belønnende at eksperimentere med alle de sjove og meget forskellige figurer, der er at finde i Garden Warfare 2. Der er kæmpe forskel på deres styrker og svagheder, og at finde den eller de figurer, der passer lige netop til ens egen spillestil er ikke altid lige let.
Spillets grafiske udtryk er varmt, farverigt, rundt i kanterne og har hele tiden en enorm sans for detaljer. Det hele flyder fint og gnidningsfrit, og her er der i hvert fald tale om et spil, hvor Frostbite 3 motoren ikke lader til at komme på overarbejde. Det er sjovt og hyggeligt at kigge sig omkring og nærstudere alle de herlige miljøer og spilverdenens morsomme tag på flere berømte ting. For eksempel besøgene i Sandy Sands som en herlig oplevelse for mig. Her er Egypten duplikeret med alle de berømte seværdigheder som sfinkser og Cleopatrastatuer, blot med zombiernes ansigter i stedet. Sådan går det igen på mange af banerne, og det er virkelig morsomt og opfindsomt.
På lydsiden fortsætter den humoristiske stil med lalleglad og fjollet musik, som passer helt i tråd med spillets overordnede udtryk. Stemmeskuespil og lydeffekter når som regel aldrig til andet end frådende zombielyde, overstadige grin og lignende, men det hele passer til hinanden, og intet virker tilfældigt eller ligegyldigt.
Plants vs. Zombies: GardenWarfare 2 er et virkelig underholdende, vanedannende og fint gennemarbejdet spil. Det er fjollet, skørt og humoristisk på sin velkendte facon, men under overfladen gemmer der sig en virkelig solid, taktisk og velfungerende tredjepersons shooter. Hvis man skralder hele den farverige glans af spillet, så er der intet af det underliggende gameplay, som ikke til fulde lever op til niveauet vi finder i mere ”seriøse” shootere.
Forventer man store forandringer fra det første spil, så kan man risikere at blive skuffet. Var du derimod glad for det første spil i serien, og vil du egentlig helst bare have mere af det gode, så vil du elske Garden Warfare 2. Fik du aldrig prøvet det første, men gik du og overvejede det, så er det her et rigtig fint tidspunkt at hoppe med på vognen på.
Facebook
Twitter
