Grundfladen er stadig meget den samme. Man har blandt andet muligheden for at kaste sig ud i en gang Champions League, man kan vælge Copa Libertadores, der er Master League og man kan kaste sig ud i en enkelt spillers karriere. Det er tydeligt, at det ikke er her Konami har postet udviklingskronerne. Med det sagt, er det stadig et rigtigt bredt udvalg af spilmuligheder, hvor man uden problemer kan spendere spandevis af tid. Licenserne er fortsat en rask blanding af rigtige hold og sound alikes, her kan man åbenbart ikke konkurrere med Electronic Arts pengepung.
Det er dog på banen man føler ændringerne og heldigvis for det. Fra første kick-off lægger man mærke til forskellen i både boldkontrol, boldomgang og hastighed. PES har på det sidste udviklet sig i en jævn arcadeagtig retning mens FIFA mere har omfavnet simulationen. Denne udvikling har Konami nu sat en stopper for, og selv om PES stadig er det mest arcadeagtige, er forskellen de to imellem bestemt udvisket.
Tempoet er skruet en anelse ned, og der er lagt langt mere vægt på den spillemæssige balance på grønsværen. Det gør sig gældende offensivt, hvor man har introduceret flere friske tiltag. Man har fået større kontrol med første tæmning, hvor man med de rette evner kan bruge denne på flere forskellige måder. Eksempelvis til at lobbe over en modstander. Dertil kan man meget lettere retningsbestemme sine pasninger, og man kan manuelt kontrollere medspillernes løb. Sidstnævnte er set før, men i denne version er det bare bedre implementeret, og giver hvis udnyttet korrekt et endnu bedre flow til begivenhederne. Forsvarsmæssigt er der også givet bedre muligheder, da man lettere kan dække af, genere modspilleren og med rette timing også snuppe bolden.
Fysikken er sideløbende blevet tilrettet, og boldens flugt virker nu mere naturlig. Tidligere har bolden ofte opført sig underligt nærmest som havde den sit eget liv. Når man kombinerede dette med mod- og medspillere, der fra tid anden blev fanget i deres egne animationer, kunne det give nogle utilsigtede underholdende situationer. Der kan stadig forekomme lidt sære situationer, men overordnet set er der langt færre fejl. Det kan man så kombinere med, at såvel skud som pasninger er blevet tilrettet både hvad angår kontrol samt nye afslutningsmuligheder.
Der er dog stadig områder, som godt kunne bruge en ekstra hånd. Fysikken spillerne imellem mangler stadig noget arbejde det behøver ikke at blive lige så outreret som tilfældet er for FIFA, men højde og drøjde bør betyde mere. Managerdelen er også efterhånden overhalet voldsomt af konkurrenten. Lidt nytænkning her ville ikke gøre noget det er jo reelt set en fuldstændig kopi af PES 2012, komplet med samme mellemskærme med mere.
Underligt nok er spillet, ved første øjekast, faktisk også blevet mindre pænt i forhold til sidste år. I min optik er spillerne ikke lige så tæt på virkeligheden som tidligere. Der er dog føjet flere animationer til på banen, og spillet her føles langt mere flydende. Lyden er lidt en udfordring. Selve lydtæppet under kampene er fint nok, men kommentatorerne er altså ikke specielt velartikulerede, og muzakken i menuerne lader stadig noget tilbage at ønske.
PES 2013 er dog samlet set en meget behagelig overraskelse. Personligt var jeg faktisk meget glad for PES 2012 fejl eller ej og det er dejligt at se, at Konami har formået at lukrere på de rigtige områder i år. Både offline og online er der mulighed for at spendere masser af tid, og begge steder føles spillet behageligt afstemt. Det er herligt, at se Konami tilbage i kampen, og jeg må sige at årets fodbolddyst sjældent har været mere lige.
Facebook
Twitter
