Nexuiz

Anmeldt af: Esge Winkel Lorenzen - 1. januar 2008 - kl. 01:00
Del denne artikel:
1 0

Quake Arena var engang allemands eje, og den ene modifikation af spillet efter den anden dukkede op. Nexuiz var en af disse, som nu forsøger sig på Xbox’en.

I århundreder har Kavussari og Forsellians været i krig. De har indgået en skrøbelig våbenhvile, men på grund af det ætsende had de nærer til hinanden, lader de stadig deres krigere kæmpe mod hinanden i arenaer frem for på slagmarken. Disse arenaer kaldes Nexuiz. Du er krigeren. Sådan lyder den officielle introduktion til det (næsten) nye Nexuiz vi kan finde som arkade spil på Xboxen, og tonen er da også ligeså klassisk sat som spillet faktisk er.

Spillet sender med det samme tankerne hen i mod Quake Arena, da det udefra set faktisk er en direkte kopiering af sidstnævnte. Nexuiz er godt nok lovligt undskyldt her, da det oprindeligt faktisk blev udgivet som en Quake modifikation. Siden da har det været op og ned med udviklingen, og nu har Nexuiz så fundet vej til Xbox Live som arkade spil.






Nexuiz er et første persons skydespil, i en futuristisk fremtids stil, hvor der kan vælges mellem 9 arenaer, som har hver deres spillestil, der varierer mellem team deathmatch og capture the flag. Det er standard multiplayer; hold mod hold opsætninger og alt hvad et spil som dette behøver. Der er mulighed for at træne mod bots inden man slår sig løs i de offentlige arenaer, og det kan være en fordel da det går stærkt i Nexuiz.

Nexuiz er en smule forvirrende at komme i gang med. Gameplayet er meget hurtigt, så det kræver en del tilvænning, også selvom man er vant til at styre sigtekornet rundt. Banerne varierer en del, de er ofte i mange niveauer, og våben er spredt grundigt over hele området. Det handler om at holde modstander-holdet nede, og selv nappe de gode våben når de dukker op.

Nu vi er ved våben skal det nævnes, at de er en lidt underlig størrelse. Ofte minder de meget om hinanden og der ligger noget arbejde i at lure, hvornår det er bedst at bruge hvilket våben. Der er mange valgmuligheder og et bøvlet ”vælg våben” system gør det ikke lettere.






Nexuiz kan selvfølgelig spilles online, og det er da også meningen med et spil som dette. Desværre oplevede jeg ofte lange ventetider før en runde kunne startes. Det er helt klart et minus ved et spil af denne type, hvor online multiplayer er en af de største grunde til at købe et spil som dette.

Det største lyspunkt i Nexuiz er dynamiske mutators. I løbet af spillerunden er der mulighed for at samle mutators op, der opstår rundt om på banen. Får man fat i en, kan man vælge mellem forskellige opgraderinger som double jump, flag bomb, regeneration osv. Ikke at det er noget nyskabende, men det giver et ekstra element til spillet, som trods alt gør det hele lidt sjovere.

Styringen er som sådan udmærket, da knap opsætningen minder meget om de gængse skydespil vi kender til i dag. Desværre kikser det noget, når der skal vælges våben. Det gøres fra et ”våben hjul”, hvor man drejer styrepinden rundt til man rammer det våben man vil vælge. Det lyder måske nemt nok, men det er desværre ikke noget man lige klarer i et snuptag, da der ganske enkelt er for mange våben og systemet er for klodset. Det duer bare ikke i et arena skydespil, hvor det skal foregå hurtigt og flydende, hvis man skal have en chance.

Grafikken er god, men alt kører ikke flydende. Der er visse problemer med meget mørke områder i nogle baner, og det er generelt svært at se fjendeskikkelser, så man vænner sig hurtigt til at skyde efter den røde navne markør over hovedet på fjenden end på selve kroppen, og det ender med at blive et mindre irritationsmoment. Lydmæssigt er det en kedelig suppedas, og der mangler noget power, som kan være med til at drive et adrenalinbaseret spil som dette frem.






Som sagt udspringer spillet fra Quake Arena, og det sætter da også sine tydelige spor, desværre. Ikke fordi arena spillestilen er dårlig, men fordi den her, er i en skidt indpakning med en skuffende oplevelse inden i.

Det er ikke for at vade i det, men nu er jeg tilfældigvis opflasket med de gamle arena spil, og har også en aktiv konto i det nuværende Quake Live, og ud fra hvordan det oprindelige spil er blevet holdt i live og frisket op, så er Nexuiz bare ikke godt nok til et arena baseret spil anno 2012. Men er man en gammel rotte i faget, så kan det uden tvivl være underholdende, om end ikke andet så for nostalgiens skyld.

Alt i alt, med det væld af alternativer, vi har at vælge i mellem i dag, er jeg bange for at Nexuiz ikke vil ende højt på listen over de arena skydespil, som de fleste vil vælge i dag.
Fakta
Nexuiz

Nexuiz

PlatformXbox 360 Arcade
UdviklerAlientrap Software
UdgiverTHQ
Spillere1-8
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 16 Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:5.0
Grafik:6.0
Online:5.0
Holdbarhed:4.0
Overall 4.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.