MotoGP 07

Anmeldt af: Christian Monrad (Kendtehans) - 25. september 2007 - kl. 23:36
Del denne artikel:
3 0

MotoGP 07 er følelsen af høj simuleret fart og acceleration. Prøv motorcykelsportens Formel 1 og riv de store japanske 800cc maskiner af på alverdens racerbaner.

MotoGP’07 er efterfølgeren til sidste års MotoGP’06, som lancerede serien til Xbox 360. MotoGP serien til Xbox 360 bygger på virkelighedens MotoGP, som er et klassement under ’Grand Prix motorcycle racing’.

Grand Prix motorcycle racing er inddelt i 3 respektive klasser, henholdsvis 125cc, 250cc, og så MotoGP klassementet, som er et klassement for fabrikanternes vildeste 800cc banemotorcykler. Motorcyklerne i MotoGP er bygget til det eneste formål at yde maksimalt og køre vanvittigt hurtigt. MotoGP er motorcykelsportens svar bilernes Formel 1.






Når det går med 200 km/t rundt i svingene med knæskallerne få centimeter over banens belægning, får HD grafikken det hele til at virke utroligt realistisk. Spillet giver den rene følelse af at suse hen over asfalten med 320 km/t, og man kan kun undres over, at MotoGP’07 bygger på virkeligheden, at der findes mennesker i verden, som iført en stram læderdragt gør det her i virkeligheden.

MotoGP er oplevelsen af simuleret fart og acceleration, der er meget anderledes end hvad et simuleret bilspil normalt giver. Motorcyklen er anderledes svær at styre og kontrollere end en bil, og det kræver en del tilvending at udnytte den betydning og vægt, som balance og nedbremsningen har i motorcykelsporten. Accelerationen er som grundindstilling lagt i controllerens grønne A-button, og for- og bagbremserne er lagt i de analoge left- og rigth triggers, fordi det er åbenbart sådan, man skal køre de brølende japanske motorcykler, som efter få sekunder med hanen i bund er oppe på 200 km/t. Gassen i bund, en kontrolleret opbremsning, stille og roligt rundt svinget og så af sted med 200-320 km/t igen op ad langsiden.






Overordnet er grafikken god og fin, men de omgivende miljøer tangerer det skrabede og minimalistiske. HD grafikken leverer det, som den skal, nemlig følelsen og indtrykket af høj fart men så heller ikke mere. Ofte ligger banerne langt ude i ørkenen eller i andre forladte omgivelser, og programmørerne hos Climax Studios har ikke haft i sinde at gengive mere end højst nødvendigt. Enkelte racingtracks, som man genkender fra eksempelvis Forza Motorsportserien, er i MotoGP’07 reduceret til forladte nukleare kamppladser. Det er simpelthen ikke godt nok, at man engang imellem kun suser forbi en 2D-agtig tilskuertribune med 320 km/t. ”Hvad var det?”, tænker man, imens man febrilsk forsøger at nedbremse sit japanermonster af en motorcykel, inden man smider sig halvt liggende ind i næste sving.

Lydsiden er heller ikke noget mesterværk, men den leverer det, som den skal. Motorcyklen brøler og brøler derudaf, så det ringer i dine ører. Det er lyden af en veltrimmet fartdjævel, der kommer ud gennem højtalerne, og når du kan høre en tv-helikopter, der pludselig jagter dig fra luften, fordi du har lagt dig forrest i løbet, mærker du følelsen af ren ræs og action i kroppen. På den måde skaber Climax Studios stemningen af Grand Prix, hvilket underbygges af de nærmest filmiske live-sekvenser, der kører over skærmen før et løb.






MotoGP’07 rummer en række gamemodes, som næsten kommer hele vejen rundt. Det sædvanlige championshipmode er ikke værd at skrive hjem om. Championshipmodet kan man lige så godt spille via karrierevarianten, som indeholder samme championshipelement.

Karrierevarianten er ligeledes den sædvanlige omgang, som man kender fra andre racing- og sportsspil. Når man klarer sig godt, vinder man point og placering, så man kan åbne og erhverve sig nye og endnu hurtigere motorcykler.

Selvfølgelig giver karrierevarianten lidt til spillets holdbarhed, og den tager dig stort set rundt i hele spillet og præsenterer dig for nogle ekstra udfordringer, som du kan tjene medaljer og point på. Men karrieredelen er ikke videre dyb og udfordrende, og det virker mest som et ’must have’ fra Climax side, at spillet rummer en karrieredel.

Derimod rummer multiplayerdelen flere fængende elementer bl.a. ’stunt-mode’ i spiltscreen, et rigtigt partymode, hvor det gælder om at køre længst på baghjul, køre zig-zag mellem modstanderne og hamre med vanvittig fart ind i skarpe kurver. Det er morsomt og godt tænkt af Climax at tage baneraceren ud af de sædvanlige konkurrerende klassementer og vise motorcyklernes vilde og fascinerende sider.

Multiplayerdelen online, hvor man kan køre 16 gamere ad gangen, gør det også godt. Ikke mindst den feature, at du kan trække op til 3 af dine venner hjemme i stuen med ind, så I alle 4 kan spille over dit ene gold membership på Xbox Live. Det er stor morskab til minimalt besvær, når man sammen kan gå online uden at skulle oprette halve og hele medlemskaber til sine venner for en enkelt aften.






Spillets største force er uden tvivl følelsen af fart. Spillet ligger ovre i simulationsgenren, og det er uden tvivl, hvad der gør spillet lidt mere end bare middelsvært. Climax Studios har prioriteret følelsen af motorcyklens balance meget højt, og der er spillets store udfordring. Det ved Climax udviklerne helt sikkert godt, fordi hver gang du skal dreje, bliver du støttet af en ’suggestion-arrow’, som tilmed går fra sort til rød, hvis du har for meget fart på.

Meningen er god, men det er desværre ikke nok til denne simulation, det er stadig meget svært at lægge sig ordentligt i banen, inden man skal svinge eller køre ud af et sving. I stedet skulle Climax folkene nok kigge lidt nærmere på Forzaserien, som med den fulde og farverige ’suggestion-line’ i langt højere grad hjælper begyndere og gamere, som vil opleve maskinernes fulde potentiale på banen og særligt i svingene.
Fakta
MotoGP 07

MotoGP 07

PlatformXbox 360
UdviklerClimax
UdgiverTHQ
Spillere1-4
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:7.0
Grafik:7.5
Online:8.5
Holdbarhed:7.0
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.