MotoGP 06

Anmeldt af: Morten Skou - 2. juli 2006 - kl. 23:22
Del denne artikel:
15 0

Climax er tilbage med endnu en udgave i deres MotoGP serie, som første gang så dagens lys på Xboxkonsollen i 2002. Dengang var det ligeledes Climax, der stod for Xbox udgaven, men der er godt nok sket

Climax er tilbage med endnu en udgave i deres MotoGP serie, som første gang så dagens lys på Xboxkonsollen i 2002. Dengang var det ligeledes Climax, der stod for Xbox udgaven, men der er godt nok sket mange ting siden da.

Af nyheder i 06 udgaven er der blandt andet en ny Extrememode, hvor cyklerne lige kører en gang hurtigere, end man ellers er vant til, og så er der naturligvis de ægte hold, navne, baner og cykler fra både 2005 og 2006 sæsonerne.

Gameplay
Spillet byder på en række forskellige spillemodes, multiplayer såvel som singleplayer. Hvis man bare vil spille offline, har man de efterhånden obligatoriske spillemuligheder: Quick Race, Racing career og Time trials. Det er naturligvis i karrieremode, at man umiddelbart kommer til at bruge størstedelen af sin tid, men også Time trials har vist sig at være sjove, netop fordi man kan dyste imod eksempelvis sine venner og andre online om at sætte de bedste tider på de enkelte baner.

I karrieremoden er der mulighed for at prøve kræfter med 4 forskellige cykelstørrelser, det er dog obligatorisk, at man skal starte i GP klassen, hvorefter man så kan bevæge sig opad til Extreme 600, 1000 og 1200 klasserne. Der er i alt 17 officielle baner og 17 Extreme bybaner fra hele verden, så der er også rigeligt at gå igang med på denne front. Spillet byder på 4 forskellige sværhedsgrader: Rookie, Pro, Champion og Legend. I starten kan Rookie virke som det logiske valg, man kan ofte have svært ved at forblive på cyklen i længere tid af gangen, men efterhånden som man lærer styringen at kende, er det på tide at prøve kræfter med Pro eller Champion. Sværhedsgraden Legend bliver der først låst op for, når man har gennemført en sæson på Champion niveau.





Holdbarhed
Der er ingen tvivl om, at spillets stærke side ligger i mulighederne for at spille over Xbox Live. Karrieremoden i singleplayer bliver relativt hurtigt uinteressant, og har man først kørt et løb online, så har man egentligt ikke lyst til at gå tilbage.
Muligheden for, at man kan spille flere online på en enkelt live konto gør også, at man kan hive spillet frem, når man har venner på besøg og stadigvæk få den fulde oplevelse ud af spillet, som klart findes online.

Overall
MotoGP 06 har alt, hvad et spil denne genre skal have: Fart, spænding, motorlyd og online spillemulighed. Dertil kommer de flotte grafiske detaljer, som bortset fra problemerne med periodiske slowdowns ellers godt kan leve op til, hvad man kunne forvente sig af den første udgave af spillet til Xbox 360 konsollen.

Selv om spillet i starten kan virke svært, så kommer man rimelig hurtig ind i styringen. Inden da er man uden tvivl røget af cyklen et par gange – og netop her bliver det bevist, hvor vigtigt det er at have en styrthjelm på. For lad der være ingen tvivl, hvis man ryger af en motorcykel med 250 km/t uden styrthjelm, så er man død på stedet. Men det gælder åbenbart ikke, hvis man kører med hjelm, i al fald ikke i MotoGP 06.
Fakta
MotoGP 06

MotoGP 06

PlatformXbox 360
UdviklerClimax
UdgiverTHQ
Spillere1-16
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:8.0
Grafik:7.5
Online:7.5
Holdbarhed:7.5
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.