Mirror's Edge

Anmeldt af: Jesper Thuesen - 1. december 2008 - kl. 23:07
Del denne artikel:
22 0

Du står på toppen af en skyskraber. Der er langt ned, men et blødt underlag flere etager under dig er en mulig landingsplads. Tør du tage springet?

Tag med til et samfund, hvor regeringen overvåger hvert enkelt skridt du tager og hvor kæft-trit-og-retning er den eneste gældende livsstil. Flere har dog gjort op med det autoritære styre og udveksler informationer via de såkaldte ”løbere”. Du er én af løberne og nu bliver du ikke længere betragtet gennem kameraer, men i stedet via sigtekornet på skarpladte våben.

EA og DICE har tidligere i år præsenteret det flotte Battlefield spil, Bad Company, og dette udgiver/udvikler-samarbejde fortsætter med Mirror’s Edge, som dog er alt andet end sammenlignelig med det skydeglade Battlefield spil. Således bliver der i Mirror’s Edge ikke gjort brug af DICE’s Frostbite grafikmotor, men i stedet Epic’s Unreal Engine 3, kombineret med Beast, et nyt lyssystem, udviklet af af Illuminate Labs.






Historien i Mirror’s Edge udspiller sig i et unavngivent samfund, hvor regeringen via totalitarisme har taget den komplette styring af samfundet, som dagligt udsættes for massiv overvågning. Dog har flere grupper gjort oprør mod regeringen og blandt disse finder vi Faith, en såkaldt ”løber” – budbringere der mestrer den atletiske sportsgren Parkour til punkt og prikke, og dermed benytter sig af alternative veje til at undgå regeringens overvågning.

Dog ser det ud til at et magtskifte er på vej til byen, da den nye borgmesterkandidat Robert Pope, med folkemængdens støtte og løftet om store forandringer, er på vej til at vælte den siddende borgmester, Callaghan. Pope’s kandidatur til borgmesterposten ender dog brat, da han på mystisk vis myrdes, og da Faith’s søster, Kate, anklages for mordet, kaster Faith sig ud i en hæsblæsende redningsaktion for at befri sin søster og samtidigt undgå politiets søgelys.






Mirror’s Edge er én af de titler, som for alvor prøver noget nyt. Som spiller styrer man den atletiske Faith og hele spillet foregår ud fra førstepersonsperspektiv, noget der som regel er forbeholdt spil, hvor man helst skal fylde et enormt antal fjender med varmt bly. Man får da også mulighed for at håndtere skydevåben i Mirror’s Edge, men dette er også det eneste tidspunkt, hvor spillet så meget som nærmer sig en almindelig FPS titel.

Det er nemlig ikke skydevåben og anvendelsen af disse, der er i fokus i Mirror’s Edge, men derimod Faith’s egenskaber indenfor ekstremsporten Parkour, og modsat en typisk FPS titel, er det i hovedregelen bedre at tage en avanceret flugtvej, end at storme fjenden med våben, da sidstnævnte oftest resulterer i den sikre død. Er man en garvet FPS-rotte skal man vænne sig til, at man ikke længere er jægeren, men derimod byttet. Momentum er derfor ét af de vigtigste aspekter, og man finder hurtigt ud af, at det kan være fatalt at lave en fejltagelse som resulterer i tab af hastighed.






Netop muligheden for at gøre det umulige gør Mirror’s Edge unik og følelsen af fysisk overlegenhed, når man sammenkæder en række af halsbrækkende stunts på toppen af en skyskraber, er nærmest ubeskrivelig. Endvidere har DICE virkeligt gjort et stort arbejde ud af, at fokusere på spillerens overtagelse af Faith og man kan bl.a. se krop, arme og ben når man navigerer Faith rundt i miljøerne. Derudover er kameraet langt mere følsomt over for de forskellige stunts, og man bliver sågar godt gammeldags rundtosset, når man afslutter et spring med et rullefald for at opleve, at kameraet følger med hele vejen rundt.

Dog kan man ikke helt undgå fjendtlig kontakt og disse opgør skal som oftest løses med nærkampe, hvor man kan gøre brug af en række slag og spark. Igen kan man sammenkæde den ene mere vandvittige combo efter den anden, og er man dygtig nok til at gøre brug af miljøerne, så vil man få sig en adrenalinoplevelse af de helt store. Det er vitterligt en fantastisk fornemmelse når man i bedste Matrix stil kaster sig over rækkevis af biler for afslutningsvist at tage afsæt op af muren og sparke den fjendtlige soldat i hovedet.






Spillets grafiske linje, som mest af alt minder om en futuristisk tegnefilm, adskiller sig også fra hvad man førhen har set. Det nærmest hysterisk rene bymiljø lyser op i et kridhvidt flor, som dog langtfra er så sterilt som man kunne forestille sig. Bevares, der er meget hvidt på skærmen til tider, men der er mening med galskaben. Spilleren er nemlig udstyret med et ”runner vision” som får brugbare genstande til at lyse op i en skrigende rød farve. Dermed kan man se potentielle flugtveje eller alternative ruter.

Animationerne er ligeledes flydende og man udsættes hverken for udfald i frameraten eller andre grafiske hurdles, til trods for at der til tider er massevis af action på skærmen. Skal man pege fingre af spillets grafiske udformning, så skal det nævnes, at man mange gange vil støde på de samme miljøer om og om igen, men omvendt set kan man jo også spørge sig selv om der vitterligt er den store forskel toppen af skyskrabere.






Også lydsiden følger det futuristiske design med veltilpassede baggrundsmelodier, som varierer alt efter aktivitetsniveauet i spillet. Jages man af politiet spares der ikke på tunge basrytmer mens man i de mere free-flow baserede dele af spillet ofte lægger øre til flere variationer af spillets velkendte titelmelodi, som jo er lidt af en ørehænger. Stemmeskuespillet er solidt og generelt set er lydsiden en forførende oplevelse, som passer glimrende til spillets stil.

Skal man sætte nogle fingre på Mirror’s Edge må det mest åbenlyse være spillets ringe holdbarhed. Singleplayerdelen er forholdsvis kort og hvis man ikke er interesseret i at lede efter de 30 gemte tasker, eller forsøge sig med en højere sværhedsgrad, så er der næppe meget at hente i anden omgang. Til gengæld kan man teste sig selv i time trials delen eller sågar kaste sig ud i speed runs, hvor man skal gennemføre banerne på tid. Dette kan man gøre alene, eller duellere mod en modstanders tid fra leaderboardet. Vælger man sidstnævnte figurerer modspilleren som et rødt spøgelse på skærmen.






Af andre irritationsmomenter kan det nævnes, at spillet, til trods for at der lægges op til massevis af bevægelsesmæssig frirum, er overraskende lineært. Man vil have flere muligheder for at bevæge sig igennem banen, men som oftest skal man benytte sig af en helt bestemt rute, for at kunne avancere. Ærgerligt, da spillets parkour del netop åbner for et utal af muligheder for, hvordan man griber situationen an. Derudover vil man ofte føle, at man konstant skifter mellem kontormiljøer og toppe på skyskrabere – til trods for at der er kærkomne afbrydelser i såvel kloaker som undergrundsstationer.

Mirror’s Edge er en usleben diamant på et titeltungt julemarked. Spillet bringer utroligt mange forfriskende nytiltag ind i den ordinære førstepersons-gameplay oplevelse og er ikke bange for at prøve en del nyt. Der er dog næppe nogen tvivl om, at der i de fleste tilfælde vil være tale om en enten-eller oplevelse. Enten elsker man udfordringerne og den konstante eksperimentering med miljøer og Faith’s adræthed, eller også stejler man overfor spillets trial-and-error baserede fremgangsmåde, hvor selv den mindste fejl straffes på den værst tænkelige måde.






Men er man til fartbaseret, adrenalinfremkaldende action og en anderledes tilgang til tingene, så kan Mirror’s Edge sagtens anbefales og da i særdeleshed hvis man er én af de typer, som elsker at gentage flere sekvenser om og om igen for til sidst at beherske selv de mest krævende udfordringer til punkt og prikke. Og så er der jo en demo på markedspladsen, så man kan få en snert af løjerne.
Fakta
Mirror's Edge

Mirror's Edge

PlatformXbox 360
UdviklerDICE
UdgiverElectronic Arts
Spillere1
Udgivelsesdato14-11-2008
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 16 Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:8.5
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:6.5
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.