Man fattes en smule ord når man skal beskrive handlingen, for det er ikke lige sådan at fyre noget baggrundshistorie samt noget genresammenligning af sted. Hvad vi har her, er i stedet en kreativ seance, hvor netop din indlevelse og fantasi er alfa omega. Det afspejles lidt i den grafiske præsentation, hvor et kig på screenshots vil afsløre denne som særpræget og praktisk, mere end fremragende og smuk. Baggrunden herfor kan vel næsten sammenlignes med de folk (mig selv inklusiv), der længe faldt i svime over de små prikkers formåen i eksempelvis Football Manager. Disse satte scenen, og så var det op til mig selv at forestille mig de knivskarpe driblinger, saksespark og gennemspillede pasninger.
Her kastes vores lille figur ned på et stort øde område. Kendere af originalen, vil her første gang rynke lidt på brynene. Det tilfældigt genererede spilområde er nemlig langt fra så stort, som det PC ejerne kan kaste sig ud i deres version. Med det sagt, så er denne så også nærmest uendelig. På Xbox 360 har man altså valgt at give os en verden bestående af 1024 gange 1024 blokke. Det lyder måske af meget, men i en verden som skal lokke med nærmest uendelig frihed, er det faktisk en anelse snærende. I samme åndedræt skal det dog siges, at udviklerne fra starten har meldt ud, at Xbox 360 versionen bevidst er noget bag den seneste PC-version. Samtidig har man mere end antydet, at man via løbende updates vil lukke hullet.
Efter at have smidt den initiale skuffelse væk, kastede jeg mig ud i det som spillet egentlig drejer sig om. Nemlig at høste (mine) ressourcer og skabe. Man kan vælge at spille en åben seance, hvor op til syv andre kan indfinde sig i løjerne. Alternativt kan man opdele fladskærmen i op til fire spilområder, hvor familie og venner lokalt kan lege med. Fremgangen er simpel landskabet er fyldt med klipper, træer, sand, jord og lignende. Til at starte med høster man dette med hænderne. Dette resulterer i, at man får fyldt sine virtuelle lommer op med alskens materialer.
Her stifter man første gang kendskab med spillets inventorysystem. Det er egentlig let nok at gå til, men jeg må sige, at de små gnidrede genstande kan være utroligt svære at genkende på skærmen. Positivt så er der fra starten en masse hjælpedialog, der konstant sørger for, at man ikke farer helt vild i mulighederne. Alle materialerne kan nemlig kombineres eller bearbejdes, hvilket igen skaber nye materialer og dermed nye muligheder. Måden dette gør er utroligt ligetil, og opskrifterne serveres fra starten på et sølvfad. Det er et faktum, som selvfølgelig gør det let for uinitierede at komme til fadet, men samtidig fjerner det rettelig en del af den opdagelsesglæde, der unægtelig har ansporet en del af succesen på PC.
Der er egentlig ikke noget endelig mål med dine udfoldelser. Vel er der implementeret noget portalsjov, hvor du kan transportere til den såkaldte Netherworld. Det er dog ikke essentielt, og mest af alt for at kunne sætte et punktum for din oplevelse. Ellers drejer det sig bare om at opdage, udforske, bygge og finde sjældne genstande. Første mål er at bygge en eller anden form for bebyggelse. Spillet har nemlig en døgnrytme, og når natten breder sig kommer monstrene ud. I starten er man noget nær forsvarsløs, og så må man mure sig inde og skæve ud i mørket. Man får dog mulighed for både at bygge våben og rustning, så man kan vende hvem der er jæger og jaget.
Teknisk er det en lidt spøjs titel. Første indtryk er selv sagt ikke vitterligt imponerende, imens man tumler rundt i den naive, firkantede grafik. Underlige dyr øffer rundt, og træer falder ikke når man hugger bunden af dem der kommer bare et gabende hul. Efter noget tid vinder helhedsindtrykket dog alligevel point, og især fornemmelsen af horisont og lyseffekter er godt udført. Med det sagt, så trækker det begrænsede spilområde samt faktum at spillet faktisk kan hakke lidt, i det ned.
Minecraft koster 1600 MS-point, hvilket er klart på den høje side, især når det tydeligvis ikke er på samme stadie på PC-versionen. Det er en original, sær størrelse, der alene gennem sin outsiderstatus får en masse positiv modtagelse. Det kan dog ikke understreges nok, at hvis man er til strukturerede, storladne oplevelser,
er det ikke her man skal kigge. Minecraft er en tidssluger, hvor form og funktion ikke er i højsædet. Det er et frikvarter fra blockbustertendensen, hvor man kan trække vejret og nørkle lidt med ting som på overfladen virker ligegyldige. Det er naivt, klodset og ustruktureret men samtidig kan det også være befriende og fængende.
Facebook
Twitter
