Max: The Curse of Brotherhood

Hvis du har søskende, har der helt sikkert været tidspunkter hvor du ønskede dem langt væk. Så langt væk at de aldrig mere ville kunne rode i dine ting, drille dig og hvad søskende nu ellers kan finde på. Heldigvis stikker det som regel ikke så dybt og i sidste ende kan mange søskende alligevel ikke undvære hinanden. Max finder således en trylleformular og ønsker på ægte storebror manér, at hans irriterende lillebror forsvinder. Da der til hans store overraskelse åbner sig en portal, der opsluger lillebroderen, fortryder han øjeblikkelig og når i sidste øjeblik at kaste sig med igennem portalen for at redde sin bror.



Max: The Curse of Brotherhood er danske Press Play's første spil til Xbox. Det er bygget over konceptet fra deres iOS spil "Max and the Magic Marker" og dét betyder at det vigtigste værktøj, når du skal løse spillets opgaver og gåder, er Max's magiske tuschpen. Med den kan du rejse søjler, der kan hjælpe dig til at klatre op på høje steder, du kan tegne lianer, du kan svinge dig over dybe afgrunde med og vandsøjler, der effektivt kan skyde dig af sted i den retning du har brug for.

På egen hånd har Max ikke meget mere at gøre godt med, end sin egen viljestyrke til at redde sin bror. Han kan løbe og hoppe, men til min store fortrydelse er der ikke noget dobbelthop som man ofte ser i platformsspil, mere om det senere. Heldigvis får Max sin magiske pen meget tidligt i spillet og derfra går det over stok og sten, med at tegne de forskellige objekter der kan hjælpe Max videre i sin færd.



Spillet er et typisk platformsspil, med det bestemte særkende at Max's pen skal bruges til at løse de mange puzzles hver bane byder på. Typisk for genren, bevæger man sig i gennem en række forskellige baner, der hver er designet i sin egen stil; Max: The Curse of Brotherhood byder således på ørken og jungle områder, sumpe, bylandskaber og mørke grotter og meget andet. Det meste er fantasifuldt og godt designet, hvor, efter min mening, jungle/regnskovs banerne er dem der ser lækrest ud, med mange fine detaljer.

Noget som jeg synes går igen i mange Xbox 360 versioner af Xbox One spil, er at der ikke er afgørende forskel på de to udgaver. Men som sagt før; det er nok mest et udtryk for at Xbox One's kræfter endnu ikke udnyttes fuldt ud og at vi med tiden vil opleve spil på One, der ligger milevidt fra hvad den gode gamle Xbox 360 kan præstere. I hvert tilfælde fungerer Xbox 360 versionen af Max: The Curse of Brotherhood glimrende og jeg har ikke på noget tidspunkt følt at jeg sad med en nedskaleret version af spillet.

Spillets puzzles, eller gåder om man vil, er meget afvekslende og byder ofte på en del hovedbrud inden man finder den kombination af hop, spring og tuschtegning, der kan sende en videre. Min oplevelse var at børn i 5-6 års alderen er fascineret af spillets univers og synes historien er sjov, men at sværhedsgraden (som ikke kan justeres) henvender sig til børn fra ca. 10 år og opefter. Spillet er til tider ganske udfordrende, hvilket selvfølgelig er tanken bag de indlagte puzzles, men ofte føler man sig hæmmet at en lidt upræcis styring.



Jeg har derfor indkasseret en del utilsigtede dødsfald på det manglende dobbelthop, eller steder hvor der skal lidt mere præcision til end styringen umiddelbart tillader og man derfor misser en afsats eller lignende. Til gengæld har spillet et rimelig godt checkpoint system; som hovedregel bliver man ikke sendt alt for langt tilbage når man dør, og der er ikke nogen konsekvens ved at kaste Max ud i en dyb afgrund, udover at man bliver sendt tilbage til et tidligere sted på banen. I enkelte tilfælde var det dog frustrerende at skulle spille den samme sekvens igen og igen, når jeg ikke var præcis nok i mine spring.

Grafisk tager Max og de landskaber han skal kæmpe sig i gennem, sig rigtig godt ud. Der er stor variation i designet af de forskellige baner, mange steder udnyttes tuschpennens funktion rigtig godt til at interagere med landskabet og det er meget tilfredsstillende når man endelig får en kombination af tegnede grene, vandsøjler og spring til at passe perfekt sammen.

Max tager sin magiske pen frem, når man holder den højre trigger nede. Herefter kan man bevæge den rundt på skærmen med styrepinden og bruge X, Y, A og B knapperne til at vælge hvad der skal tegnes med pennen. Der kan naturligvis være nogle begrænsninger i nogle af de ting man kan tegne, men ofte kan man selv vælge hvor man vil sætte de objekter man kan tegne og således løse en gåder på mere end én måde.



Set med de lokale briller på, er jeg naturligvis lidt ekstra begejstret for Max: The Curse of Brotherhood, som er noget så sjældent som et dansk produceret spil. Set i dét lys, synes jeg så absolut ikke at spillet står tilbage for hvad vi ellers kan finde på Xbox Games Store. Og kunne du lide spil som Limbo eller Braid tror jeg også du vil få glæde af Max: The Curse of Brotherhood, uden at sammenligne de tre spil i øvrigt.

Max: The Curse of Brotherhood til Xbox 360 er ude nu og kan købes på Xbox Games Store for 115 kr.