Kung Fu Panda

Mine damer og herrer. I får her noget som man længe har troet var umuligt, nemlig et filmbaseret spil der rent faktisk er gennemført og har underholdningsværdi.

Den kræsne gamer går ofte i en stor bue rundt om spil, som baseres på en ny biograffilm eller lignende – og mange gange har dette vist sig at være med god grund. Derfor var det med en kritisk mine, at undertegnede satte Activision og Luxoflux’s Kung Fu Panda i Xbox 360’eren. For det kunne meget vel ende med, at spillet, der er baseret på Dreamworks’ animerede film af samme navn, blot ville være endnu et filmspils-flop. Heldigvis er Kung Fu Panda meget mere end det!

I Kung Fu Panda følger man den fedladne og dovne panda, Po, som lever et kummerligt liv som suppeudbringer hos sin far ”duck”. Dette er der selvsagt ikke meget spænding i, men det er der til gengæld i Po’s dagdrømme, hvor han som den legendariske ”Dragon Warrior” uddeler tørre tæsk til horder af fjender. Po’s drømme går på mystisk vis i opfyldelse, da han ved et uheld bliver udpeget som den kommende Dragon Warrior. Herefter går den vilde jagt, hvor man følger Po i hans træning og gøremål som kung-fu aspirant og ikke mindst kampen mod den ondsindede Tai Lung.






Undervejs i historien får man mulighed for at styre Po, hans læremester Shifu samt dele af kung-fu heltene ”The Furious Five”. Hver især har sine styrker og svagheder, men overordnet set er kontrolskemaet det samme. Du styrer figuren med den ene analoge styrepind samt kameraet med den anden. Der er to basisangreb, et stærkt og et svagt, og derudover er der en række forskellige specialangreb som kræver at din ”chi-måler” ikke er i bund. Endvidere kan man kaste med diverse genstande og blokere, så i bund og grund er der tale om et standard kontrolskema, som er nemt at gå til.

Dette er Kung Fu Pandas styrke, da det medvirker til, at spillet fungerer på mange niveauer. Der er ingen tvivl om at Kung Fu Pandas nuttede grafiske stil primært henvender sig til en yngre målgruppe, og derfor passer et simpelt kontrolskema perfekt dertil. Det viser sig dog hurtigt, at den på overfladen simple styring dækker over et fyldigt combo-system hvor der er massevis af forskellige angreb og kombinationer som sagtens kan tilfredsstille et mere voksent publikum.






Kung Fu Panda byder primært på liniært gameplay, som til tider afbrydes af små sekvenser hvor man skal indtaste en given kombination af knapper der bliver vist på skærmen. Dette er ok som afbræk, men ikke noget der ændrer på, at Kung Fu Panda i høj grad drejer sig om at bekæmpe den ene samling fjender efter den anden. Derudover kan man benytte tiden til at jagte collectables som låser op for bl.a. multiplayerspil.

Til trods for et ellers solidt gameplay, så har Kung Fu Panda nogle skyggesider. Singleplayerdelen består af 13 missioner, men det til trods er det alt for kort. På den mellemste sværhedsgrad kan spillet klares på godt fire timer, og dette vel at mærke uden at rushe igennem missionerne. Derudover er kameraet alt for kluntet og farer nærmest rundt i alle verdenshjørner, uanset hvor nænsom man er.

Som allerede nævnt, så er den grafiske indpakning naturligvis baseret på filmen. Figurerne ligner sig selv fra det store lærred og dette er bestemt positivt. Miljøerne er imponerende flotte og detaljegraden er til tider fantastiske. Det er klart at Kung Fu Panda ikke er det mest fotorealistiske spil på markedet, men valget om at være tro mod filmen passer perfekt til den stilmæssige røde tråd i spillet. Animationerne kan dog til tider være en anelse sparsomme, men til gengæld kører det uden framedrops eller andre grafiske ubehageligheder.






Lydmæssigt gør Kung Fu Panda som man kunne håbe og forvente. Musikken passer perfekt og lydeffekter fremstår som solide, dog uden at sætte surroundsystemet på overarbejde. Dialogerne imellem spillets mange figurer er glimrende, mens det samtidigt er skuffende, at man ikke har kunnet præsentere filmens stjernespækkede stemmemandskab i spillet. Dog skal det siges at Jack Black’s stand-in for Po leverer et gennemført arbejde.

Udover singleplayerdelen kan man kaste sig over en række forskellige multiplayerspil. Dette er typisk ”Brawling”, hvor man på et udvalg af forskellige destinationer fra singleplayerdelen, skal kæmpe mod op til tre af sine kammerater. Derudover er der andre team baserede spil hvor man skal beskytte nogle mål, samt brætspil som f.eks. vendespil og shanghai. Desværre kan disse multiplayerspil kun spilles local og ikke over Xbox Live og det virker ærlig talt besynderligt, når man nu har brugt tid på at udvikle en række mini-spil som er tiltænkt flere spillere.

På bundlinjen er Kung Fu Panda et særdeles hæderligt forsøg på at lave et licenseret spil med sjæl, og det lykkes i høj grad. Kung Fu Panda bevarer humoren fra filmen og præsenterer samtidigt en lækker grafisk side og et gameplay der henvender sig til såvel små som store. Desværre kan det være svært at argumentere for, at man skal bruge sine dyrt opsparede penge på et spil, der ikke kan levere mere end en 4-5 timers singleplayerhistorie. Dog vil Kung Fu Panda være perfekt hvis man har små sjæle – og netop på dette område kommer specielt multiplayerdelen til rette.