Halo 3: ODST

Anmeldt af: Jesper Thuesen - 23. september 2009 - kl. 20:38
Del denne artikel:
44 0

Halo bryder båndene med Master Chief og står nu på egne ben uden hjælp fra deres tidligere hovedperson.

Mastodonten indenfor Xbox brandet vender tilbage i et spritnyt eventyr, som tager med til et nyt kapitel i et af de mest afholdte titler i Microsofts konsolhistorie.

Har man sagt Xbox, bliver man også nødt til at sige Halo. Bungie’s højtelskede øjesten har i en årrække stået som den ukronede konge til Microsofts Xbox konsoller og efter godt to års udgivelsesfravær skal vi endnu engang tilbage til det populære univers i Halo 3: ODST, som denne gang bryder med de tætte bånd, som, bortset fra Halo Wars, har knyttet Halo serien og hovedpersonen Master Chief sammen.

I Halo 3: ODST sættes spilleren i rollen som en helt ny hovedperson med det meget lidt flatterende øgenavn ”Rookie”. Spillet tager sin begyndelse umiddelbart efter Halo 2, efter at de fleste mennesker har forladt jorden. Rookie, og resten af hans deling af United Nations Space Command soldater, danner tilsammen en hårdtslående gruppe soldater kaldet Orbital Drop Shock Troopers – deraf spillets tilnavn ODST. I starten introduceres man for samtlige i gruppen, samt deres plan om at angribe et rumfartøj.






Under angrebet går noget galt, og imens soldaterne befinder sig i deres transportkapsler affyres en trykluftsbølge fra rumskibet, som sender soldaterne fra ODST i alle verdens retninger. Rookie vågner op flere timer efter sammenstødet og herefter går han i gang med at finde ud af, hvad der er sket med resterne af hans hold.

Størstedelen af spillet foregår i nedfaldsområdet i byen New Mombasa, hvor man primært har kontrollen over hovedpersonen Rookie. Dog bliver man hurtigt sat i støvlerne på en række af de andre soldater fra gruppen via en række flashbacks, som fortæller hvad der egentligt skete med delingen efter nødlandingen. Et anderledes, og ganske spændende, approach til historien.

Har man prøvet Halo serien før vil man lynhurtigt føle sig hjemme i Halo 3: ODST. Styringen ligner meget de andre spil og Rookie bevæger sig på stort set samme måde som Master Chief. Dog er han ikke så hurtig og hopper ikke så højt som Master Chief, men han er vel undskyldt set i lyset af, at Master Chief er én af de episke spartans. Derudover er skades-systemet bygget op således, at man mister stamina når man bliver ramt af fjendtlig ild. Denne skal så opbygges igen ved at holde sig udenfor kampens hede – når man ikke det vil ens health tage skade, og denne regenereres ikke medmindre man kan finde en med-pack.






Derudover introduceres man for nyt udstyr i form af hjælpeværktøjet VISR, som er et visuelt hjælpemiddel der gør det nemmere for Rookie at overskue de mørke miljøer. Primært fungerer denne ved, at landskabet, venner og fjender omridses af en tynd streg, som skifter farve alt efter hvilken type der er tale om. Venner lyser grønt og fjender rødt – dette giver bedre overblik når man bevæger sig rundt i skumle kontormiljøer eller mørklagte gader. Faktisk er Rookie’s del af missionerne utroligt stille såvel design, som actionmæssigt, og man undrer sig i starten over, at der er så meget ”fritid” til at løbe rundt for sig selv og udforske de dystre gader.

Dette ændres dog brat når man indtræder i de andre soldaters erindringer. Her minder sekvenserne mere om andre Halo spil og tempoet er skruet i vejret. I starten ligner miljøerne meget hinanden, men efterhånden som spillet udfolder sig, bliver landskaberne mere varierede og ét af Halo-seriens kendetegn, de gigantiske kampe i forskellige køretøjer, er der naturligvis også blevet plads til. Derudover er gameplayet som vi kender det, så der skal kæmpes med en lang række af kendte våben, såvel menneskelige og fra Covenant siden, og de populære sticky-grenades har naturligvis også fundet vej til Halo 3: ODST.






Singleplayerdelen er generelt set en stabil oplevelse som byder på masser af ”Halo moments”. Desværre er den meget kort og repetitiv og kommer på ingen måde op på siden af sine forgængere. En gedigen streg i regningen for dem der havde forventet et længerevarende og storslået eventyr at fordrive flere uger med, men faktum er, at hvis man ikke har flere kammerater at spille med over co-op, så er singleplayerdelen en tynd kop kaffe sammenlignet med andre spil og gameplaymæssigt er der heller ikke nogle revolutionerende ting at byde på.

Til gengæld er co-op vejen frem. Man kan spille op til fire mand samtidigt og det fungerer upåklageligt. Bevares, det giver ikke meget historiemæssig mening, idet historien lægger op til de enkelte soldaters fortælling af tidligere hændelser, men hvad gør det når først varmt bly, lasere og granater fyger mellem ørerne. Idet Rookie og hans allierede er mere sårbare end Master Chief, går der også i langt højere grad strategi i det hele, når først det for alvor brænder på.

Og det er i disse passager at Halo 3: ODST viser, hvorfor serien er én af de mest hæsblæsende oplevelser. Grafisk set er spillet nemlig langt fra up to date når man kigger på animationer og den mere dybdegående gennemarbejdning af overflader, hvor Halo 3: ODST i den grad overtrumfes af giganterne Resident Evil 5 og Gears of War. Til gengæld er det æstetiske design fantastisk og mængden af aktivitet på skærmen overvældende, især hvis man formår at holde øje med de mange events der sker løbende i baggrunden. Grafikdebatten kan for mit vedkommende koges ned til en pæn grafik, som langt fra tangerer de allerbedste spil, men til gengæld har enkelte udfald mod det nærmest eminente på den stemningsmæssige side.






Hvad grafikken ikke kan, kan lydsiden til gengæld for ODST leverer nemlig intet mindre end den hidtil flotteste præstation i Halo serien når det kommer til soundtracket. In-game lydene er som vi kender dem fra Halo serien, men det er altså baggrundsmusikken der for alvor giver udslaget i de mere dystre miljøer som Halo 3: ODST byder på. De mange symfonier veksler imellem fantastiske krigstoner til nærmest ensomme passager, når den forladte Rookie på egen hånd forsøger at finde ud af, hvad der egentligt skete med sine allierede.

Til trods for at singleplayerdelen var det der startede Halo serien, så er det online at man skal finde det allerstørste tidsfordriv. Her introduceres vi for Halo’s version af det populære horde mode, som vi fik præsenteret i Gears of War 2. Halo’s udgave hedder Firefight og opgaven er simpel, du og op til tre andre skal skyde jer vej igennem bølger og atter bølger af forskellige fjender.

Til forskel fra Horde mode, har man i Firefight kun et bestemt antal liv til rådighed for hele gruppen. Fjenderne kommer i tilfældig rækkefølge og man får først nye liv til rådighed når man har klaret en række bølger. Det samme gælder for health-packs og ammunition, hvorfor man er tvunget til at benytte sig af fjendernes våben langt hen af vejen. Til at gøre livet surt for vores helte, bliver der også tilføjet en række skull-funktioner løbende. Dette kan bl.a. være at fjenderne bliver ekstra glade for at kaste med granater eller at man kun kan lade stamina op via nævekamp mod fjenden. Og lad mig bare sige med det samme – Firefight er et hit! De ti baner, som låses op efterhånden som man kommer ind i historien, giver masser af underholdning. Eneste minus er, at Bungie ikke har indarbejdet et matchmaking system til denne onlinedel, hvorfor det kun er muligt at spille sammen med folk fra vennelisten.






Halo 3: ODST kommer med to CD’ere. Den første indeholder alt ovennævnte, mens den sidste indeholder stort set hele den kompetitive multiplayerdel fra Halo 3. Det vil sige de 11 originale baner, de 10 nye baner som efterfølgende kom til download på markedspladsen, samt tre nye baner, specielt lavet til Halo 3: ODST. Til trods for at hele singleplayerdelen og Firefight bestemt leverer en holdbar oplevelse, så er det altså i multiplayerdelen at man skal finde Halo seriens hjerte.

Med Forge, som fungerer som Halo’s egen map-editor og de utallige baner, våben og spilvarianter vil man endnu engang kunne grave sig ned i ugevis og stadigvæk kunne finde nye løjer at kaste sig i krig med. Halo leverer med andre ord én af de mest komplette multiplayeroplevelser på Xbox 360 uanset om man tager de tekniske eller objektive briller på og meget få spil formår at tilføre den ekstreme dybde man ser i Halo’s onlineverden. Der er tonsvis af forskellige aktiviteter og massevis af forskellige spiltyper, og matchmaking systemet giver nogenlunde balancerede kampe – for der er ingen tvivl om, at Halo 3’s onlinedel kræver tilvænning og i øvrigt tager oceaner af tid at mestre.

Der er altid et ”men” og det er der også for Halo 3: ODST’s vedkommende. For faktum er, at størstedelen af spillets levetid findes i materiale, som allerede nu er udgivet, og sikkert også købt af inkarnerede fans af serien. Disse fans er paradoksalt nok dem, Halo 3: ODST henvender sig til, til trods for, at Firefight og singleplayerkampagnen fylder en absolut mindstedel i den samlede pakke.






Med andre ord er der absolut mest value i Halo 3: ODST hvis man var vild med singleplayerdelen i Halo 3 og endnu ikke har købt de mange udvidelser til multiplayerdelen. Hvis man har købt samtlige udvidelser og i øvrigt ikke var synderligt imponeret over singleplayerdelen, ja så er ikke noget at komme efter i ODST udgaven, som isoleret set byder på en ganske pæn, men langtfra banebrydende singleplayeroplevelse, dog med tilføjelse af det underholdende Firefight. Halo er tilbage, men med et mere afdæmpet impact end sine forgængere.
Fakta
Halo 3: ODST

Halo 3: ODST

PlatformXbox 360
UdviklerBungie
UdgiverMicrosoft
Spillere1-16
Udgivelsesdato22-09-2009
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 12 Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:8.0
Grafik:8.0
Online:10
Holdbarhed:8.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.