Halo 2

Anmeldt af: - 20. november 2004 - kl. 14:59
Del denne artikel:
18 1

Master Chief er tilbage i fortsættelsen til et af de mest solgte Xbox spil nogensinde.
Er hans nye eventyr en skuffelse eller en bragende succes?
Læs det hele her:


Gameplay
Der er godt nyt til alle Halo fans. Halo 2 er ”næsten” ligesom 1’eren, det har en brugervenlig styring, og spillet kører flydende.




Et af de nye taktiske elementer i Halo 2 er dual wielding, altså at holde 2 våben af en art på samme tid. Det er noget nyt i Halo, men har før været brugt i andre spil bl.a. helt tilbage til GoldenEye (Nintendo 64), men jeg vil vove og påstå at Halo 2 gør brug af funktionen på den hidtil bedste måde.
Det er nemlig ikke sådan at du kan holde 2 våben af hver slags, men man har begrænset sig til at balancere det, sådan det kun er våben man bruger en hånd til man kan holde 2 af slagsen af. De kan til gengæld kombineres på et utal af måder. Plasmasværdet er en undtagelse.
Der er dog nogle ulemper ved at have 2 håndvåben på en gang. Nok har du dobbelt så meget skudkraft, men du mister muligheden for at lave melee’s og kaste granater. Så det er op til en at finde ud af hvad man er bedst med, eller hvad man får bedst ud af at gøre, i en given situation.

boarding:
En anden ny ting, som giver spillet en ny dimension er vehicle boarding. Dette betyder nemlig at du, eller for den sags skyld, en fjendtlig AI kan hoppe op på det fartøj du kører f.eks. en ghost, og sparke føreren af og selv tage styringen. Alle fartøjer, på nær ét har du muligheden for at overtage, og stort set alle fjender kan med lidt god vilje sparke dig ud af dit fartøj, hvis du ikke passer på!



Spillets AI er også blevet opgraderet siden vi sidst kæmpede mod dem. Eliter og Marines er ikke så bundet til jorden som før. Du kan desuden bemande kanonen bag på warthogen mens de overtager styringen. De kører ikke på skinner, men ægte AI. Kort fortalt, så køre den hen hvor fjenden er, og fortsætter til næste sted bagefter. Det hele er dog ingen dans på roser. AI´en har lidt problemer. Jeg har været udsat for at mens jeg ventede på at blive kørt videre, så sad de bare i hoggen og gjorde ingenting. Andre gange kunne man godt tænke sig en ”kom herhen” knap, for medmindre du står i deres kørebane, stopper de ikke, og det er lidt surt ikke at have noget køretøj og man derfor er nødt til at gå. Det sker dog ikke for tit, da der somregel altid er mindst en ghost i nærheden. Men Marines bruger omgivelserne bedre, de både læner og klatre op på mure og forhindringer og så har de en kolossal mængde replikker, og bruger både Sniper og Rocket Launcher hvis de har det. En ekstra fed detalje er at hvis du ikke er tilfreds med dit våben, kan du bytte din lille plasmapistol ud med deres mere hårdtslående skyts. Så du behøver ikke slå dem ihjel hvis du lige står og skal bruge Srg. Johnsons Sniper Rifle, eller en marines shotgun.

Elites er blevet mere levende, og engelsk talende. De kan hoppe, og er som blevet mere aggressive i deres kørsel.


Løber du mod en wraith tank, vil de sikkert prøve at undgå dig ved at booste sig til en vis afstand. Ghosts vil flygte, eller prøve at køre dig ned. Prøv at hoppe over dem, skyde dem, ramme dem med en plasma granat, løbe hen mod nogle marines, eller hvis alt fejler, så tilkald en ven til at spille co-op sammen med dig.

Mulighederne er mange og den rette taktik betyder alt for din overlevelse, især hvis du spiller på de højre sværhedsgrader. Legendary er en ekstrem udfordring, og, selv sammen med en ven, dødbringende. Bliver en af jer dræbt, vil I ryge tilbage til sidste sted I spawnede, så sørg for at snakke sammen og holde hinanden i live.

lyd
Lyden er en utroligt vigtig del i spillet.
Det er det der er med til at holde stemningen oppe, og det gør den i bedste stil.
Musikken skifter karakter, og blænder sig godt ind i atmosfæren.
Har du surround sound, kan du også bruge lyden til finde ud af hvor du bliver beskudt fra. Spillet er nemlig fuldt integreret med 5.1 lydsystemer, hvilket må siges at være lækkert.
EL-guitaren lyder dog lidt malplaceret nogle steder.
Spillet understøtter ikke custom soundtrack, hvis nogen skulle spørge efter det. Det er heller ikke nødvendigt.

grafik
Grafisk er spillet utroligt flot.
Der er lang drawdistance, og spillet kører stabilt på 30 fps, uden nogen form for slowdown i singleplayer, men som dog kan forekomme i co-op. Metalobjekter er utroligt skinnende, og der kan ikke være nogen tvivl om at dette er det nye Halo.




Omgivelserne er store og detaljerede, dog savner man lidt baner som ”Assault on the controll room”, fra Halo.
Men grafikken er desværre ikke helt perfekt. Spillet lider af texture pop-in, som opdaterer sig selv når du komme tættere på. De er nemme at spotte i cut-scenes, og det gør at de tager en del af opmærksomheden fra hvad man ellers skulle kigge på, men man vender sig efterhånden til det, og med tiden tror jeg der er en chance for man måske slet ikke lægger mærke til det.
Men problemet er ikke så slemt at det gør Halo 2 uspilleligt, slet ikke.
Det er stadigt et flot grafisk spil, og områderne er slet ikke så monotone som mange af indendørsbanerne var i Halo.
Der er også mange flotte partikeleffekter.

Xbox Live
Var der noget at brokke sig over gamle Halo, så var det manglende live del, og det er der heldigvis bragt orden på.
Dette er nemlig en af de ting som vil få folk til gentagende gange at vende tilbage til Halo 2.

Nu har jeg testet spillet online i en god mængde timer, og kan komme med den konklusion at spillet faktisk kører forholdsvist problemfrit.
Jeg Har testprøvet det en god mængde timer, og spillet har ingen seriøse lagproblemer. Det kører fantastisk perfekt, og det gør det tit. Der er en utroligt lille til ingen forsinkelse på skudene. Dvs. hosten ikke har fordel af at hoste spillet, som det var tilfældet med Halo på XBC. Dog har jeg også oplevet en del gange at spillet kører som spillede man med 56k modem, og det er selvfølgelig noget vi gerne vil undgå.




Problemer kan dog løses, efter spillet, ved at partyleaderen giver hosten til en person med bedre forbindelse. Dette kan han gøre ved at trykke ”B”, og derefter vælge en navn på listen der skal have den.
Det er i sig selv et genialt påfund, og det gør at man kan få de mest optimale spil.
En ting som kan gøre folk sure er muligheden for selv at vælge spil.
Halo 2’s live del er delt op i et par punkter. Quick match, Optimatch og Arranged games.
Hvor de 2 første tæller i dine stats, hvor du kan se i hvor høj rang du er i, er de andre ”blot” hygge spil, dermed ikke sagt at de er dårlige. Quick match søger med det samme efter et spil hvor du kommer til at spille noget helt tilfældigt, med nogle tilfældige modstandere. Optimatch lader der vælge mellem hvilken slags kampe du har, men igen er nogle ting altså tilfældige.
En af kritikpunkterne på dette er at man ryger sammen med tilfældige mennesker, med mindre man da går op med nogle af sine venner og spiller holdkampe mod andre. Jeg synes ikke det er noget problem, for på den måde har man ikke mulighed for møde folk med en lavere rang end en selv.
Af flere grunde holder jeg personligt mest af arrangerede spil.
Du kan spille hvad du synes, og lave om på reglerne som du lyster. Spillene vil ikke tælle i ranking, men en utrolig lækker ting ved Halo 2, er at du til hver en tid kan gå ind på www.bungie.net og se næsten ALT om de kampe du har spillet. Du kan se hvordan scoren blev i et bestemt spil, hvor mange gange du blev ramt, eller ramte andre, hvor lang tid det tog, og hvem der gennemsnitligt





levede længst og meget mere. Bungie har mere i ærmet, og det er næsten mere imponerende. Selv samme sted, i en tilfældig kamp du har spillet, kan du på bungie.net se nogle kort se hvor du dræbte, hvad du dræbte med, og hvem du dræbte.
Plasma sværdet som vi kender fra Halo 1 er også blevet en del af Halo 2 MP (og single player for den sags skyld), det er effektivt og det er dødbringende, og endnu en grund til at arbejde samme hvis fjenden får fat i det.
Teamwork er blevet en større del af Halo. Der er nemlig ulemper ved at have flaget, hvis der spilles Capture the Flag (CTF), eller Assault, hvor en modstander eksempelvis skal bære en bombe ind i fjendens base. Bombe, eller flag bæreren har udover manglende mulighed for at skyde, flere handicaps endnu. Han eller hun løber også langsommere, og kan



ikke selv tage en warthog. Så der er ikke flere rambo manøvre hvor man farer ind i fjendens base, bevæbnet med en rocket launcher og shotgun, tage flaget og køre væk og score et point. Glemte jeg at sige at fartøjerne også kan smadre i multiplayer, og at rocket launcheren har en yderst velfungerende mål-søgende funktion?
Det har den, og det gør teamplay yderst vigtigt hvis man gør sig forhåbninger om at vinde.

Hvis du godt kan lide at spille seriøse holdspil, kan du og anbefales det for det meste, at du joiner eller laver en klan. Det er ikke alle på live som ved hvad holdspil er.
Klan system er godt, uden at være noget specielt. Det er meget li Rainbow Six 3:Black Arrow\\\'s, måske en anelse bedre.
Desuden kan du vælge at spille som Spartan II enhed, eller som covenant Elite. Hver kan ændre deres armors farver, 2 steder, i mange forskellige varianter.

Halo 2 på xbox live er solidt, og nok noget af det folk vil fortsætte med at spille til langt ind i fremtiden, måske endda indtil Halo 3 udkommer, hvis Bungie fortsætter serien.

Overall
Halo 2 har nogle problemer, men de kan slet ikke ændre ved, at Halo 2 i sandhed er en virkelig gennemført og solid titel. Der er mange spiltimer i campaign, og satser du på at gennemføre det på Legendary skal der sættes mange timer til. Hvor de 3 første sværhedsgrader føles en anelse lettere, end Halo 1, er Legendary en udfordring der kræver tålmodighed, taktik og fritid!
Og bagefter er der næsten evig underholdning på Xbox Live, hvor Bungie vil støtte spillet med download content, forhåbentligt i massevis.
Fakta
Halo 2

Halo 2

Platformnone
UdviklerBungie
UdgiverMicrosoft
Spillere1
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI:
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:10
Grafik:9.5
Online:9.8
Holdbarhed:9.8
Overall 9.8
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.