Ghost Recon Advanced Warfighter 2

Tom Clancys spøgelser er tilbage endnu engang og vi skal tilbage til Maxico endnu engang. Kan Ubisoft lave den samme store succes, efter kun 1 år i udvikling?

Gameplay
Ghost Recon: Advanced Warfighter 2 fortsætter, hvor etteren slap. Du er Scott Mitchell, og du har lige reddet den amerikanske præsident i en af de farligste missioner amerikanske specialstyrker har udført på mexicansk jord. Det lykkes Mitchell at redde præsidenten og slå terroristernes leder ihjel, men endnu større farer lurer lige omkring hjørnet.






Terrorister har stjålet atomvåben og raketudstyr, som kan vise sig at være en stor trussel mod den amerikanske drøm. Det er nu Mitchells opgave at finde og eliminere disse våben, før de bliver brugt imod USA.

GRAW blev et af de største spil i 2006, og det er samme miks af stealth, taktik og action, som man skal igennem i 2’eren, for at besejre spillets singleplayerdel. Til din hjælp har du dit Cross-Com 2.0 system til rådighed, og selvom ideen med at man har et konstant grafisk interface på skærmen kan virke lidt skræmmende, så virker det faktisk overraskende fint – og er noget af det, der gør GRAW 2 til en unik titel.

Som taktisk leder af hærens fineste mænd, kræver det et stort overblik at takle de situationer du kommer ud for. Takket være Cross-Com’et går det hele som en leg. Dit Cross-Com sørger for at udpege venlige og fjendtlige soldater for dig. Du kan også se alt der sker midt i kampens hede, da du kan gå ind og se på dine enheders Cross-Com, for at danne dig et overblik. Du kan også føre kommandoer, og endda styre en lille flyvende spejder som kaldes en UAV.






Du vil også få opdateringer i form af videoer fra din overordnede - og endda præsidenten af USA. Dit Cross-Com kan dog også bruges til at styre dine våben med - eller endda til at se igennem et lille kamera med, som kan være monteret på forskellige våben. Du vil læne dig meget op af dette system, da det er nemmest, men du kommer faktisk også ud for at du mister hele dit Cross-Com, da terroristerne lancerer et stort angreb på den jeep du kører i.

Cross-Com’et er en fantastisk ide, og stemningen af at du er udstyret med det nyeste af det nyeste er helt ’spot on’, da det hele er sat sammen på en rigtig velfungerende måde. Du har også tre andre fra Ghost-styrken med dig, men desværre er deres AI meget dårlig, og de kan ikke forstå ens kommandoer – hvilket betyder at man indimellem må agere enmandshær. Det er en stor skam, at det ikke er lavet bedre. Men når resultatet er som det er, så er der ikke andet at gøre.

Det er stadigvæk en kugle som tæller – man dør meget let - og derfor skal man passe på, at man ikke kommer til at lege for meget ’badass’. Har man spillet det første GRAW, så ved man at det ikke var alt for mange sætninger Scott Mitchell kommer af med i løbet af spillet, men i GRAW 2 er han desværre blevet en lidt for rapkæftet badass, som åbenbart kun har seje ting at sige – hvilket ødelægger det ellers gode taktiske aspekt som spillet har en smule.






De fjender man møder i spillet er ret intelligente og kan snildt finde ud af at sætte sig i dækning, eller at prøve på at flanke dig. Det er meget sjovt og kan til tider give en uhyrlig skræmmende stemning, når man ser at der kommer soldater rendende fra alle sider, som du ved, vil forsøge at flankere dig.

Noget af det som gjorde det oprindelige GRAW til en stor succes, var dets omfattende og roste multiplayerdel. GRAW 2 har alt det som gjorde multiplayer i GRAW godt, samt en masse mere i form af flere baner, flere våben og ikke mindst et godt interface. Desværre har de stadig ikke fået lavet multiplayeren 100 % identisk med det som singleplayer-spilleren kan gøre. Du kan stadig ikke læne dig op af ting, co-op banerne er slet ikke på højde med dem i singleplayer, og Cross-Com systemet virker stadigvæk ikke specielt velfungerende i multiplayer.

Multiplayerdelen er dog stadigvæk rigtig god, og man kan være masser af folk på en server på samme tid uden problemer. Desuden har man som host en hel række af indstillingsmuligheder til rådighed.

Grafik
Et af de første spil der viste hvad Xbox 360 kunne yde grafisk, var det oprindelige GRAW. Så der er store forventninger til GRAW 2. Og lad det være sagt med det samme: Det er ikke en så stor revolution som sidst, men det ser alligevel rigtig godt ud.






Spillet starter i en ørken i Mexico, og det hele ser desværre meget trist ud. Lyssætningen er ganske god, men desværre er det hele ikke vanvittig flot lavet. Det egentlige grafiske kick i spillet kommer, når man skal flyve ind over Juarez. Du ser en by der er i krig, husene brænder og en faldefærdig by kan ses så langt som øjet rækker. Vi snakker om et imponerende stykke arbejde, da alting ser realistisk ud, og lyssætningen er helt perfekt.

Modellerne i spillet er også meget flotte, men desværre har våben og døde personers ben en tendens til at stikke ind igennem en mur eller andre objekter. Animationerne er også meget overbevisende, og er nok et af de mest realistiske ting i spillet, da det er uhyggeligt flot og skræmmende at se måden AI’en kan manøvre sig rundt på.

Man kan dog enkelte gange støde på nogle mindre fine teksturer, og der er ikke verdens mest overbevisende omgang Anti-Aliasing på spil. Ikke desto mindre kører spillet helt perfekt, og det er minimalt hvor mange grafiske fejl der faktisk er.

Lyd
Der kommer få spil, som lyder så overbevisende som GRAW 2. Der er tænkt på alt, og kvaliteten af den lyd der strømmer ud af dine højtalere, er helt igennem fantastisk. Der er følelser i stemmeskuespillet, fantastiske eksplosioner og ikke mindst våben, der ikke lyder som små knaldperler eller kæmpe kanonslag. Det er virkelig en speciel følelse at står midt i en regn af projektiler og eksplosioner.

Musikken er også meget god, og bliver passende afspillet i de situationer, hvor den skal bruges, dog kan man godt savne lidt afveksling i de forskellige numre og en mulighed for at slippe for den meget irriterende klik-lyd, der er på alle menutasterne.






Holdbarhed
GRAW 2 skuffer desværre lidt i singleplayeren, da det kun tager i omegnen af seks timer fra start til slut. Det skal dog retfærdigvis siges, at missionerne er særdeles vellykkede, og der er godt med muligheder for at spille sin favorit mission igen.

Spillets primære drivkraft er dog den særdeles vellykkede multiplayerdel, som vil holde dig tryllebundet i lang tid ud i fremtiden. Der er også særdeles gode muligheder for folk som er interesseret i at spille i klaner, men kan være en lille tand bøvlet af skulle spille selv online.

Udover den gode singleplayer og den fabelagtige multiplayerdel, så er der også 43 tilpas svære achievements, som man kan gå efter. Det kræver en del af spilleren, at samle dem alle sammen.

Overall
GRAW 2 er desværre en kort singleplayer-oplevelse, men det er solid underholdning man får for sine penge. Endnu bedre er spillets nærmest fejlfrie og intense multiplayerdel, som alle med et Xbox Live abonnement, kan få særdeles meget ud af.

Det er lykkes Ubisoft at tage alt som gjorde det oprindelige GRAW til en succes, og så perfektionere spillet, samtidig med at de har formået at gøre det hele på under 1 års tid. Kunne man lide det oprindelige GRAW eller bare taktiske shooters generelt, så vil man elske GRAW 2.