Zeus er stor fan af funk, men hans verden er blevet overtaget af tre titanere, som har indført pop, rap og rock og det skurrer i Zeus' ører. Derfor giver han sin søn Perseus, opgaven med at få genoprettet funken i Grækenland ved at nedkæmpe de tre titanere. Det lyder som en sjov og anderledes vinkel på den græske mytologi, men det er desværre ikke sjovt i ret lang tid.
Spillet minder lidt om en såkaldt endless runner, en genre vi kender fra spil på telefoner, hvor det danske Subway Surfers måske er en af de mest populære. Ens karakter løber af sig selv og så skal man i noget der ligner et 2D platformspil hopper over fjender, hoppe og slå på fjender, undgå fælder og indsamle vinylplader. Spillet belønner spilleren for at klare forskellige udfordringer, som for eksempel at hoppe 25 gange i en enkelt bane og lignende. Klarer man disse udfordringer, stiger man i level og man får adgang til nye våben og masker til ens karakter.
Jeg kunne dog ikke mærke den store forskel på hvilket udstyr jeg havde valgt til min karakter, dog er der på alle baner gemt en Pegasus figur og denne kan man visse steder kun få adgang til, hvis man har det rigtige våben med sig. Denne Pegasus figur giver i øvrigt adgang til et lille minispil, meget lig Flappy Bird, hvor man har mulighed for at indsamle endnu flere vinylplader, som igen bliver brugt til at købe det nye udstyr.
I slutningen af hver af de tre verdener, støder man på en af de tre titanere og så er det tid til en end of level kamp. Nej, ikke helt, for her skal man deltage i et simpelt dansespil, hvor man skal trykke på de rigtige knapper på de rigtige tidspunkter, for at udføre dansen bedre end modstanderen. Det er på grænsen til at være for simpelt og disse end of level kampe er faktisk lettere end selve banerne man skal igennem for at komme hen til bossen.
Spillet indeholder op mod 50 baner, så der er faktisk nok at gå i gang med, men da de er meget korte, er de hurtigt gennemført - det tog mig omkring tre timer at løbe igennem spillet. Som det plejer at være i en genre som denne, ligger den virkelige spiltid i, at gennemføre banerne, i dette tidfælde, uden at tage skade, finde alle vinylpladerne og finde Pegasus figuren - vil man dette, ja så er der nogle timer gemt i spillet her.
Gameplayet er meget simpelt og flere gange sad jeg og tænkte på, at dette spil ville passe godt til ens telefon. Der er kun tre fjendetyper i spillet og den eneste reelle udfordring der er i spillet, er at huske banerne og så hoppe og slå på de rigtige tidspunkter. Til en pris på 95 kr. kan man med rette forvente lidt mere gameplay end dette.
Den grafiske stil er meget tegnefilmsagtig og den fungerer, da spillet generelt har en meget useriøst tone. Rent teknisk er det svært at blive imponeret, for selv om den i kraft i stilen er meget simpel, så hakker grafikken visse steder voldsomt. Når man tænker på, at premissen omkring spillet er musik, så er lydsiden bemærkelsesværdig ringe. Soundtracket består af noget der ligner to til tre forskellige numre og når man befinder sig i rock eller rap verdenen, er det ikke engang rap eller rock man hører i baggrunden. Det er den samme "funky" melodi man hører hele vejen igennem spillet.
Nok er Funk of Titans blot det andet spil fra A Crowd of Monsters, men alligevel burde vi kunne forvente mere end dette. Gameplayet fungerer, men det er alt for simpelt til et spil, til en spilsession i sofaen - det var noget andet, hvis det var et mobilspil, som man spiller på en anden måde, end når man sætter sig ned i sofaen, for at blive underholdt. Man skal være meget glad for endless runners, hvis man skal forsvare at give 95 kr. som Funk of Titans koster, specielt når der er bedre og billigere alternativer derude, som man kan spille på ens iPad i stedet.
Facebook
Twitter
