For Honor

Anmeldt af: Frank Fristed Pedersen - 2. marts 2017 - kl. 08:39
Del denne artikel:
0 5

Hvem ville vinde en krig, hvor samuraier, vikinger og riddere udgjorde tropperne? Det spørgsmål forsøger Ubisoft at besvare i For Honor, og vi har indtaget slagmarken.

Jeg kiggede på min modstander på den anden side af broen. En tyk, maskeret samurai udstyret med et frygteligt langt sværd. Jeg havde tiltro til mine egne evner med mit sværd og mit skjold, men tøvede alligevel lidt med at spæne over broen. Tidligere kampe havde lært mig, at alt kan ske og den mindste fejl kan vise sig at være fatal, så jeg var fast besluttet på ikke at lave den første fejl. Hvis nu jeg blev her, kunne jeg måske lokke modstanderen til at lave den første fejl. Inden den tanke var fuldendt, satte han i fuld løb hen over broen, direkte imod mig med sværdet højt løftet over sit hoved. Jeg løftede mit skjold, klar til at tage imod ham. Kampen var i gang.




For Honor er et kampspil, hvor forskellige krigere med forskellige våben og færdigheder skal kæmpe til døden. Det er set mange gange før, men denne gang er det lidt anderledes. Ikke kun fordi det er samuraier, vikinger og riddere der kæmper og ikke de sædvanlige kampsportsfanatikere, eller fordi der er lagt ekstra fokus på onlinedelen og det at kæmpe mod andre spillere online i stedet for computermodstandere - nej det er fordi det er opbygget som et 3d actionspil, hvor man ser sin karakter bagfra og kan bevæge sig rundt på slagmarken helt frit. Det giver et anderledes kampspil, men fokus er nu stadig på at forbedre sine evner til at udnytte sin karakters specielle egenskaber og modstanderens svagheder, så fans af genren vil stadig føle sig hjemme.




Der er som sagt 3 faktioner; vikinger, samuraier og riddere. Hver faktion har 4 krigertyper, man kan vælge imellem, en tung, meget armeret og langsom type med et stort to-håndsvåben, en hurtig type med et våben i hver hånd, en kriger med et våben i den ene hånd og skjold i den anden, som hverken er specielt hurtig eller langsom, og så en joker i hver faktion, som ikke lige passer ind i en skabelon. Som for eksempel valkyrien hos vikingerne, som har både skjold og spyd, men er hurtigere end andre krigere med skjold og derfor skal spilles lidt anderledes. De mange typer giver masser af variation i kampene, for ud over at tilpasse spillestilen til den kriger man selv har valgt, må man også tage hensyn til modstanderen. Det er ikke lige meget hvordan man griber kampene an.




Kampsystemet er ret godt skruet sammen. Man har tre zoner foran sig; højre side, venstre side og forfra (oppe fra). De zoner kan man angribe i enten med et hurtigt eller et langsomt angreb. Det langsomme giver langt større skade, men er selvfølgelig også sværere at ramme med, da det giver modstanderen god tid til at parere eller undvige. De samme muligheder for angreb har modstanderen selvfølgelig, så man skal også parere i de retninger. Det nytter ikke noget at parere til venstre, hvis modstanderens våben kommer ind fra højre side. Bare med dette simple element er der meget taktik og timing i kampene. Man skal holde øje med modstanderen og i et splitsekund beslutte, om man vil parere eller sætte et modangreb ind. Lykkes det at parere, så åbnes der tit for modangreb. Men det ved modstanderen selvfølgelig godt, så måske man skal vente lidt med sit modangreb.




Ud over angribe/parere-dansen har man også mulighed for at lave specielle angrebsserier og specialangreb, som selvfølgelig er forskellige alt efter, hvilken soldat man er. De fører endnu et lag til kampene. Læg dertil, at man kan undvige og lave ’lade-som-om’ angreb, hvor man for eksempel angriber fra venstre side men i sidste øjeblik (helst når modstanderen har valgt at blokere) skifter våbnet over til højre side, og så er man ved at have et ganske robust kamp-system. Der er masser af variation i selve kampene, og der er ikke noget, der er nemt. Man skal øve sig en del, før man begynder at blive god. Heldigvis er der masser af muligheder for at øve sig mod computermodstandere, inden man kaster sig ud i at udfordre vennerne eller tilfældige personer online.




Det kan man blandt andet gøre i kampagnen, hvor man bliver ført fint igennem alle tre faktioner og deres krigere. Selve baggrundshistorien om, hvorfor disse tre faktioner ligger i evig krig, er nok ikke verdens mest interessante historie, men det gør nu heller ikke så meget. Det vigtige er, at man i løbet af kampagnen bliver fortrolig med kampsystemet og dets mange kringelkroge, og det gør man. Måske ikke på den første gennemspilning, men så kan man sætte sværhedsgraden op og prøve igen. Øvelse gør mester, og det er et princip man fint kan udnytte i kampagnen. Ud over kampagnen kan man også sætte dueller op mod computermodstandere og øve sig på den måde. Den kriger man spiller med stiger i level og får bedre færdigheder og udstyr med tiden. Udstyr og færdigheder kan man tage med sig i online kampene. Så der er masser af indhold i spillet, hvis man ønsker at stige i level med alle krigere.




Man kan selvfølgelig også bare lære det på den hårde måde og kaste sig ud i online kampe mod andre modstandere med det samme. Onlinedelen er et stort meta-spil, hvor de tre faktioner kæmper om magten, og på udvalgte tidspunkter uddeles der så gevinster til de spillere, der har været med til at kæmpe. Hvor godt ens faktion har klaret sig, bestemmer hvor god præmien er. Præmierne er nyt udstyr til ens figurer, både dekorativt og mere nyttigt som bedre våben eller rustninger. Man kan deltage i kampene på flere måder. For eksempel i store slag, hvor man er 4 mod 4 og kæmper om territorier sammen med horder af computerstyrede soldater, der agerer slagtekvæg, eller i mere kontrollerede 1 mod 1 eller 2 mod 2 dueller over flere runder. Det betyder, at man både kan have kaotiske slagmarker, hvor det er vigtigt at holde øje med både venner og fjender, så man ikke pludselig befinder sig i en håbløs 1 mod 4 situation, og kontrollerede kampe hvor man kan koncentrere sig 100 % om modstanderen. Det er meget forskellige oplevelser, men begge har sin charme.

Grafisk er der ikke meget at klage over, faktisk ikke rigtigt noget. Det er ganske pænt skruet sammen, og især animationerne er gode. Det skal de også være, for man holder intenst øje med hver bevægelse modstanderen gør for at regne hans næste træk ud. Det giver en god troværdighed til kampene og sammen med et ganske kompetent lydbillede føler man næsten hvert slag af kæmpeøkserne eller hvert stik af knivene. Jeg havde på intet tidspunkt fornemmelsen af, at bevægelserne ikke passede med hvad der skete, og det syntes jeg er ganske imponerende, når man tænker på, hvor mange muligheder man egentlig har i dette kampsystem.




Der er dog én ting, som trækker ned i den samlede oplevelse af spillet. På trods af den store variation i kampene, syntes jeg alligevel, at For Honor bliver lidt trivielt. War Never Changes lyder sloganet i en anden stor spilserie, og den kan også sagtens bruges her. Jeg syntes det blev lidt trivielt i længden blot at kæmpe igen og igen mod de samme modstandere på de samme baner. Jeg er med på, at For Honor i bund og grund er et kampspil og derfor skal der lægges mange timer, hvis man virkelig vil være god til det, men jeg syntes ikke helt spillet kan bære det. Det skal også siges, at jeg aldrig har fundet et kampspil, som virkelig har fanget mig, så måske er det bare en spiltype, der ikke tiltaler mig nok. Fans af genren, og dem som kan se sig selv bruge masser af timer på at øve hvert et angreb og hver parade til perfektion, vil være begejstret for dette spil, det er jeg sikker på - os andre, som ikke har tålmodigheden til at opsøge perfektionen, vil nok løbe tør for begejstring på et tidspunkt, for der er ikke så meget andet at lave end at bevæge sig rundt og angribe, parere og undvige.




For Honor er et rigtigt godt indspark til kampspilgenren, som har skreget på lidt fornyelse, der kan lokke nye fans ind i folden. Det er hektisk, underholdende og introducerer et kampsystem, der er nemt at forstå, men svært at beherske. Altså alt det et kampspil skal kunne. Men det formår alligevel ikke at få mig til at hæve armene i triumf, for onlinedelen er ikke nok til at fastholde min interesse. Det er ganske underholdende de første mange timer, men når man ikke går op i at toppe ranglisten i kampene, og mener det er godt nok at vinde hver tredje duel, så kommer kedsomheden snigende på et tidspunkt. Fans af genren vil uden tvivl kunne lide det, og det skal også nok lokke nogle nye fans til, men altså ikke mig i denne omgang.
Fakta
For Honor

For Honor

PlatformXbox One
UdviklerUbisoft Montreal
UdgiverUbisoft
Spillere1-8
Udgivelsesdato14-02-2017
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Godt kampsystem, god tutorial
For lidt variation
Gameplay:8.5
Grafik:9.0
Online:7.0
Holdbarhed:7.0
Overall 7.5
Log ind og stem
5
Der er 5 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.