Igen er den fysiske ramme for spillet sat i Wasteland, en verden fyldt med glemte tegneseriefigurer fra de sidste 80 år af Disneys historie samt diverse attraktioner fra koncernens forlystelsesparker. Mickey bliver kaldt tilbage til Wasteland af Ortensia, Oswalds kæreste, idet hun ikke helt tror på Den Gale Doktor, som igen er dukket op og nu forsøger at overbevise beboerne i Wasteland om, at han er blevet god. Han vil hjælpe dem imod en ny fjende, som er skyld i en lang række jordskælv, der truer med at ødelægge den genopbygning, som beboerne er i færd med efter ødelæggelserne i det første spil. Til at skrive historien har Junction Point fået hjælp fra den berømte tegneserieforfatter, Marv Wolfman, og resultatet er ganske udmærket. Historien er sjov, interessant, til tider foruroligende og helt igennem i tråd med hvad man kunne forvente af et Disneyprodukt.
Epic Mickey 2 er hovedsageligt et 3D-platformspil i en delvist åben verden. Ganske som i første spil har Mickey igen den magiske pensel ved sin hånd. Ved hjælp af henholdsvis maling og fortynder kan Mickey nu genopbygge eller fjerne dele af den farverige verden. På samme måde kan fjender gøres til venner ved at male dem, eller de kan tilintetgøres ved hjælp af fortynderen. Oswald har i stedet for en pensel en fjernbetjening, der gør ham i stand til at kontrollere elektricitet. For begge figurers vedkommende er der begrænset indhold i deres våben, og det er derfor nødvendigt til tider at tænke taktisk og vælge sine mål med omhu. Der er dog flere steder rig mulighed for at opsamle opfyldning til våbnene.
Med introduktionen af Oswald som spilbar karakter og derfor også co-op elementet, er det blevet muligt for Disney at implementere flere co-op baserede opgaver, og der er derfor masser af steder, hvor det er påkrævet at samarbejde og udnytte karakterernes forskellige evner, hvis man vil have fuldt udbytte af spillet, og for eksempel nå områder, som ikke kan nås på egen hånd. Dette bliver i særdeleshed nødvendigt, hvis man vil finde alle ting såsom filmruller, souvenir-nåle og værdifulde mængder af såkaldte E-Tickets, spillets spillets valuta.
Jeg skrev tidligere, at spillet hovedsageligt er et platformspil. Det er det egentlig hele vejen igennem, men det, der virker afvekslende er, at mange af banerne adskilles af små, todimensionale baner i god, gammeldags sidescroller stil. Disse baner kommer når Mickey og Oswald rejser fra bane til bane ved at springe ind i lærreder med gamle klassiske Disneyfilm. De små baner er som resten af spillet til tider meget præget af gådeløsninger og er i øvrigt samtidig inspireret af de gamle tegnefilm. For eksempel kan nævnes én af de helt gamle klassikere indenfor Disney kortfilm, The Skeleton Dance fra 1929.
Det hele lyder jo helt sikkert ganske udmærket, og det meste er heldigvis også rigtig fint. Der er desværre dog også lidt minusser til oplevelsen. Udviklerne skulle angiveligt have foretaget ca. tusind finjusteringer og ændringer til styringen af spillet, i forhold til det første spil, som blev kritiseret for dårlig kontrol. Jeg skal ikke kunne sige, hvor store eller små disse ændringer er, men helt sikkert er det dog, at jeg håber de laver et par tusind mere til næste spil, for det er langt fra perfekt. Det er blevet markant bedre, og overordnet set fungerer det ok. Der er her tale om en klassisk arkadestyring, hvor man bevæger figuren på venstre styrepind og roterer kameraet samt sigtekornet til maling på højre styrepind. Problemet er det samme, som mange andre spil med denne løsning løber ind i, nemlig at det til tider bliver lidt fnidret og upræcist at have med at gøre.
Man vil for eksempel opleve, at man falder ned fra ting, fordi man ikke kan bedømme sine hoppeafstande, og at man ikke kan finde fjenderne fordi kameraet går amok. Det bliver dog bedre med tilvænning. Et andet minus er Oswald. Ikke som figur og co-op element, for den lille fyr er bedårende nok, og god at have med, når man spiller to. Men hvis man spiller alene, så er han kun sjældent til særlig stor gavn. Ofte må man selv klare de fleste fjender og flere gange kom han ikke når jeg kaldte. Da jeg så gik ud for at lede efter ham, stod han for eksempel den ene gang og lavede spasmebevægelser op ad en mur, fordi han sad fast imellem muren og en stor potteplante. Det er hvad der sker, og det er ikke unormalt for den slags spil. Det er dog sådan noget, der forhindrer et spil i at nå de øverste karakterer.
Grafisk er spillet smukt udført, i meget mere farverige nuancer end det første spil, der skildrede en mere dyster verden. Mellemsekvenserne i spillet er fantastisk fint lavet i gammel tegnefilmsstil, som kun Disney kan lave det, og selve spillets baner og banedesigns er flot udførte. Flere af banerne er decideret smukke, og hvis man er livslang Disneyfan, så vil man med stor glæde få sig en lang række gensyn med elskede figurer fra de sidste mange årtier.
På lydsiden er Epic Disney 2 rigtig udmærket. Efter eget udsagn, så har udviklerne og Disney her lavet spilbranchens første musical. Det sker nemlig flere gange, at spillets karakterer bryder ud i sang i bedste Disneymusical stil. Sangene er gode, og igen følges tråden meget nøje, når det kommer til koncernens traditionelt høje standarder indenfor sangskrivning. Stemmeskuespillet er også helt i top. Som standard for danske kunder kommer spillet med dansk tale. Hvis man føler for det kan det dog ændres til andre sprog, blandt andet engelsk. Det er værd at bide mærke i, at vælges engelsk tale, så er alle karakterers stemmer indtalt af de originale stemmeskuespillere.
Disney har lavet en hyldest til sig selv. Men det må man gerne, når man har Disneys status. Epic Mickey 2: The Power of Two er et ganske udmærket familiespil, som tilbyder omkring 20-30 timers underholdning for dem, der gider bruge tiden på at udforske spilverdenen. Der er ingen tvivl om, at spillet gameplaymæssigt henvender sig mest til børn. Den smukke skildring af de mange forskellige figurer og tidsperioder i Disneys lange historie, er dog med til at sikre, at voksne i høj grad også kan have en hyggelig tid med spillet.
Spillets mange gåder og løsningsproblematikker er ikke verdens sværeste. De er dog rimelig sjove at løse, og variationen i dem er markant højere end i mange andre spil, der henvender sig til samme marked. Epic Mickey 2: The Power of Two kan anbefales til fans af arkadespil samt fans af Disneys magiske verden. Spillet er ideelt til at samle familien, hvor børnene kan spille og have det sjovt, imens forældrene rent faktisk kan hygge sig med at deltage, i stedet for bare at lade som om.
Facebook
Twitter
