Driv3r

Anmeldt af: - 23. juli 2004 - kl. 07:54
Del denne artikel:
1 0

Ikke ulig filmen Gone in 60 Seconds, så handler Driv3r om bil tyveri i stor stil. Spillets hovedperson er stadig undercover betjenten, Tanner, og i spillets Story Mode (som her, egentligt meget rammende, hedder Undercover Mode), skal man igennem ca. 26 missioner - fordelt over lokationerne Miami, Nice og Istanbul - infiltrere en bil tyvs bande og således knalde bagmændene.

Man begynder i Miami, hvor man i spillets begyndelse skal gøre sig gode venner med / imponere, de vigtige personer i føromtalte bil-bande. Når det er lykkedes at komme på god fod med disse bad guys, og man har opnået deres fortrolighed, så tager historien fat, og man kommer ud for en del forskellige missioner, i spillets forløb.





Da spillet hedder noget med Driver i titlen, så er det selvfølgelig nærliggende at tro, at en pæn del af spillet, handler om at køre i bil. Dette er heldigvis korrekt. Meget lig det første Driver til PlayStation, så går Driv3r primært ud på den ædle kunst, at mestre det at lave biljagter. Dette spil har ikke hulens meget med GTA spillene at gøre. I Driver’s univers har bilerne en tung fysik, og man kan ikke bare kaste rundt med de stakkels køretøjer på må og få – her handler det om at være god til at køre, og være god til at mestre de forskellige bilers køreegenskaber; Når man har gjort det, så er man godt rustet til på allerfornemste vis, at udmanøvrere aggressive politibiler i high speed pursuits gennem de forskellige byer.





I Driv3r skal man – godtnok ligesom i GTA – også gennemføre missioner til fods. Uheldigvis er styringen i disse missioner, ikke helt hvad jeg kunne ønske mig af en on-foot styring. Det er som om, at udviklerne har følt, at spillet skal kontrolleres som en first person shooter, når man er til fods, men da spillet foregår i 3rd person, så føles det noget stift og kluntet – man har ikke rigtig mulighed for at sigte præcist, og flere gange står man bare overfor sit offer, og tømmer magasinet i ham, og håber han dør først. (U)heldigvis er spillets fjender, ikke udstyret med verdens bedste AI, og de begynder ikke at lave undvignings manøvrer, for at forvirre dig, eller andre sager der skal gøre livet sur for spilleren – typisk står de bare stille, og venter på at blive skudt, imens de skyder løs på spilleren. Havde fjenderne udvist større intelligens, og havde man mulighed for at lave lock-on på dem, så havde det været noget mere interssant at spille on-foot missionerne. Heldigvis så ER det dog rimeligt sjovt, når man er til fods – der er et eller andet basalt sjovt, ved at gå rundt og skyde bad guys med automatvåben; Sådan ER det bare med spil, og sådan er det, til en vis grad, også i Driv3r.

Men tilbage til at være bag rattet, som stadig er spillets primære omdrejningspunkt.

Hvis man bliver træt af, eller vil ha’ en pause fra, spillets Undercover Mode, så byder spillet på et par andre sjove modes også.

I Take A Ride, kan man vælge en by man vil køre i, tidspunkt, vejret, og den bil man vil køre i, og så kan man ellers køre sig en tur, uden at bekymre sig om historien og dens missioner. Man skal dog stadig lige unlocke de andre byer i Undercover Mode, førend man kan bruge dem i Take A Ride.

I Driving Games, kan man spille små mini spil, som heller ikke er relateret til spillets historie. Man kan køre checkpoint races, forsøge at ryste en efterfølger af sig, eller selv aggere den der jagter en bil. En af mine favoritter er Survival Mode. Heri skal man overleve så længe som muligt, imens man bliver jagtet af nogle MEGET aggressive politibiler. Man kan opleve nogle helt sindssyge biljagter i denne mode, og de crashes der unægtelig opstår, når man udmanøvrer politibilerne, er ren Blues Brothers – det er forrygende underholdning.





Crashes og flotte biljagter, er også guf til spillets Film Director mode. Ligesom i det gamle Driver, så kan man i Driv3r se et replay af hele sin mission – det gælder både i Undercover Mode og i alle de andre modes – og man kan her selv redigere hele replayet, og lave det til en lille action film. Man bestemmer hvor kameraet skal stå, om man vil lave slowmotion osv osv – det er meget sjovt, og masser af tid kan bruges på at sidde og finpudse sit mesterværk. Man kan oveni købet hente andre folks små film, via Xbox Live, og man kan uploade sine egne film på Live også, så folk kan beundre dem.

Driv3r har allerede fået en del høvl og negativ kritik, i snart sagt alle anmeldelser. Dette er ikke uden grund, for spillet er simpelthen ikke finpudset nok i sin endelige form. Fejl og mangler popper hele tiden op i ansigtet på én. Allerede fra allerførste mission, hvori man skal følge efter sine kollegaer i deres politibiler, imens man selv kører en politibil, så kikser det – af en eller anden grund, så forsøger ens kollegaer at køre én af vejen, og smadrer konstant ind i ens bil, når de kan komme til det. Missionen går ud på, at man skal følge efter én bestemt politibil – markeret med en lille rød pil endda – men man sidder og undrer sig over, at de andre politibiler meget hellere vil køre spilleren af banen. Måske AI’en var sat til Survival Mode, i denne mission, for det giver i hvert fald ingen mening at man skal straffes af sine egne folk. De andre biler slapper lidt af, hvis man selv sætter sirenen i gang, men det giver alligevel ingen mening, at man skal sidde og forsøge at vifte sine egne kollegaer af sig, alt i mens man forsøger at holde trit med bilen i front.





I andre missioner savner jeg et checkpoint hist og her – det kan være meget irriterende at ha’ brugt et pænt stykke tid, på at køre hen til et sted, hvorefter man dør i en ildkamp ved dette sted, for derefter at skal starte HELT forfra. Det ville ha’ været smukt med et checkpoint, når man ankommer til sin destination, istedetfor at skulle hives helt tilbage og starte forfra. I andre missioner er der dog heldigvis checkpoints, når man er kommet et stykke vej i missionerne.





Jeg har allerede nævnt styringen til fods, så det behøver jeg ikke gå mere i detaljer med, men vil blot nævne at det er irriterende, at man ikke føler man har mere kontrol over sin figur, når man er til fods. En lock on mulighed ville være en gave fra himlen her. Man kan vælge auto-aim til fods, men jeg bryder mig personligt ikke om, at spillet gør alt arbejdet for mig.

Derudover savner jeg en mere stabil framerate; Jeg har svært ved at forestille mig, at med den mængde pop up, draw in, knapt-så-flotte textures og kantede linjer, at spillets grafikmotor ikke kan holde i hvert fald 30 fps. Dette er desværre ikke tilfældet, for mange gange dykker frameraten, så det bliver galt at se på – det virker ret upoleret på denne måde. Overall kunne den grafiske præsentation være meget bedre, men der er alligevel et eller andet over det, som får det til at se okay pænt ud. Måske er det lyset som giver det et skær af klasse – lyset er i hvert fald ret pænt.





Dog vil jeg give spillet ros for dets generelle stemning. Musikken er fremragende, og minder sine steder om musikken fra filmen Heat, med Pacino og De Niro. Faktisk så minder meget af atmosfæren i spillet, en del om ditto i Heat, og det synes jeg klart er en god ting.

Summa summarum – Driv3r er et sådan-nogenlunde-okay-godt spil, og hvis man kunne li’ det første Driver, så vil man næsten med garanti også få nogle hyggelige timer, i selskab med Driv3r.

Ikke fans af serien, bør tænke sig grundigt om, inden de beslutter sig for at invistere i spillet, og det gælder ligeledes for fans af GTA serien – Driv3r er IKKE det samme. Nu ved I det.
Fakta
Driv3r

Driv3r

Platformnone
UdviklerAtari / THQ
UdgiverAtari
Spillere1
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI:
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:6.0
Grafik:5.0
Online:-
Holdbarhed:7.0
Overall 6.3
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.