Min tid med Dragon Age: Inquisition har nemlig været præget af stor fornøjelse, hvilket skyldes, at det er et spil, man aldrig rigtig bliver færdig med, da der er et utal af quests og personer, man skal forholde sig til. Ikke alene har dette været en imponerende oplevelse, men også en udfordring som anmelder, fordi jeg sidder efterladt med en følelse af, at jeg stadig ikke har oplevet alt, hvad spillet egentlig har at tilbyde. Derfor skal man nok som spiller på forhånd acceptere, at man formentlig ikke kommer til at se alt, hvad spillet har at byde på, men på den anden side, er det netop det, der er så fedt ved Dragon Age: Inquisition. Der er altid noget nyt at give sig i kast med.
Historien foregår som i de forrige spil i landet Thedas, et kæmpe kontinent, der har lagt land til en længerevarende konflikt mellem tempelriddere og magikere. I Inquisition er denne konflikt dog langt fra det vigtige, da Thedas er ramt af langt større problemer; en portal, som sender dæmoner til Thedas, har bredt sig på himlen, og det er nu ens opgave som spiller at stoppe portalen. Man er nemlig den eneste i landet, der har mulighed for at stoppe portalen til den anden verden og sammen med sine medhelte, skal der dannes en inkvisition, som har til formål at redde Thedas fra den totale undergang. På sin rejse vil man både skulle tage stilling til hvem man vil danne alliancer med, og hvem der skal efterlades til den uvisse skæbne.
Der er altså lagt i kakkelovnen til en episk historie, og det er skam også det, man får i Dragon Age: Inquisition. Spillet bygger i høj grad på dialog og diplomati, og det gælder derfor om at følge med fra start; ellers kan man hurtigt miste overblikket i den komplicerede historie. Der er nemlig rigtige mange personer, man skal snakke med, og under disse samtaler har man mulighed for at bestemme hvordan ens karakter skal agere under samtalerne, og beslutte hvorvidt en person skal slutte sig til inkvisitionen eller ej. Ud fra de forskellige beslutninger, man tager, vil spillet udvikle sig og hver enkel spiller, vil derfor opnå en anderledes spiloplevelse. Personligt synes jeg, at dette er noget af det fedeste ved Inquisition, da man føler sig som en ægte inkvisitor, der er med til at afgøre skæbnen hos de personer, man møder på sin vej. Stemmeskuespillet er dog til tider ret utroværdigt, og det virker ikke til, at det er her Bioware har valgt at lægge deres tid og ressourcer, hvilket virker underligt, når Bioware nu samtidig har valgt i høj grad at bygge spillet på dialog. Derfor synes jeg personligt godt, at der kunne have været brugt flere kræfter på at finde de rigtige stemmeskuespillere, men når det er sagt, er det lagt fra med til at ødelægge selve spiloplevelsen.
Hvis du ikke førhen har prøvet kræfter med de forrige Dragon Age spil, kan det klart anbefales at bruge Dragon Age Keep, som er en funktion Bioware har udviklet til at få en større forståelse af historien før Inquisition. Her fortælles fint historien om de såkaldte blights, Thedas før er blevet ramt af, hvor undeads har plaget land og rige. Udover denne funktion til nye spillere, er det også muligt for tidligere spiller at overføre deres valg og gennemførsler fra de forrige spil til Dragon Age: Inquisition, hvilket er en fint gestus fra Bioware til de trofaste fans.
Når man starter Dragon Age: Inquisition for første gang, bliver man mødt af en karakterskaber, hvor man skal beslutte hvilken race og klasse, man skal være, hvilket altid er det sværeste valg i et rollespil. Af racer har du mulighed for at være menneske, elver, dværg eller den nye race Qunari. Hver race har forskellige fordele og ulemper, eksempelvis kan dværge ikke være magikere men fungerer i stedet godt som krigere. Af klasser kan der vælges i mellem magiker, kriger, bueskytte eller rogue, og her fandt jeg, ligesom mange andre Dragon Age fans, det sjovest at spille som magiker, da man her har nogle virkelig fede attributter. Det skal i øvrigt nævnes, at hver klasse har tre forskellige talent-træer, hvor man kan tilpasse hver af sine fire karakterers evner, så det passer til ens egen spillestil. Det vil sige, at man kan bygge ens hold op således, at holdets kriger kan tage mange slag, mens resten af holdet står for at yde skaden. Dette er virkelig noget, man kan bruge tid på, især hvis man er rigtig rollespilsnørd, men heldigvis er der også en auto-level funktion til de nye spillere. Bioware har altså virkelig gennemtænkt denne del, da både nye som gamle spillere er blevet respekteret, hvilket man ikke ser på samme måde i ret mange andre spil.
Når man har valgt en race og klasse, er det tid til at skabe sin helt egen unikke helt, hvilket som mange nok ved også kan tage frygtelig lang tid. Dette er heller ikke en undtagelse i Inquisition, da Bioware har valgt at lade spilleren gå ned i den mindste detalje og skræddersy karakterens udseende. Man bestemmer størrelse på næse, kindben, mund og en lang række andre kropsdele, så man til sidst står med en karakter, der er helt unik og speciel. Dette er også vigtigt, da det er en karakter, man skal være sammen med i mange fremtidige timer. Af den grund vil jeg også anbefale, at man skruer funktionen lip shine ned på nul, da man ellers risikerer at rende rundt med en menneske kriger, der har så skinnende læber, at det ligner personen bærer lipgloss.
Hvis man ser på gameplayet, minder spillet utrolig meget om et klassisk rollespil, hvor man har en række attributter i højre hjørne, der aktiveres ved tryk på controlleres forskellige knapper. I slutningen af spillet, vil man dog ende med en del attributter, og her har det været nødvendigt at lave forskellige trykkombinationer, hvilket kan kræve lidt tilvænning før det mestres. Dog er det fedt at se et rollespil, der virkelig afkræfter fordommen om at rollespil kun er velfungerende på PC på grund af de mange trykkombinationer disse spil normalt kræver.
Udover de mange attributter har Bioware valgt at tilføje et taktisk overblik, hvor tiden pauses, og du ser slagmarken fra oven. Her kan man styre sine fire karakterer og uddelegere specifikke arbejdsopgaver, hvilket er nødvendigt at gøre længere henne i spillet, hvor kampene bliver sværere og sværere. Personligt er jeg helt vild med denne mulighed, da det giver spillet en mere strategisk side, og samtidig er med til at udfordre spilleren på en ny måde.
Hvis man dog skal nævne noget negativt, har ens medhelte nogen gange en tendens til at stå i vejen, og dette kan medføre store frustrationer, når man eksempelvis skal ud fra en brændende bygning, og ens bueskytte så står og blokerer for døren. Heldigvis har man mulighed for at styre alle ens karakterer, men det virker en smule kluntet at skulle skifte karakter, når man bare gerne vil væk fra en farlig situation.
Rent grafisk kan spillet heller ikke lade være med at imponere. Landskabet er utrolig flot, og når der kommer en drage flyvende henover himlen, sidder man tilbage i sofaen med åben mund og håret blæst tilbage over hvor imponerende en verden Bioware har skabt. Grafikken er måske ikke helt ligeså god som andre nye spil på markedet, men når man tager med i overvejelserne, at det er et open-world spil, er det virkelig svært at kritisere grafikken med argumentet, at der findes grafisk flottere spil. Derudover er personerne i spillet både flot lavet men derudover også realistisk af udseende, hvilket kommer til udtryk i detalje graden, hvor der både kan ses ar og sveddråber på ansigtet.
Spillet har også fået tilføjet en multiplayerdel, som er noget nyt i forhold til de to forrige Dragon Age titler. Selve onlinedelen kan bedst sammenlignes med Diablo spillene, hvor man kan være op til fire personer, der skal i gennem en masse dungeons, hvor man så har mulighed for at optjene mønter og samtidig finde nyt og bedre gear. Onlinedelen i Inquisition er ganske underholdende, men personligt fandt jeg dog singleplayer-delen mere underholdende i længden, da det at spille online hurtigt blive ensformigt. Derudover savner jeg også muligheden for PvP, hvor man kan kæmpe mod online spillere, eksempelvis i form af kampe mellem tempelriddere og magikere. Man kan derudover også stille sig selv spørgsmålet om Dragon Age egentlig er et spil, der overhovedet behøver en onlinedel, når der nu er så meget at foretage sig i singleplayer-delen, men man skal i sidste ende nok bare være tilfreds med, at man har valgmuligheden for at spille online.
Dragon Age: Inquisition er et imponerende spil, og man kan ikke andet end at tage hatten af for Bioware, der virkelig er kommet igen i forhold til Dragon Age II. Inquisition er ikke kun underholdende men også en oplevelse i sig selv, da der er lagt så stor fokus på detaljegraden i spillet, så man føler, at det virkelig er en levende verden, man befinder sig i. Hvis du derfor i disse tilbudsdage går og overvejer, om Dragon Age: Inquisition er noget for dig, kan jeg kun sende de varmeste anbefalinger, da dette virkelig er et flot og imponerende spil.
Facebook
Twitter
