DiRT serien udspringer, som mange måske ved, af den hæderskronede Colin McRae Rally serie, der udkom første gang i 1998. Efter Colin McRaes tragiske død i et helikopterstyrt i september 2007, blev navnet fjernet fra serien og den tog en drejning, men med DiRT 3 vender serien mere eller mindre tilbage til dens rødder, hvor der er mere fokus på professionalisme og ikke så meget på attitude.
Dermed ikke sagt, at DiRT 3 er tørt og sterilt som Gran Turismo, for det er bestemt stadig et friskt bilspil med kant, noget som bl.a. de nye Gymkhana events med til at give spillet. Gymkhana er en slags freestyle rallydisciplin, især perfektioneret af rallykøreren og medstifteren af DC Shoes, Ken Block. Her gælder det om at blære sig mest muligt. Man skal lave hop, køre sidelæns, få bilen til at snurre rundt om sig selv og smadre ind i kasser og lignende. Selv om det ser virkelig fedt ud når Ken Block udøver Gymkhana, ser det lige så kikset ud når jeg prøver, for det er utroligt svært. Desuden hører det heller ikke rigtigt hjemme i et rallyspil og denne del er da også DiRT 3s svageste del og noget der ofte bare skal overståes.
Resten af spillet til gengæld, er udformet nærmest perfekt. Der er masser af variation i de enkelte baner, der er en hær af lækre biler, lige fra de mest simple rallybiler tilbage fra 1960erne og 70erne over topmoderne rallybiler til de vilde og nu forbudte Gruppe B rallybiler, som efterhånden har flere rallykøreres liv på samvittigheden. Banerne er placeret overalt i verden, lige fra de tætte skove i Finland, det snedækkede Norge og til det støvede Kenya, solbeskinnede Monaco og smukke Michigan.
Banerne er fremragende designet og man bliver hele tiden holdt på tæerne af snævre kurver, skiftende underlag, lumske hop og pludselige vandløb på tværs af vejen. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at der var et par lande mere indkluderet, da man føler at nogle af banerne bliver gentaget lidt for meget til tider. Dog genindføres både snebaner og natkørsel (sidstnævnte, som kan få en velkendt bane til at se helt anderledes ud), så der er trods alt en pæn variation, selv om løbene foregår på forholdsvis få steder i verden.
Codemasters har igen formået at ramme en styring, som ligger det helt rigtige sted imellem lettilgængelig arkade og realisme. Bilerne føles tilpas tunge, men alligevel er de fleste af dem meget livlige og de kan uden besvær rives sidelæns igennem alle de sving man ønsker. Bilfysikken er langt det meste af tiden rigtig god, men af og til går der dog badebold i den, når bilen rammer f.eks. en snedrive og bilen kastes mange meter gennem luften eller når bilen bliver totalskadet af en tyndt vejskilt. Nu er jeg naturligvis ikke ekspert ud i bilfysik, men det virker til tider lidt mystisk.
Sværhedsgraden kan sættes op så den passer til både nybegyndere og erfarne spillere. Den kan justeres på en lang række punkter, så man kan få den næsten som man ønsker det. Man kan f.eks. vælge om man vil gøre brug af den dynamiske ideallinje, af ABS, af stabilitets kontrol, om man ønsker hjælp til nedbremsninger i sving og mange andre ting. Det burde være muligt at sætte spillet op, så langt de fleste får det optimale ud af det.
Spillets hjerte ligger i karriedelen kaldet DiRT Tour, hvor man bliver revet igennem en lang række løb af forskellige art og alt efter ens placeringer, om man har opnået den challenge som er indbygget i hvert løb (nå en bestemt hastighed, klare banen indenfor en tidsgrænse, ect.) og hvor mange flashbacks man har tilbage (man kan spole tiden tilbage hvis man kører galt og fortsætte fra før uheldet skete), stiger man i level og man får adgang til ny biler og løb. Denne del af spillet kan tage en god rum tid at gennemføre, især hvis man går efter podieplaceringer i alle løbene. Der er også de traditionelle tidskørsler og Single Race, samt en multiplayer del, hvor man kan spille op til otte spillere i både splitscreen (2 spillere), over System Link og naturligvis over Xbox Live, hvor der endda er et par spilmuligheder som ikke findes i singleplayer, f.eks. tilbyder den nye Jam Session Party Mode nogle former for Capture the Flag spilmuligheder.
DiRT 3 kræver et VIP Pass for at få adgang til hele spillet. Bruger man sit VIP Pass får man adgang til at spille online, fem eksklusive biler og muligheden for at uploade 30 sekunder af ens løb til YouTube. Dette VIP Pass følger naturligvis med spillet, men køber man spillet brugt og vil man have adgang til disse features, skal der betales 800 MSP for et nyt VIP Pass.
Spillet bruger Codemasters fremragende EGO Engine og det kan ses. Grafikken er virkelig flot og det gælder alt fra bilmodellerne, som er fyldt med detaljer, til vejreffekterne, de sublime lyseffekter og vandsprøjtet, som står op omkring bilerne når man kører igennem dybe vandpytter. Ved uheld skiller bilerne ad; vinduer smadrer, døre, skærme og kølerhjelme falder af og i løbet af løbene bliver bilerne sat til med sne, mudder og støv. Grafikken kører helt flydende og DiRT 3 er klart det flotteste spil i serien og et af de flotteste bilspil på Xbox 360.
Lydsiden er ligeledes ganske fremragende, med gode og kraftfulde motorlyde, som giver indtryk af at man har masser af hestekræfter at gøre godt med. Soundtracket består af over 45 numre leveret af blandt andre Chromeo, Phonat, Fuse og South Central og passer fint til spillet.
Alt i alt er DiRT 3 et glimrende spil og det vil glæde rallyfans, at der nu igen er kommet mere fokus på rally og ikke så meget på overdreven MTV attitude. Styringen er stram og præcis, grafikken og lydsiden er helt i top og der er god variation i gameplayet. Gymkhana er en mere eller mindre ligegyldig tilføjelse og passer ikke rigtigt ind i et rallyspil og man kan visse steder godt undre sig over bilfysikken, men det er altså mindre torne, på en særdeles smuk rose.
DiRT 3 er et af de spil, hvor resultatet er større end summen af dets dele. Jeg ved godt det efterhånden er en godt slidt cliché, men DiRT 3 er en helstøbt pakke, som går op i en højere enhed og som giver rallyfans masser af timers spil og god underholdning.
Facebook
Twitter
