Devil May Cry 4

Anmeldt af: Mikkel Vinther (vinterbird) - 14. februar 2008 - kl. 11:56
Del denne artikel:
22 0

Devil May Cry serien siger nu farvel til PlayStation 2 og goddag til en helt ny omgang konsoller.

Devil May Cry serien siger nu farvel til PS2 og goddag til en helt ny omgang konsoller.

Devil May Cry serien indtog for mange år siden Playstation 2 med en heftig kombination af rapkæftede bemærkninger og et utroligt svært gameplay. De første tre spil i serien fokuserede på dæmonjægeren Dante, som var søn af den legendariske dæmonkriger Sparda. Med det fjerde afsnit i serien bliver rampelyset dog delvist flyttet væk fra Dante og hen imod spillets nye hovedperson, halvdæmonen Nero. Nero er ligesom Dante ufattelig rapkæftet og besidder også dæmoniske kræfter, som bliver særdeles nyttige, når han skal tage kampen op mod en hær af dæmoner.





De tidligere Devil May Cry spil har alle sammen haft en historie, men med den fjerde udgave er der for alvor blevet fokuseret på at levere en god og medrivende oplevelse. Spillet rummer over to timers mellemsekvenser, som bliver godt brugt på at fortælle Nero’s historie, som viser sig at være interessant og meget engagerende. Dog er det ikke kun de mange mellemsekvenser der gør, at historien rent faktisk er interessant at følge. Stemmeskuespillet er ganske godt, og stemmerne passer fint til de personer, de skal portrættere. Og mens stemmeskuespillet gør sit for at drage spilleren ind i historien, så gør musikken også sit for at holde pulsen oppe. For musikken i DMC4 består som i de tidligere afsnit af serien også denne gang af hård rock, som ikke lader en slappe af.

Kan dæmoner overhovedet græde?
Selvom Devil May Cry 4 fokuserer mere på historien denne gang, så er det stadigvæk den intense og overdrevne action, der er i højsædet. Gameplayet i DMC4 læner sig meget op af de tidligere afsnit i serien. Der er ikke pillet meget ved den succesfulde formular, der er dog blevet tilføjet nogle nye ting, når det kommer til Nero. Takket være Nero’s dæmonarm, kan han slynge folk rundt og hive dem ud af luften og uddele enorme mængder tæsk til dem. Tilføjelsen af dæmonarmen giver et utrolig friskt pust til serien og gør, at man skal til at tænke på nogle helt nye strategier, når man kæmper. Udover Nero’s nye arm og de gameplayelementer, det bringer med sig, så ligner spillet sig selv. Man bruger stadig sit sværd og pistoler til at skabe storslåede kombinationer, der ødelægger alt omkring sig, og bosserne er stadig enorme. Og det er dette som både er spillets største styrke og samtidig største svaghed. Når man spiller DMC4 kan man ikke undgå at føle, at det hele er en stor gentagelse af de tidligere spil. Essensen af gameplayet er stadigvæk den samme, og der bliver ikke taget særligt store chancer, når det kommer til Nero og hans arm. At gameplayet ligner de tidligere spil så meget er heller ikke alt sammen negativt, for actionen er stadig intens, storslået og meget voldelig. Det handler stadig om at have overblik og bruge de rigtige tastekombinationer på de rigtige tidspunkter.





Med så heftig en action, som DMC4 ligger for dagen, skulle man næsten tro, at den imponerende grafik ikke kunne følge med. Men selv med nogle fantastiske animationer samt varierede og flotte miljøer, så formår frameraten at forblive solid. Den falder på intet tidspunkt, heller ikke selvom du står midt i en frodig skov med en masse lyskilder og en mindre hær af fjender. Den solide framerate er nok blandt de mest imponerende tekniske aspekter i DMC4, specielt når man ser det i lyset af den virkelig flotte grafik, som byder på et unikt og interessant monsterdesign og nogle af de bedste animationer set i et actionspil til dato.

Tonight, we dine in hell !
En af de ting, som har gjort de tidligere DMC spil til noget helt specielt, har været deres hårde sværhedsgrad, og DMC4 lever ikke helt op til de tidligere spils niveau. Spillet er stadigvæk en udfordring, men det er kun hen imod de sidste par bosser, at man for alvor begynder at få problemer. Dog er der for dem, der vil opleve de gamle spils sværhedsgrad, mulighed for at spille det igennem på flere forskellige sværhedsgrader.





Men på trods af, at spillet ikke er så svært som tidligere spil, er det stadigvæk 10 utroligt underholdende timer man får ud af det, og der er masser af motivation til at spille det igennem igen. Der er en masse ting at låse op for, alt lige fra bonusgallerier til en bane, hvor det handler om at overleve den ene sværm af fjender efter den anden. Den store motivation kommer dog også i form af online leaderboards, hvor du kan uploade dine bedste præstationer og se hvordan du klarer dig i forhold til dine venner.

For fans af genren er det ikke til at gå galt i byen med DMC4. Spillet leverer endnu mere af den hæsblæsende action, man er vant til, dog uden at forny sig synderligt meget. For nytilkommende er det også et godt sted at hoppe ind i DMC universet. Sværhedsgraden er ikke en så stor barriere mere, og selv de mere casual spillere kan få nogle fantastiske timer i selskab med Nero og Dante.
Fakta
Devil May Cry 4

Devil May Cry 4

PlatformXbox 360
UdviklerCapcom
UdgiverCapcom
Spillere1
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:8.5
Grafik:9.0
Online:-
Holdbarhed:7.5
Overall 8.4
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.