Heldigvis er gameplayet er uændret. Det handler stadig om at skyde (næsten) alt hvad der bevæger sig, og kontrollen med ens karakterer er stadig hurtig og præcis. Læg dertil et hav af forskellige våben med hver sin unikke fornemmelse, og man sidder med et basalt set underholdende spil. Vægt, rekyl, præcision og skade føles ikke kun forskellig mellem de forskellige våbentyper, men også mellem våben indenfor den samme klasse.
På grafiksiden var jeg nok en anelse for hård i sidste års anmeldelse, og modtog også et par kommentarer på den front. Jeg bøjer mig og indrømmer at Destiny er et rigtigt flot spil, der ind i mellem imponerer med fantastiske effekter, for eksempel når en begivenhed, en event, skal til at starte, og luften nærmest bliver tyk af spænding.
Historien er også den samme. I rollen som en vogter, eller på godt gammeldags engelsk, en guardian, skal man stadig beskytte den sidste by på Jorden. Uden at afsløre for meget af historien, så byder nyeste kapitel på en ny faktion; The Fallen og en helt ny boss. Fallen har, som alle andre fjender, sit eget domæne, som jeg af hensyn til historien ikke vil afsløre her. Man kan, og vil, dog støde på Fallen, da de har en grim vane med at droppe ud af ingenting på højst ubelejlige tidspunkter på alle planeter.
Faktisk vil jeg slet ikke fortælle noget om selve historien i The Taken King, andet end den i modsætning til sidste års udgivelse er rigtig godt fortalt. Det er en rigtig historie, der i langt højere grad føles som en integreret del af Destiny universet, frem for en tynd omgang the, der blot skal lede hen til næste mission. Den er selvfølgelig lidt kort, men heldigvis har Bungie sørget for masser af andet godt at lave. Der er masser af fjender, der skal skydes, masser af missioner, der skal gennemføres og masser af nye våben der skal åbnes op for.
År 2 betyder nemlig også at alle sidste års hyper-effektive våben kun er marginalt bedre end en vandpistol fra Toys'r'Us, for eksempel kunne undertegnets Suros Regime dårligt slå en simpel Dreg ihjel, og måtte udskiftes med en ganske almindelig Auto Rifle. Heldigvis kan exotics stadig benyttes i Crucible, online multiplayer, med rimelig stor succes.
Udover nye våben og nye missioner, så byder The Taken King også på et helt nyt level system. Der er stadig en karakter level, der nu er løftet fra 30 til 40. Den kan nås relativt hurtigt, og først derfra begynder det rigtige arbejde med at bygge light-level op. Alt udstyr tæller nu med i en karakters light level; ghosts, våben, tøj og udstyr afgør hvor høj ens light-level er, og derved hvilke missioner, Strikes og Raids, der kan gennemføres. Dette har igen indvirkning på hvilke nye våben og udstyr man kan åbne eller købe med den nye møntfod legendary marks.
Future War Cult, Dead Orbit og New Monarchy er også med i anden runde, og de har alle lækre nye våben og udstyr til salg. Udover disse gamle kendinge så har også Queen's Emissary samt Crota's Bane salgsboder og missioner. Som noget nyt har de fået selskab af våbensmeden, der har ugentlige opgaver med våbentests til alle raske Guardians. Her kan man naturligvis også erhverve sig super våben med tilstrækkelig høj rang og penge.
På minus siden scorer The Taken King desværre også nogle point, der i sidste ende betyder, at man er nødt til at stille spørgsmålstegn ved holdbarheden af spillet. Som nævnt er der masser at lave og åbne op for, men samtidig er alle de gamle missioner fra år 1 stort set ubrugelige. Man kan stadig spille sidste sæsons Raids og Strikes, men de er alle sat til den lette sværhedsgrad og Bungie har samtidig fjernet alle de gode præmier, hvilket gør dem formålsløse. Det er ganske tydeligt et forsøg på at tvinge folk over på den nye udvidelse frem for at lokke dem over, og så kunne man lige så godt have bibehold det gode gamle Destiny og udgivet et Destiny År 2, som vi allerede kender det fra mange sportsspil. Det havde i min optik været mere ærligt.
Vil man have noget nyt, må man i Vanguard strikelisten, som desværre efter et par timer bliver ensformig fordi, det er de samme Strikes man gentager igen og igen. Her kunne det have været fedt, hvis man kunne åbne sine kampagne missioner for public match-making.
Med fare for at gentage mig selv fra sidste års Destiny anmeldelse, så er versus multiplayer spillisten absolut stadig et besøg værd. Shotguns og Guardian super-kræfter ses måske lidt oftere end jeg husker det, men Crucible er stadig en hektisk omgang på små baner, der stadig bringer mindelser om klassiske Arena skydespil som Unreal Tournament og Quake.
På trods af sine minusser, er The Taken King helt sikkert et kig værd for både Destiny veteraner og nybegyndere. For sidstnævnte er der en hurtig genvej til level 25, så man slipper for at tage den helt lange rejse til level 40. Der er underholdning til et par uger i single player delen, og kan man finde sig til rette med det høje tempo i Crucible, ligger der også nogle sjove uger, og måske endda måneder, og venter der.
Facebook
Twitter
