Deadlight Directors Cut

Anmeldt af: Frank Fristed Pedersen - 30. juni 2016 - kl. 19:39
Del denne artikel:
0 3

Deadlight udkom i 2012 og var noget så usædvanligt som en kombination af et overlevelse/gyserspil og et platformspil. Nu udkommer det i en Directors Cut udgave på Xbox One, og vi tager et kig på, om det stadig kan underholde.

Spil med zombier er bestemt ikke noget særsyn, men alligevel lykkedes det Tequila Works at få folk til at løfte på øjenbrynene, da deres spil, Deadlight, udkom i 2012. Verden var endnu en gang plaget af en zombie-epidemi, men denne gang skulle zombierne bekæmpes i et platformspil, og det er trods alt ikke lige det folk er vant til. Nu er Deadlight Directors Cut klar til Xbox One, og vi går på zombiejagt.




I spillet er du Randall Wayne, som leder efter sin familie. En familie han mistede kontakten til, da zombie-epidemien brød ud. Det indebærer at gå fra venstre side af skærmen mod højre, undgå zombier og løse de forholdsvis simple gåder, der forhindrer hans fremfærd. Der bliver lagt vægt på historien, både i de animerede sekvenser der fylder ud imellem de forskellige akter af spillet, og i de ting, som det lykkedes Randall at finde undervejs. Studerer man dem er der rig mulighed for at følge med i en god, men dog alligevel forholdsvis simpel historie om en mand på en mission.




Det er ikke historien, der for alvor imponerer og holder én fanget, men jeg blev alligevel grebet af spillet. Randall kan løbe, hoppe, klatre, skubbe rundt på elementer og smadre døre, og det er faktisk ganske fornøjeligt at bruge alle hans færdigheder for at komme igennem banerne. Man bliver aldrig for alvor udfordret, da løsningerne ofte giver sig selv, men det er tilpas varieret til, at man ikke keder sig. Der er en god balance mellem rolige, tænksomme øjeblikke og så paniske situationer, hvor zombier eller lignende giver et skud adrenalin, og der skal tænkes og reageres hurtigt.




Deadlight Directors Cut er et flot spil, som med simple midler får opbygget en god, uhyggelig og til tider desperat stemning. Verden er virkelig gået af lave, og Randall kæmper mod overmagten i et desperat forsøg på at redde menneskeheden, personificeret af hans kone og datter. Banerne er stemningsfyldte, og grafikken er opbygget på en måde, så man sjældent er i tvivl om, hvad mulighederne er. Små detaljer hjælper altid én på vej, så selvom grafikken ikke er imponerende rent teknisk, så er det svært at klandre den for noget. Det er smukt og hjælper historien og gameplayet godt på vej.




Én ting, som ikke hjælper gameplayet så meget på vej, er kontrollen. I langt de fleste tilfælde fungerer den godt, men den er altså ikke så præcis, som man kunne forvente. I de rolige sekvenser, hvor man har god tid, generer det ikke så meget, men når der er drøn på, og man skal reagere hurtigt for at overleve, er kontrollen bare ikke præcis nok. Jeg havde en del dødsfald, fordi Randall ikke lige gjorde det, jeg troede jeg bad ham om – i stedet for at hoppe ned fra hegnet, kravlede han blot over på den anden side, eller i stedet for at slå en fremstormende zombie med en økse, hoppede han lige ind i den og lignende situationer. Det skete ofte nok til at jeg blev irriteret over det, og det er lidt ærgerligt. Det var også et af kritikpunkterne, da spillet udkom for 4 år siden, så man kunne da godt have ønsket, at de havde givet sig tid til at finpudse det lidt i Directors Cut udgaven.




Directors Cut udgaven indeholder to nye måder at spille på, som ikke fandtes i det oprindelige spil. Survival Mode, hvor det gælder om at overleve så længe som muligt, mens horder af zombier overfalder dig. Det er ganske fornøjeligt de første 4-5 gange, men det bliver nu ret hurtigt lidt kedeligt og ensformigt. Dermed leverer det ikke ligefrem et stort argument for at forlænge den tid, man bruger på spillet. Den anden nye måde hedder Nightmare Mode, og den åbnes først op, når man har gennemført spillet. Jeg brugte 5-6 timer på at gennemføre spillet og kunne dermed gå i gang med NightMare Mode, som går ud på at gennemføre spillet én gang til - blot uden at dø. Dør man, så starter man forfra. Det kunne egentlig være sjovt nok at prøve, og sikre 5-6 timer ekstra i selskab med Randall, men når man så tilføjer den upræcise kontrol til ligningen, er Nightmare Mode et virkeligt mareridt at skulle kæmpe sig igennem. Det vil kræve stor tålmodighed og en del held at komme igennem hele spillet igen uden at støde ind i mindst ét tilfælde af, at Randall ikke lige gør det, du forventer og dermed dør. Langt mere tålmodighed end jeg besidder, så Nightmare Mode sikrer ikke ekstra spilletid for mig.




Deadlight Directors Cut er et ok platformspil, som leverer fint gameplay uden for alvor at imponere på nogen parametre. Jeg var underholdt de 6-7 timer, jeg brugte på spillet, men det er ikke et spil jeg snakker om efter sommerferien. Ud over at blande zombier og platformspil sammen, så leverer Tequila Works ikke noget, som ikke også findes i mange andre titler. Har man ikke spillet det før, og har man lyst til et ok platformspil, så er det bestemt værd at overveje. Har man spillet det tidligere, er der ikke nok nyt i Directors Cut udgaven til, at det er investeringen værd igen.
Fakta
Deadlight Directors Cut

Deadlight Directors Cut

PlatformXbox One
UdviklerTequila Works
UdgiverDeep Silver
Spillere1
Udgivelsesdato21-06-2016
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Underholdende gameplay, stemningsfyldt
Upræcis kontrol
Gameplay:7.0
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:5.5
Overall 7.0
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.