Jer der har spillet de tidligere spil i serien vil ikke finde de store overraskelser i Dark Souls III – det er ”business as usual” fra FromSoftware, så denne anmeldelse vil ikke være skrevet til jer. Kunne I lide Dark Souls eller Dark Souls II, så vil I også kunne lide dette spil. Og selvfølgelig gælder det samme for folk der ikke kunne lide dem. De vil ikke finde nogle nye, formildende omstændigheder i Dark Souls III og vil nok næppe finde det mere underholdende.
Dark Souls III er et action-rollespil, hvor dine evner med våben og magi er altafgørende for din succes. Du vågner fra din grav, og skal nu finde ud af hvad der egentlig foregår, samtidig med at en frygtelig masse monstre forsøger at sende dig tilbage, hvor du kom fra. Du kæmper dig langsomt fremad, samtidig med at du udforsker hver en krog af de områder du kommer igennem. Sværhedsgraden i Dark Souls III er nemlig så høj, at du ikke kun får brug for alle dine evner med et joypad, men også enhver opgradering af udstyr eller evner du kan fremskaffe. Der findes bålpladser, hvor du kan hvile og de virker også som rejse-punkter, så du kan komme hurtigt rundt fra bålplads til bålplads når de er låst op.
Efterhånden som du nedkæmper fjender optjener du souls, som skal bruges til at opgradere dine færdigheder. Det gøres et centralt sted, som findes ret hurtigt i starten af spillet. Dør du inden du er nået frem til en bålplads, så mister du de optjente souls. De kan samles op igen, hvor du døde, men det kræver at du kan komme helskindet derhen igen uden at dø, hvilket aldrig er nemt. Det er én af de ting, der er med til at gøre Dark Souls III til et svært spil og sætter tempoet i fremgangen ned. I forhold til de tidligere spil i serien, så syntes jeg faktisk ikke denne udgave var så svær i starten. Der startes lidt blødere og mere tilgivende, men når man så er lullet lidt i søvn, så skrues der til gengæld også fuldt op for sværhedsgraden igen. Dark Souls III er bestemt ikke nemmere end de tidligere spil. Så vær forberedt på at dø mange gange.
En stor del af charmen ved Dark Souls er bosserne, som skal nedkæmpes. De er svære, som i totalt umulige at slå, første gang man møder dem. Men hvert nederlag tilføjer ny læring og langsomt får man opbygget en viden og nogle færdigheder, der gør at man bliver i stand til at overvinde dem. Det kræver tålmodighed. Rigtig meget tålmodighed. Men det fører også til, at man føler en vis stolthed, når det endelig lykkedes at overleve.
Historie-fortællingen i Dark Souls imponerer mig ikke. Det er en spændende og dragende verden, men den holder alt for godt på sine hemmeligheder. Det kræver en meget aktiv indsats at finde ud af hvad der foregår, og hvordan tingene hænger sammen. Det er der nogle der kan lide, men jeg mister langsomt interessen på denne måde. I starten forsøgte jeg virkelig at finde ud af hvad der var op og ned og hvad der egentlig skete, men jeg fik aldrig rigtigt grebet om det, på trods af at jeg læste og lyttede til alt hvad jeg kunne komme i nærheden af. Og langsomt forsvandt interessen, og jeg opgav at finde meningen i det der skete.
Dette med at hemmeligholde store dele af historien er et trick, som FromSoftware også benytter sig af i forbindelse med dit udstyr og de items du finder. Der er ingen forklaringer på noget; du skal regne det hele ud selv, fra de ofte kryptiske beskrivelser. Det kan være underholdende, men i dette tilfælde syntes jeg ikke det var det. Måske er det fordi, at den høje sværhedsgrad gør at du har brug for hver en fordel du kan fremdrive, og så er det frustrerende at man render rundt med en masse ting, som man ikke aner hvad man skal stille op med. Man finder langsomt ud af det, men det kunne godt være lidt mindre kryptisk og stadig fordre selvstændig tankegang.
Grafisk og lydmæssigt er der intet at udsætte på spillet. Det er meget dystert og mørkt, og selv om jeg ikke rigtig bryder mig om det meget ensformige, grå udseende, så kan jeg ikke benægte at det passer perfekt til spillets atmosfære. Og der er da øjeblikke hvor man lige stopper og og nyder udsigten, mens ens puls falder lidt til ro igen. Lyden er vigtig i et spil som dette, da man gerne vil have hints til hvad der venter rundt om hjørnet. Det får man her, så intet at udsætte på det. Jeg valgte dog at slå musikken fra, da jeg følte den forstyrrede lidt for meget. Men det er en smagssag, for musikken var bestemt med til at skabe en god atmosfære. Jeg foretrak dog stilheden, så jeg kunne høre fjendens økse skurre hen over gulvet inden jeg så den i fuld fart mod mit hoved.
Online spil er også en stor del af Dark Souls serien, og det er det selvfølgelig også i Dark Souls III. Igen er det ikke forklaret på nogen måde, så man må selv regne tingene ud. Eller slå dem op på det store internet. Det er en blanding af Co-op og PVP, hvor man invaderer (eller bliver invaderet af) andre spillere. Man kan så selv vælge om man vil hjælpe dem, hvilket også giver dig fordele i dit spil, eller slå dem ihjel. Ret basalt egentlig, men så kryptisk lavet, at der gik noget tid inden jeg for alvor forstod systemet og dets mærkelige kringelkroge. Faktisk er jeg stadig ikke helt sikker på, at jeg har forstået det helt. Der er helt sikkert ting jeg ikke har fundet ud af endnu. Ud over at invadere andres spil, så kan man også efterlade beskeder, som de så vil se i deres spil. Man lærer af sine fejl i Dark Souls III, men ved hjælp af efterladte blodpøler, lærer man også af andres fejl. De ligger nemlig steder hvor andre spillere er døde, og rører man dem, kan man se en kort spøgelsesagtig animation af hvordan de døde. Meget praktisk.
Dark Souls III er mere Dark Souls på godt og ondt. Der er ikke den store nytænkning i det, men til gengæld er det nu findpudset i en grad, så kontrollen sidder lige i øjet. Dør du, og det vil du gøre masser af gange, så er det fordi du selv har mistimet eller misforstået noget, ikke fordi kontrollen svigter. Det er spillets store styrke, og grunden til at folk er vilde med Dark Souls seriens høje sværhedsgrad, og det har FromSoftware nu findpudset på i mange år, og det kan mærkes. For fans af serien er Dark Souls III et must, men det kan ikke skjules at det blot er mere af det samme. Finpudset til perfektion, men ikke med de store nyskabelser.
Facebook
Twitter
