DARK

I DARK indtager vi rollen som Eric Bane, der vågner op med hukommelsestab, kun for at finde ud af, at han er blevet vampyr. Han finder hurtigt ud af, at hans transformation til vampyr ikke er helt fuldent endnu, og at hans eneste chance for ikke at ende som en tom skabning uden sjæl, er at drikke blodet fra den vampyr, der bed ham. Eric kommer dermed på noget af en opgave, for med hukommelsestab er det ikke nogen nem sag at finde frem til den rette.




DARK foregår i tredjepersons perspektiv og er som nævnt et stealth action spil. Decideret rollespil synes jeg er at strække sig langt. Jeg tror hårdkogte fans af rollespils-genren ville blive skuffede, hvis de købte DARK i håb om en dyb rpg oplevelse. Sandt nok er det dog, at der er visse rollespils elementer, nemlig klassiske karakteropbyggende elementer, hvor man løbende optjener power points, som kan bruges på at forbedre Erics overnaturlige egenskaber på en række forskellige områder.

Et andet element, som tydeligt er lånt fra genren, er samtalehjulet, der lader spilleren vælge forskellige veje i konversationen med spillets øvrige karakterer. Samtalehjulet minder meget om det, vi kender fra Mass Effect. DARK er dog et af de spil, hvor samtalemulighederne er så få, at de fleste spillere formentlig vil nå at afprøve samtlige muligheder. I min bog forsvinder en del af formålet med et samtalehjul, når man ikke er tvunget til at træffe valg.

Eric begynder sin rejse i en natklub ejet og drevet af andre vampyrer. Her lærer vi historien om vores skæbne, ligesom vi stifter bekendtskab med nogle af de første overnaturlige vampyrevner, vi besidder. Blandt andet Shadow Leap, som lader os springe fra A til B på meget kort tid. Vores evner bliver naturligvis flere og stærkere i løbet af spillet.




DARK er på papiret egentlig en god idé, for det ligger da lige for at blande stealth og vampyrer. Det kan da næsten kun blive godt. Eller hvad? Svaret er, at det kunne det sikkert, men det er det bare ikke i DARK’s tilfælde. DARK låner elementer fra flere af genrens største spillere. Således vil den opmærksomme spiller tydeligt genkende elementer fra Mass Effect som allerede er nævnt, Splinter Cell, Deus Ex, sågar Borderlands vil mange nok nikke genkendende til når de ser spillets grafiske udtryk. Problemet er, at Realmforge har blandet alle de gode elementer sammen, til trods for, at de hver især er dårligt lavede og i øvrigt på ingen måde tilsammen skaber en harmonisk og dynamisk oplevelse.

Styringen er tung og klodset, gameplayet er for langsomt, fjenderne bevæger sig i statiske mønstre, der inviterer til trial and error, historien er fjollet, karaktererne er uinteressante og det samme er de samtaler man har med dem. Oplevelsen kan ikke en gang opvejes af fornøjelsen ved at snige sig op bag en fjende for at sætte tænderne i ham og suge blodet ud af ham, for også dette er blot animeret ved en halvforkvaklet bevægelse, hvor man i nogle sekunder står og suger lidt i halsen imens man venter på at Eric er færdig.

Grafisk er spillet gammelt og slidt at kigge på. Overordnet set forsøger udviklerne at skabe et flot udtryk, hvor de som nævnt gør brug af de samme virkemidler som vi kender fra Borderlands. Det tegnede udtryk er altid en god måde at komme udenom kampen imod realisme på. Man opstiller pludselig fiktive standarder for, hvordan ting bør se ud. Alligevel er der bare så tydelig en kvalitetsforskel at mærke. Det er ikke fordi DARK er decideret grimt. Det er bare slidt og upoleret at kigge på. Spillets omgivelser og banedesigns er uinteressante og kedelige, læbesynkroniseringen hos spillets karakterer under samtaler minder mest om en synkroniseret, fremmedsproget film og alt i alt ville den grafiske oplevelse i bedste fald være acceptabel i begyndelsen af en konsolgeneration. Bestemt ikke i slutningen, som tilfældet er her. På lydsiden finder vi en anonym og kedelig underlægningsmusik blandet med middelmådige lydeffekter og dårligt stemmeskuespil.




Jeg bliver så trist når jeg er nødt til at være gennemgående negativ, og ikke kan finde på noget pænt at sige om et spil. Bag alle spil er der udviklere, der har brugt tid og penge på det endelige produkt, og det er ikke specielt sjovt at sable folks arbejde ned. Desværre er DARK så uddateret, upoleret og uinteressant, at jeg på ingen måde kan anbefale det til nogen. Spillet virker som noget, der skulle have været udkommet i 2007 og ikke 2013. Historien er tåbelig, gameplayet klodset og kedeligt og karaktererne fuldstændig uvedkommende. På et marked og i en genre med så meget gennemarbejdet kvalitet for forbrugerne at bruge tid og penge på, er DARK et spil, der meget let kan overses.