Damage Inc. Pacific Squadron WWII er en flysimulator som den slags nu er flest; utallige missioner, der skal gennemflyves i en mængde forskellige fly med det formål at vinde krigen. Singleplayer-kampagnen består således af 23 missioner i Stillehavs-området såsom japanernes angreb på Pearl Harbor, stormen på Wake Island og Slaget ved Midway. Samtlige missioner består en af mængde delmål, der bringer det samlede antal opgaver op på mere end 100. Mere end 30 forskellige fly står til rådighed, klar til at sejre over det japanske emperie.
Singleplayer-kampagnen kaster dig, som nybagt pilot, ud i kampene efter en kort gennemgang af flyets styring og bevæbning. Selve styringen er rimeligt simpel, specielt hvis man spiller med Arcade-indstilingerne. De lidt mere detaljerede og indviklede indstillinger under Simulation gør oplevelsen en smule sværere og en del mere realistiske. Men der er stadig ikke tale om en decideret flysimulator, da du ikke skal bekymre dig om de mere nørdede detaljer såsom stall, airspeed, sidevind og lufthuller. Alt i alt, en let tilgængelig oplevelse. Har du investeret i Collectors Edition, så har du fået et Pacific AV8R-joystick med, som blot gør spillet mere interessant.
Selve luftkampene mod de utallige japanere fungerer ved at alle fjendtlige enheder markeres med en rød trekant. Hvis trekanten skifter farve til gul, så er denne fjende vigtig for gennemførelsen af din aktive delopgave. Når du kommer fjenden på skudhold, dukker en lille rød prik op. Prikken indikerer hvor langt foran fjenden du skal sigte for at kunne ramme det bevægelige mål. Det fjerner en stor del af det gætteri, der ellers ville være, men samtidig også en stor del af udfordringen og realismen. Land- og vandbaserede enheder markeres på samme måde, dog er den lille prik som oftest ligegyldig, da disse enheder ikke bevæger sig så hurtigt. Din opgave er med andre ord at rette flyet ind efter modstanderne og skyde efter den lille røde prik.
Multiplayer-delen er en kort affære, mest fordi det er enormt svært at finde modstandere. Selvom spillet har været på markedet i et godt stykke tid, så tilbringes størstedelen af tiden online med at søge efter andre at spille imod. Når det så endelig lykkes, så finder man hurtigt ud af at mange spillere simpelthen vælger det mest solide fly hvorefter de flyver igennem dig, da det er nemmere end at ramme med maskingeværer, kanoner eller missiler.
Ud fra et grafisk synspunkt er indtrykket meget varieret. De mange tilgængelige fly fremstår realistiske og flotte med stor detaljerighed, men omgivelserne er kedelige og flade. Teksturer på jorden er lavopløste og grynede, mens skibe og landenheder er utydelige og udetaljerede. De mange eksplosioner, der naturligt opstår i kampene er flotte, men ofte mærker man et tydeligt fald i frameraten, specielt når der er mange fjender på skærmen.
Lydsiden er heller ikke imponerende. Hvor motor- og våbenlyde er ganske gode, er stemmeskuespillet til tider tåkrummende. Din karakter melder ofte tilbage til kontrolrummet med opdatering på missionen, men selv efter en lang og hård luftkamp lyder han som om han småsover. Når et antal mål skal udslettes, så melder han tilbage for hvert mål, også selvom to mål udryddes samtidig.
Desværre er Damage Inc. Pacific Squadron WWII ikke et synderligt fornøjeligt bekendtskab. Missionernes varighed er et stort ankepunkt, specielt fordi dit fremskridt kun gemmes mellem missionerne og ikke mellem delmålene. Hvis du giver op midt i en svær mission eller er nødsaget til at lægge spillet fra dig, så skal du starte forfra. Og da en del af missionerne varer op imod 30 minutter, så er det mildest talt irriterende. Størstedelen af spillet er desuden præget af utallige fejl, som ofte er altødelæggende for missionens gennemførsel.
Nedenstående er en lille liste over de mange fejl jeg kom ud for under spillets 23 missioner:
Al lyd i spillet udskiftes pludselig med en konstant støj, der ligger et godt niveau over det normale lydniveau i spillet. Støjen afbrydes først når missionen eller delmålet ender.
Flyet forsvinder pludselig. Skærmbilledet forbliver stationært, men motor- og våbenlyd kan stadig høres.
Fjendtlige enheder, der skal udryddes for at gennemføre et delmål, er simpelthen ikke tilgængelige eller befinder sig under jordoverfladen, så de ikke kan rammes. I en mission måtte jeg genstarte ikke mindre end otte gange, før det lykkedes at placere alle enhederne på banen samtidig.
Venlige enheder, der bliver beskadiget, er efter genstart til forrige checkpoint stadig beskadigede.
Flyet forsvinder hvis man flyver ind i skibe eller bygninger.
Flyet flyver gerne gennem bjerge og ned under vandet.
Det absolut grelleste eksempel på de mange fejl blev jeg vidne til på en mission, hvor jeg blev udfordret af en japansk elitepilot. Mit første forsøg på at dræbe ham gik fint, men da hans følgefly manglede, så kunne jeg ikke skyde dem ned. Næste forsøg gik også fint, men jeg blev præsenteret for en meddelelse om at missionen var fejlet. De efterfølgende to forsøg resulterede i at jeg fik modstanderen ned på omkring 10 % resterende energi, hvorefter han blev udødelig. Først i femte forsøg lykkedes det at nedskyde både elitepiloten og hans følgefly. Missionen, som spillet opgjorde til en varighed på 12 minutter, havde taget mere end en time.
Sværhedsgraden i spillet er også en stor anke. Den simple styring og målsøgningssystemet gør spillet meget lidt udfordrende igennem stort set alle spillets missioner, men pludselig stiger sværhedsgraden markant i sidste mission, hvor man ene mand skal nedkæmpe en uendelig mængde fjender, mens man forsøger at beskytte en deling marinesoldater på landjorden. Flak-kanoner, som man tidligere har bombet, bliver aktiveret igen, mens japanske fodfolk langsomt men sikkert kæmper sig vej mod marinesoldaterne. Efter 22 missioner, der stort set kan klares med bind for øjnene, så er denne mission pludselig urimeligt svær og virker uladsiggørlig.
Middelmådig grafik, småkedelig lydside og en myriade af deciderede fejl gør Damage Inc. Pacific Squadron WWII til det dårligste spil jeg har prøvet meget længe. Missionerne er unødigt lange og bliver ikke kortere af at skulle genstartes ofte. Der er ikke meget udfordring at hente og luftkampene bliver hurtigt langtrukne. Hvis du får en god pris på Collectors Edition, så køb det for joystickets skyld. Ellers bør du gå i en pæn bue uden om.
Facebook
Twitter
