Crysis 2 er en first-person-shooter, der udspiller sig i år 2023 (tre år efter hændelserne i det første spil) i et belejret og smadret New York og aldrig har ødelæggelse set så smukt ud. Solen bader de ødelagte gader i varmt lys, Central Park, Frihedsgudinden, Wall Street og andre kendte landemærker i verdens hovedstad, ligger smadret i ruiner. Designet af menuerne, karaktererne, banerne og våbnene er glimrende og special-effekts som ild, vand, støv, røg, varmeflimmer fra våbnene og eksplosioner ser ligeledes virkelig flotte ud.
Dog er det lyssætningen, som virkelig imponerer. Vejret skifter fra skarp morgensol, til en sol der kæmper for at skinne igennem støvet som stadig ligger over byen, til et meget realistisk regnvejr og lyset bryder smukt ind igennem vinduer og sprækker i de ødelagte vægge når man befinder sig indendørs. Lyset glimter i glasskårerne, som flyver igennem luften når en kamphelikopter skyder et stort drivhus på toppen af en skyskraber i smadder og vandet i havnen bryder solstrålerne smukt. Lyssætningen er med til, at skabe et fantastisk smukt spil men det er egentlig omsonst at prøve at beskrive grafikken, da ikke engang disse lækre screenshots kan gengive, hvor smukt spillet er i bevægelse. Det ser fantastisk ud og det er noget man skal opleve selv. Og har du et 3D fjernsyn, kan du endda opleve spillet med ekstra 3D dybde.
Grafik betyder naturligvis ikke alt noget som det første Crysis var et lille fint eksempel på. Grafikken var også her fabelagtig, men spillet nedenunder virkede flere steder mere som en udvidet tech-demo, end et fuldt udbygget spil. Så når man havde fået samlet sin hage op fra gulvet og begyndte at se nærmere på spillet, fandt man hurtigt ud af, at resten ikke helt kunne følge med den flotte grafiske side. Med Crysis 2 er det anderledes.
Historien har ikke ret meget at gøre med Crysis og de mange konsolejere, der måske aldrig har spillet det første spil (der kun udkom på PC), kan sagtens starte her. New York er plaget af ødelæggelse, af en luftbåren sygdom og som om det ikke var nok, er rumvæsnerne vendt tilbage og de render rundt i gaderne og spreder død og rædsel blandt de få indbyggere, som endnu er levende og som ikke er blevet evakueret.
Man skulle tro, at en så farlig trussel ville få menneskeheden til at rykke tættere sammen, men i stedet er militæret, private hære, som er hyret til at passe på byen og forskere blevet uenige om, hvordan man bedst klarer situationen og nu er der intet der fungerer længere og alle bekæmper alle. Man tager rollen som marinesoldaten Alcatraz, der af forskellige omveje, kommer i besiddelse af en super-advanceret Nano-dragt, som giver ham en række superegenskaber. Han får til opgave af dragtens oprindelige ejer, at finde en forsker, som måske kan sætte en stopper for rumvæsnernes invasion af byen. Ikke nok med at rumvæsner skal nedkæmpes, skal han også slås imod en gruppe elite-soldater, som gerne vil have fingrene i Alcatraz Nano-dragt. Alcatraz er menneskedens sidste håb og han er pænt presset.
Nok er grafikken ved første øjekast spillets stjerne men efter et par timer i selskab med Crysis 2, vil man opdage, at Nano-dragten i virkeligheden er den helt store stjerne. Med denne V2.0 af dragten, kan man aktivere en række specielle egenskaber og disse er helt afgørende for, hvordan man griber spillet an. Man kan f.eks. aktivere en stealth mode, hvor man bliver usynlig i en kort periode, så man kan undersøge omgivelserne inden man begiver sig i kamp, snige sig uset ind bag fjendens linjer, eller måske slippe uset ud af en presset situation. Man kan også aktivere et Tactical Visor, som giver en mulighed for at spejde ud over et område og afmærke fjender og våbenlagre, så man altid ved hvor tingene er når man begiver sig i kamp. Et skjold kan ligeledes aktiveres, så man kan tage imod flere skud inden man falder om og ens sår heler hurtigere hvis man bliver såret. Med Nanovision får man mulighed for at se fjenderne tydeligt i mørke eller i andre situationer med lav sigtbarhed og endda se dem når de selv er usynlige. Mange af disse egenskaber kan opgraderes i løbet af spillet og man kan skifte mellem disse opgraderinger i realtime via en hurtig menu på Alcatraz venstre hånd.
Crysis 2 er ikke noget åbent sandkasse spil, ej heller et lukket spil som f.eks. Call of Duty eller Medal of Honor, hvor man bliver ledt ned af nogle forudbestemte ruter. Nok er omgivelserne tydeligt afgrænsede, men alligevel åbne nok til, at man kan angribe fjenden fra forskellige vinkler, forskellige højder og på forskellige måder. Vil man snige sig rundt og dræbe lydløst? Vil man påføre sig skjoldet og løbe ind med aftrækkeren i bund? Begge dele (eller en kombination af disse) er muligt og man bestemmer helt selv. Spillet er gearet lige godt til det hele. Gameplayet virker rigtigt godt og efterhånden man kommer igennem spillet, føler man sig rigtigt kraftfuld takket være Nano-dragten. Man kunne måske godt have ønsket sig lidt mere variation i gameplayet, men alt efter hvordan man griber spillet an, skaber man sin egen variation.
Spillets multiplayerdel er udviklet af Crysis i Nottingham i England, tidligere kendt som Free Radical Design, som nok er bedst kendt for deres Time Splitters spil. Op til 12 spillere kan spille med og mod hinanden i seks forskellige gamemodes, nemlig Instant Action (death match), Team Instant Action (team death match), Crash Site, Assault, Capture the Relay (capture the flag) og Extraction. Efterhånden som man spiller, får man adgang til flere og bedre våben og man optjener perks, som man kan bruge til at opgradere ens Nano-dragt. Selv om et par af de seks gamemodes virker ganske sjove, så kunne man godt have ønsket sig en lidt stærkere multiplayerdel, der ikke helt lever op til historiedelen. Den fungerer fint, men overrasker ikke på samme niveau som historiedelen.
Crysis 2 et virkelig godt spil, med en fabelagtig grafik og et solidt gameplay, men der er dog et par torne på rosen. På gameplay-siden er der ikke meget at sætte fingeren på, udover den noget ujævne kunstige intelligens hos modstanderne. Den kan variere fra fremragende, hvor de samarbejder, flankere én og kommunikerer med hinanden til direkte ikke-eksisterende hvor de står få meter fra én og stirrer tomt ud i luften. Teknisk er der et par fejl, f.eks. kan musikken finde på at hakke lidt i det, fjender kan stå halvt inde i vægge eller ens våben kan pludselig forsvinde i hænderne på en. Man kan dog let få det frem igen, ved at skifte til et andet våben og tilbage til det forsvundne våben, som er der igen. Det er dog småting, som vi forventer at Crytek vil fixe med en patch inden så længe og selv om det ikke er noget, som slår de store skår i glæden ved et fremragende spil, så er det lidt ærgerligt.
Crysis 2 virker helstøbt og spiller rigtigt godt. Det ligner en million, lydsiden er rigtig god og nærmer sig visse steder lydsiden fra de nyeste Battlefield-spil, som alle byder på en lydkulisse i verdensklasse efter min mening. Skudsalver runger igennem de tomme gader, patronhylstre klirrer mod jorden og soundtracket opbygger en lækker futuristiske stemning. Som sagt kan musikken hakke en smule og nogle gange forsvinder lydeffekterne for en kort periode.
Er du til seriøse skydespil, hvor man skal bruge hjernen næsten ligeså meget som aftrækkefingeren, så skulle du tage at se nærmere på Crysis 2. De små fejl spillet helt tydeligt indeholder, bliver heldigvis overskygget af et fint gameplay, en rigtig god lydside og en grafik, der er helt i særklasse.
Facebook
Twitter
