Spillet byder på fire forskellige sværhedsgrader, hvoraf den sværeste king først kan spilles, når man har gennemført spillet på hard. Dermed er der lagt op til en god gang underholdning, ligegyldigt hvilket niveau man som hackn slash spiller er på. Historien i spillet starter godt men går hurtigt hen og bliver en gang tynd pludder det er naturligvis også begrænset, hvor meget historie der er brug for i et Hackn slash spil og den smule historie der er, binder alligevel de forskellige baner godt sammen.
I en spiltype som Conan er det meget normalt, at man kan komme rigtigt langt udelukkende ved at trykke fribrilsk på diverse knapper på controlleren dette gør sig også gældende i dette spil, i det mindste i starten på de nemme niveauer. Bliver man træt af det, kan man igennem spillet samle såkaldte røde runer op, som man løbende kan bruge til at købe nye tastekombinationer for. Der er to andre runefarver; grøn og blå, som giver henholdsvis mere energi og oplader den specielle form for armor/trick, som man kan få.
Rundt omkring på banerne, og ikke mindst når man har gennemtævet sine modstandere, er det muligt at samle forskellige nye våben og objekter op. Conan kan have et våben i hver hånd, hvilket naturligvis også åbner op for endnu vildere kampe. Det er ofte også muligt at gøre ting med omgivelserne, det kan eksempelvis være at samle en pind op fra et bål, som efterfølgende kan bruges til at sætte ild til hytter og andre brandbare ting, ja sågar modstandere kan man sætte ild til.
Den typiske bane i spillet går naturligvis ud på, at man skal slagte sig igennem en række mere eller mindre kloge modstandere. Og ja, slagte er den korrekte term, for sjældent er der set så meget blod i et spil, som det er tilfældet i Conan dette har også resulteret i en rimelig hård PEGI rating på 18+. Der er også en slags små puzzles i spillet, disse går primært ud på, at man skal udføre små opgaver for at kunne komme videre igennem banen. Det kan typisk være at få ødelagt bestemte elementer som låser op eller døre, hvor man skal udføre de korrekte taste-kombinationer for at komme igennem.
Igennem spillet er der jævnligt fordelt forskellige savepoints, som typisk befinder sig lige inden de helt store kampe. Men da checkpointsystemet faktisk er ganske godt, er det nærmest overflødigt at benytte disse savepoints. Man får endvidere mulighed for at gemme spillet efter hver gennemført bane.
Grafikken i spillet er rimelig flot, og mængden af blod kan man absolut heller ikke klage over. Specielt de såkaldte counter-attacks, som giver mulighed for at nakke sine fjender på et utal af forskellige måder, er til at starte med ret fede at se på men alt med måde, når man har set det samme counter-attack 100 gange i træk, så er det på tide at spendere nogle af de røde runer på et nyt. I diverse cutscenes er der lidt problemer med clippings, men heldigvis ikke så meget, at det bliver uudholdeligt. Men det største problem på den grafiske del er egentlig, at man ikke har mulighed for at styre kameravinklen, hvilket til tider kan være lidt irriterende. En af de flotteste grafiske elementer i spillet, er sjovt nok de nøgne damer som man redder en gang imellem når de rejser sig op, minder det mest af alt om en stripper der leder efter sin strip-stang.
Det tager godt og vel 8 timer at gennemføre spillet på det nemmeste niveau, men det kan anbefales, at man fra starten tager et af de sværere niveauer, da spillet absolut ikke indbyder til, at man har lyst til at gennemføre det igen, når man først er nået igennem én gang.
Når alt kommer til alt, så er Conan faktisk et udmærket og ganske underholdende spil i hack´n slash genren. Godt krydret med en masse blod, afhuggede lemmer og ikke mindst et episk soundtrack, som får dig i den rette stemning. Det sidste stykke imod slutningen virker dog utroligt langsomt, og man får fornemmelsen af, at man ikke har lyst til at smide et nyt spil i samme genre i maskinen igen lige med det samme.
Facebook
Twitter
