Spillet går så ud på at finde ud af hvad der er sket på planeten. Det er egentlig en ok historie, der ligger bag spillet, men jeg syntes ikke den bliver specielt godt fortalt, og det kan være lidt svært at finde hoved og hale i. Men så hjælper det at være anmelder, så man fører notater mens man spiller, men det er nok de færreste der vil gøre det og jeg vil tro, at der er mange, der vil springe let og elegant over historien og blot koncentrere sig om gameplayet.
Og det kan de roligt gøre, for det er helt klart gameplay, der er fokus i dette spil. Udviklerne har tydeligvis brugt meget tid på at finde ud af, hvordan de kunne udvikle det traditionelle 2D platform gameplay og gøre det mere interessant. Cobalt er bestemt ikke et traditionelt platformspil, hvor man blot skal hoppe rundt og undgå eller bekæmpe fjender. Sådan ser det måske ud ved første øjekast, men det finder man ret hurtigt ud af ikke er tilfældet.
Cobalt går sine egne veje og der er meget mere action end vi normalt ser i denne type spil. Faktisk så meget, at jeg bestemt ikke brød mig om spillet de første timer – jeg kunne simpelthen ikke se fornøjelsen i det, fordi jeg spillede det som et almindeligt platformspil og døde konstant. Man er nødt til at bruge tid på at lære Cobalts bevægelser at kende og udnytte dem til fulde for at komme igennem spillet. Men når man når til det punkt, hvor man har styr på det, indser man også hvor godt skruet sammen spillet er.
Cobalt er en meget adræt og hurtig robot. Når du bevæger ham i en retning, starter han ud langsomt, men får mere og mere fart på og ender altså med at spæne ret hurtigt. Det element er det første man skal beherske, for fart er en vigtig komponent i Cobalts arsenal. Et andet element er, at han er god til at rulle. Så god at han kan sende fjendens kugler eller granater tilbage med et godt timet rul. Rullet kan også bruges til at sikre sig mere højde på hoppene og til at sigte hans våben i den rigtige retning. Der er mange ting, man skal have styr på og man har ikke særlig lang tid til at tænke sig om, så man får hurtigt sved på panden. Cobalts arsenal af våben består af tre våbentyper: slagvåben, skydevåben og kastevåben. Der kan hurtigt og nemt skiftes imellem dem og de har hver deres styrker og svagheder, og kan alle bruges på flere forskellige måder.
Cobalt får brug for alle hans våben og færdigheder, for hans fjender er bestemt ikke dumme. De samarbejder om at få ram på ham og bruger banerne til deres fordel. Det gør Cobalt til et svært spil og det er ikke negativt ment. Tværtimod. Man sidder med en god fornemmelse, når man er kommet igennem en bane og ved, at det var fordi man tænkte sig om og udnyttede de muligheder man havde. Man fik ikke noget foræret og det var ens egen fortjeneste. Det savner man nogle gange i nutidens spil, så det er bestemt rart at se i Cobalt.
Ud over at bekæmpe fjender, så skal der selvfølgelig også løses diverse små puzzles for at komme igennem banerne. Det kan være computere der skal hackes, døre der skal dirkes op, alarmsystemer der skal slukkes og mange andre ting. Det fungerer faktisk også udmærket, men kommer aldrig op på samme niveau som kampene mod de andre robotter. Opgaverne er nemlig ret nemme at regne ud og giver ikke den store udfordring. På nær lige når grafikken ikke hjælper så meget. Et kritikpunkt af grafikken, som ellers er ganske nydelig, er at det ikke altid er lige tydeligt hvad der blot er baggrund og hvad der kan/skal benyttes for at komme igennem en bane. Der er forskellige minispil, man skal igennem for, for eksempel at dirke en lås op, og selv om de er god afveksling, så bliver de aldrig rigtig interessante. God afveksling, men ikke noget man husker bagefter.
Lyd og grafik i Cobalt er ok. Jeg er, som nævnt, stødt på nogle tilfælde, hvor jeg syntes det var svært at se hvad der var baggrund og hvad der var et objekt jeg kunne interagere med. Det er et mindre kritikpunkt og ikke noget der forstyrrer det gode indtryk spillets grafik ellers giver. Det er ganske flot og med fine effekter i de hektiske action-scener. Jeg er fra en tid, hvor 8-bits lyd var det ultimative ens computer kunne levere, så man skulle tro at musikken i Cobalt ville passe mig fint, da den er lavet i den stil. Men jeg endte faktisk med at slå den fra og i stedet blot nøjes med lydeffekterne. Én ting er, at musikken hurtigt blev triviel, men jeg syntes faktisk også at lydeffekterne i action-scenerne blev druknet lidt for meget med musikken. Men det er nok et spørgsmål om personlig smag om man kan lide det eller ej og så giver Cobalt os heldigvis muligheden for selv at vælge.
Når man har spillet sig igennem historien i Cobalt, så er man langt fra færdig med spillet, for der er en kæmpe arcade del i spillet, som man så kan give sig i lag med. Der findes forskellige gamemodes, lige fra Survival Mode til Pug Slam, en slags fodbold, som alle kan spilles på rigtig mange forskellige baner. De har alle ranglister, så man kan sammenligne sine præstationer med vennerne, hvis man ikke lige er online med dem. Alle arcade modes kan spilles både offline og online og alt i alt er Cobalt et sandt overflødighedshorn af underholdning, når først man er gået ind i Arcade menuen.
Cobalt er et godt 2D action-platformspil, som er skruet rigtig godt sammen. Det er tydeligvis et ønske-projekt fra udviklerne. De har ikke lavet hvad de forventer vil sælge, men det de selv gerne vil spille. Og jeg er sikker på, at mange vil være enige med dem. Underholdende er det i hvert fald, når man lige har vænnet sig til, at det føles mere som et actionspil end et traditionelt platformspil.
Cobalt kan købes på Xbox Games Store for 155 kr.
Facebook
Twitter
