Det ville dog nok ikke have ændret specielt meget for Carrier Command, for det er bestemt ikke et særlig godt spil. Det mest positive man kan sige her fra starten er, at Bohemia Interactive med stor respekt for originalen har skabt en efterfølger, som kendere tydeligt vil kunne se, er et nyt spil i Carrier Command serien.
Verden er løbet tør for vand og rivaliserende fraktioner drager ud i rummet for at finde andre beboelige planeter og øjnene er faldet på planet Taurus rige vand-ressourcer. Det lader dog ikke til, at de to rivaliserende fraktioner kan finde ud af at dele planeten, så man tager nu rollen som kaptajn på et futuristisk hangarskib og ens mission går ud på, at nedkæmpe fjenden, der dog også besidder et lignende hangarskib.
På ens hangarskib har man en række enheder, der er fordelt på to til tre typer, nemlig Mantas, Walruses og nogle droner. Mantas er små flyv mens Walruses er amfibiekøretøjer, der både kan færdes en smule i vand og på landjorden. Dronerne findes i forskellige udgaver, f.eks. forsvars-droner og scout-droner. Man skal nu sætte ens enheder i land på fjendens øer rundt omkring og ved at ødelægge fjendens bygninger og installationer på øen, overtager man den og man kan bygge sig eget kommandocenter. Naturligvis gør fjenden det samme ved ens egne øer, så det gælder om at bygge de rigtige forsvars-installationer og lignende, så ens øer ikke kan indtages så let.
Konceptet i Carrier Command er faktisk ganske spændende, da det kombinerer både taktik og strategi med ressource management og action. Spillet må betegnes som et realtime strategispil, men som et godt eksempel på de forskellige genrer kan nævnes, at de første 40-50 minutter af spillet foregår som en first-person shooter, mens man bevæger sig hen imod ens hangarskib.
Indtil videre lyder det jo meget godt, men spillets helt store problem er, at det er drønkedeligt og enormt frustrerende at spille. Selve RTS-delen fungerer som sådan okay, hvor man administrere ens tropper, vælger hvilke man vil sende på de forskellige missioner og meget andet. Problemerne kommer, når missionerne går i gang. Et af de store problemer er den kunstige intelligens hos ens tropper. Specielt enhederne på jorden er helt håbløse, da de så let som ingenting sidder fast i omgivelserne, kører ud over skrænter og ind i hinanden. Det ser helt tosset ud, når en Walrus mener at den letteste vej udenom et træ er inten igennem det, eller ud over skrænten ved siden af træet. Man bliver konstant nødt til at tage kontrollen over enhederne, for at få dem fri der hvor de har kørt sig selv fast. Det er faktisk næste spild af ressourcer og penge at tage disse enheder med på missioner på øen, da de med stor sikkerhed sætter sig fast et eller andet sted og bliver skudt til pindebrænde af forsvars-installationerne mens de forsøger at komme fri fra den busk de sidder fast i.
Noget andet er, at missionerne er bygget helt tosset op, så man gang på gang bliver jaget rundt på øerne for at skyde generatorer, der giver strøm til at kraftskjold, som omgiver den base du skal have fat i. Man bliver hele tiden sendt rundt og rundt på øen og det er bare drønkedeligt. Noget andet er de first-person-shooter missioner, som man har valgt at klistre på spillet. Det er helt uforståeligt hvorfor man har valgt det, for det fungerer utroligt dårligt. Disse sektioner minder om et middelmådigt 10 år gammelt spil, med dårlig styring, uklare missioner og kedelige fjender. Det kunne Bohemia godt have droppet.
Men det slutter desværre ikke her, for spillet indeholder en række direkte fejl, der gør at man ikke kan komme videre i spillet. Nogle gange overser spillet, at man har fuldført en opgave, så spillet venter stadig på at man klarer opgaven og derfor kan man ikke komme videre med mindre man stopper missionen og indlæser sit spil og prøver igen. Jeg kan dog ikke helt sige mig fri for, at det er mig, der har misforstået missionen, for nogle missions-beskrivelser er så kryptiske, at det kan være svært at finde ud af hvad man egentlig skal.
Rækken af underlige beslutninger og fejl i Carrier Command er lang og generelt er det bare ikke et særlig godt spil. En af de mærkeligste beslutninger overhovedet er, at der ikke er nogen mulitiplayer funktioner i spillet det er ganske enkelt helt uforståeligt i et spil i denne genre. Som jeg har været inde på, så er den kunstige intelligens forfærdelig og frustrerende at spille med, opbygningen af missionerne er kringlede og det kan være svært at finde ud af, hvad man egentlig skal. FPS-missionerne er tåbelige og spiller som et 10-12 år gammelt actionspil. Det er altså bare ikke sjovt.
Når grafikken, animationerne og lydsiden så også er et godt stykke under hvad vi ser her i slutningen af 2012 og uden nogen form for atmosfære eller gennemgående designlinje, ja så ender Carrier Command som et spil, der er meget svært at anbefale, selv til den mest hardcore RTS-fans. Bohemia Interactive har forsøgt at lave en opdateret version af Amiga klassikeren fra 1988 og deres kærlighed til originalen skinner igennem, men for pokker da. Spillet kunne godt have tålt 9-12 måneder ekstra i ovnen og at udgive et spil af denne kvalitet lige midt i årets travleste periode, hvor årets største spil udkommer, er måske ikke den smarteste idé en eller anden marketings-strateg hos Mastertronic har fået i år.
Facebook
Twitter
