Call of Duty 4 foregår i modsætning til sine forgængere i nutiden. Dette har uden tvivl givet mulighed for at lave en singleplayerdel med en historie, der ikke har været underlagt kravene om realisme i forhold til historiens gang, gammeldags våben og lokationer. I historien følger man Soap MacTavish fra det britiske SAS og Paul Jackson fra den amerikanske modpart US Marine Corps. Hver for sig, og senere hen i spillet sammen, kæmper de to hold for at forhindre en russisk nationalist kaldet Imran Zakhaev, der helst ser Rusland som tilbage i Sovjettiden, i at lave en revolution. Som spiller skal man igennem spillet både styre Soap og Paul i missioner, der foregår i Mellemøsten, Ukraine og Rusland.
I højere grad end i de forrige Call of Duty-titler har man i de forskellige missioner et udmærket hold af soldater med sig. Modstander-AIen, såvel som dine medsoldater, er allerede ved de nemmeste niveauer rimelig god; det er fedt at se, at dine holdkammerater giver forskellige håndtegn, stiller sig realistisk op af vægge i forbindelse med en dør, der skal sprænges og på mange områder generelt agerer på en rimelig realistisk måde.
Historien i singleplayerdelen er ikke forfærdelig lang, men da der er mulighed for at spille den på fire forskellige sværhedsgrader, hvor den sværeste; veteran giver ekstra achievements for hver gennemført bane, så burde der være et sted mellem 12-15 timers spilletid for den øvede og langt mere for den uøvede Call of Duty spiller. Det vigtige er dog, at man hele vejen igennem spillet bliver godt underholdt. De forskellige missioner spænder bredt lige fra regulære taskforcemissioner, bagholdssituationer, over til snigskytte og videre til en enkelt mission, hvor man skal styre våbene fra et AC-130 Spectra fly, en ting der rent grafisk ser uhyggeligt realistisk ud.
Når man har gennemført spillets singleplayerdel, bliver der åbnet op for en Arcademode, som giver dig mulighed for at prøve kræfter med de forskellige missioner igen. Ideen bag Arcade er, at man skal gennemføre banerne så hurtigt som muligt og samtidig få så mange point som muligt. Jo bedre man er, jo højere kommer man op på ranglisten, som naturligvis er online, så alle andre kan se dine resultater. Jeg har ikke før set en lignende Arcademode i et First Person Shooter spil, og dermed ser jeg det som en indikation af, at udviklerne har haft god tid til at få gjort spillet færdigt.
Fænomenal onlineoplevelse
Multiplayerdelen af Call of Duty 4 er uden tvivl det, som gør spillet bæredygtig det næste lange stykke tid. Der er et utal af forskellige spillemodes, og det indbyggede rangsystem gør, at man hele tiden har lyst til lige at tage en enkelt runde mere. Udover online multiplayer er der mulighed for, at spille op til 4 spillere over splitscreen.
Rangsystemet virker på en lidt anden måde, end man eksempelvis har set i Halo-spillene. Rangen i Call of Duty 4 indikerer nemlig egentlig ikke, hvor dygtig man er til spillet men nærmere, hvor lang tid man har brugt på, at spille det. Rangen stiger efterhånden som man samler såkaldte XP (eXpirence Points), hvilket man gør hver gang, man afvikler en kamp. Der er flere forskellige ting, der afgør, hvor mange XP, man får for kampene, eksempelvis giver drab af en modstander X antal points, men også de forskellige challenges, som man gennemfører, giver XP. Når man stiger i rang, får man samtidig åbnet op for nye Challenges, nye våben og ikke mindst nyt tilbehør til sine våben. Der er mulighed for at komme op på Rang 55, hvorefter der bliver låst op for noget, der hedder Presticemode, hvor man reelt starter forfra på ranksne blot med andre ikoner. Challenges kan på en måde ses som en slags achievements, dog uden at man får nogle gamerpoints for dem til gengæld får man de tidligere nævnte eXpirence Points. Løbende igennem sin onlinekarriere, hvis man kan kalde den for det, bliver der låst op for nye challenges.
En af de nye ting i Call of Duty 4 er muligheden for selv at sammensætte sit arsenal. Dette kaldes for Classes. Der er mulighed for at have op til fem forskellige klasser, hvor man i hver klasse kan vælge præcis hvilke våben, tilbehør, og perks man ønsker at have i den individuelle klasse. Dette er specielt fedt, da standardudrustningen måske ikke falder i alles smag, og lige så meget fordi den enkelte spiller generelt kan have lyst til at have en bestemt riffel og en bestemt pistol til et bestemt formål. Det er naturligvis muligt at skifte imellem de forskellige klasser imens man spiller dog får man først det nye våben, når man liver op igen, efter at man har været død.
Den sidste ting, som er unik for Call of Duty, er de såkaldte Perks. Det er kort fortalt en slags ekstra færdigheder/fordele, som man løbende får låst op for, efterhånden som man stiger i rank. Der er mange forskellige perks, men generelt er de opdelt i tre forskellige unavngivne kategorier, hvoraf man kan have en perk fra hver kategori af gangen. Eksempler på perks er et ekstra våben, eksempelvis en raketkaster, C4 eller claymore miner. Det kan også være ekstra effektive kugler, muligheden for at forsvinde fra fjendernes radar og en af de mere populære; Last Stand, hvor man har mulighed for at tømme et par magasiner, efter man rent faktisk er død.
Der er i alt 16 forskellige multiplayerbaner, som er en god blanding af forskellige miljøer. Mange af dem vil man kunne nikke genkendende til, hvis man har gennemført spillets singleplayerdel. En anden vigtig ting, som Call of Duty 4 har med i multiplayerdelen er, at der er et utal af forskellige gamemodes. De mest kendte er uden tvivl free-for-all og team deathmatch, men også Search & Destroy, Sabotage og Domination byder på rigtig fed underholdning.
Hvad er det for en film du ser?
Også den grafiske del af spillet er virkelig flot. Der er mange små detaljer rundt omkring både på omgivelserne og på de forskellige karakterer. Cutscenes er også super flotte, og den tidligere nævnte mission, hvor man styrer våbene fra et AC-130 fly er så realistiske, at det nærmest er uhyggeligt. Jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet framedrops eller set andre former for grafiske fejl. Soundtracket og lyden generelt er super stemningsfyldt og bidrager virkelig god til den generelt fede stemning i spillet.
Efter at have spillet i rigtig mange timer har der kun været et par enkelte fejl hist og her. Det mest irriterende er, at hvis hosten i et multiplayerspil vælger at droppe ud af kampen, så bliver hele kampen afsluttet. Der ville det have været rart, hvis spillet automatisk bare sørgede for at skifte over til en ny host, det er brandærgeligt, når man er ved at vinde, at en dårlig taber så bare lukker ned, og han så tilfældigvis er host. En anden fejl er, at man typisk ikke kan acceptere en multiplayerinvitation, hvis man befinder sig på dashboardet. Gør man det, vil man typisk få en fejl om, at ens ens playliste ikke er korrekt opdateret, og man skal genstarte. I stedet skal man først selv gå ind i Xbox Live delen af spillet og derefter modtage invitationen. Sidstnævnte er uden tvivl noget, som vil blive rettet med en patch inden for meget kort tid.
Til sidst må det siges, at Call of Duty 4 er et bevis på, at visse udviklere stadigvæk tager deres job seriøst. Infinity Ward har med Call of Duty 4 formået at lave det komplette First Person Shooter spil, der med både nytænkning, høj kvalitet og uden at gå på kompromis ganske enkelt rammer plet. Well done Infinity Ward.
Alt dette betyder at der ingen anden mulighed er, end at give Call of Duty 4 det første 10-tal i Xboxlife.dks historie.
Facebook
Twitter
