Brothers in Arms: Hells Highway

Anmeldt af: Jesper Thuesen - 2. oktober 2008 - kl. 20:36
Del denne artikel:
15 0

Matt Baker leder endnu engang sine krigsbødre ind i kampens hede. Tag med på én af de farligste missioner af alle.

Til trods for sine efterhånden 65 år på bagen, så er der næppe et kapitel i historiebøgerne, der har formået at fascinere så mange, som det er tilfældet med 2. verdenskrig. De mange fortællinger om skurke, helte, store sejre og sviende nederlag fortælles stadigvæk i bøger, på film og i spil. Brothers in Arms spillene er blot ét af de mange medier, som genfortæller historien om de allierede soldater, men hvilken fortælling!

Brothers in Arms har igennem de to foregående titler ”Road to Hill 30” og ”Earned in Blood” formået at slå sig fast som én af markedets mest anerkendte WWII tactical shooters og samtidigt har serien præsenteret en medrivende historie om de mange forskellige soldater i den 101. luftbårne division. Historie og strategisk gameplay er også hovedpunkterne i Hells Highway og som i de to foregående titler er det Ubisoft der har taget sig af udgivelsen, mens Gearbox Software har stået for udviklingen.






I Brothers in Arms: Hells Highway tager du føringen over sergent Matt Baker, tropsfører i 101. luftbårne division. Det historiske omdrejningspunkt er denne gang operation Market Garden og i særdeleshed indtagelsen af den hollandske by Eindhoven. Det er fra begyndelsen soleklart, at Gearbox Software og Ubisoft har andre ønsker, end blot at levere en god spiloplevelse til gamerne, Hells Highway byder nemlig på noget der blandt WWII spil er ganske sjældent; nemlig et fyldigt figurgalleri samt en medrivende historie.

Hvis man har stiftet bekendtskab med de to foregående titler vil man uden tvivl kunne nikke genkendende til flere af personerne i Hells Highway. Selve historien tager også udgangspunkt i flere af hændelserne fra de forgangne titler. Dette er både en ualmindelig stærk joker, men samtidigt også en irritationsfaktor, da historien forstærkes af de mange referencer til de forgangne titler. De mange flashbacks præsenteres samtidigt halvskidt, således at det til tider kan være svært for den nye Brothers in Arms spiller, at følge ordentligt med blandt de mange interne dialoger.






Det ændrer dog ikke på, at Hells Highway historien i sig selv er en forfriskende lækkerbisken blandt mange de mange WWII run-and-gun titler, hvor omdrejningspunktet primært består i at nedlægge så mange tyskere som overhovedet muligt, og formår man at følge med, så vil man opleve såvel positive soldaterkammeratlige indslag, samt skyggesiderne af krigen, hvor sergent Bakers sind langsomt trævles op af krigens grusomheder, hvilket fører til hallucinationer og ikke mindst tvivlen fra sine underordnedes side.

Selve gameplayet er som vi kender det fra mange andre tactical shooters og naturligvis også fra de foregående Brothers in Arms titler. Spillet præsenteres som first person shooter, og du vil derfor primært opleve verdenen igennem øjnene på Matt Baker. Eneste adskillelse er når man benytter sig af cover-funktionen, hvor kameraet kører ud i third person shooter perspektiv, således man kan se sin spillefigur.






Som tropsfører har du igennem langt størstedelen af spillet kontrol over én eller flere grupper af soldater. Disse kan være alt fra assault-teams til de mere stationære MG hold og de pansersmadrende bazookadrenge. Til forskel fra mange andre holdbaserede shooters, hvor dine holdkammerater mest er med for pyntens skyld, så er de forskellige teams i Hells Highway vitterligt dit stærkeste våben. Faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at man kan gennemføre store dele af spillet, uden overhovedet at løsne et enkelt skud.

Årsagen til dette er, at holdkammeraterne er meget effektive, og til trods for enkelte fejlagtige udfald, så vil de tænke klogt og følge dine ordrer på den bedste måde. Dine team-mates er dog meget stationære og agerer derfor ikke uden dine kommandoer, men er man en dygtig leder, så vil man hurtigt kunne fange fjendtlige soldater på det forkerte ben ved at benytte sig af den altødelæggende flankerings metode. Denne består i bund og grund i, at placere en gruppe soldater til at beskyde modstanderen, mens du, eller en anden gruppe, flankerer fjenden, og tvinger denne ud i det åbne. Alternativt kan man fange fjendtlige soldater bag et skrøbeligt cover som f.eks. et hegn, for derefter at smadre dette og således efterlade fjenden uden nogen form for dækning.






Over hver gruppe af fjender vil der være en rød cirkel som viser, hvor pressede fjenden er. Er cirklen helt rød, så vil fjenden være mere tilbøjelig til at beskyde dig, mens en grå cirkel viser, at fjenden er under beskydning og derfor typisk vil holde sig i dækning. Dette er essentielt når man vil angribe en modstander via flanken, idet man hurtigt bliver opdaget af en fjende med en rød cirkel.

Der er enkelte kritikpunkter der skæmmer en ellers solid gameplaydel, heriblandt en styring, der specielt i cover-delen virker en anelse sløv. Til forskel fra Gears of War kan man føle sig fastlåst til sit cover og andre gange vil man opleve, at éns figur skygger for udsynet, når man kigger frem for at skyde mod sin modstander. Derudover virker de tyske soldater ikke altid for smarte, og nogle gange står de blot og kigger på, mens du skyder deres nærmeste allierede til schweizerost.

Undervejs i Hells Highway vil man blive tvunget ud i enkeltmandsopgaver, som typisk er at rydde et hus for tyske soldater. Disse missioner minder i langt højere grad om en regulær shooter, og viser også med alt tydelighed, at Hells Highway er bedst, når man har et hold at lede. Enkeltmandsmissionerne er simpelthen for middelmodige sammenlignet med andre spil indenfor den almindelige first person shooter genre.






Middelmodigt er også det ord, der betegner den grafiske side i Hells Highway og det er sindssygt ærgerligt. Dette skyldes specielt, at der er så mange glimrende mellemsekvenser, som i den grad havde fortjent en pænere grafisk linje. Det virker vitterligt som om, at Hells Highway har været længe undervejs, for tekstures er udetaljerede og figurerne er ofte kantede og virker livløse, da animationerne, og specielt synkroniseringen mellem lyd og mundbevægelser, ikke er tilfredsstillende.

Største kritikpunkt er dog uden tvivl en række pop-ups, hvor textures ikke er loadede under mellemsekvenserne, hvorfor personer og landskaber fremstår som blanke flader af ufærdigloadet grafik. Dette sker så ofte, at man ikke kan undgå at bemærke det, og sammenholder man det med hyppige grafiske hak under save-sekvenser, samt enkelte udfald i frameraten, så ender det med at blive en irritationsfaktor. Derudover skal det dog nævnes, at miljøer og landskaber som oftest fremstår flotte og med en rigtig god præsentation af krigsstemningen og ikke mindst de mange ødelæggelser.






Stemningen videreføres i den grad til lydsporet, hvor ikke mindst den musikalske side er komplet i tråd med, hvad man ville forvente sig af en WWII-klassiker. Der er uden tvivl sendt en tanke eller to til den fantastiske serie ”Band of Brothers” under udarbejdelsen af de mange baggrundsmelodier, og det giver et rigtig godt udgangspunkt, specielt når historien fortælles mellem actionsekvenserne.

Stemmeskuespillet virker fremragende til trods for enkelte udfald blandt personerne, men igen skæmmes disse af de manglende ansigtsanimationer på figurerne. Dog er selve dialogerne blandt de mest interessante blandt WWII-genren. In-game lyden er solid, og der er god power bag såvel de enkelte våben, som de mange eksplosioner. Dog er det et klart minus, at Matt Baker ofte bruger de samme konstante råb om og om igen i kampens hede, idet man hurtigt bliver træt af hans paniske udbrud, som mest af alt minder om en pladespiller der er gået i stykker.

Hells Highway kommer med én onlinemode til dem, der tager krigen med til Xbox Live. På seks forskellige baner kæmper man en slags ”capture the flag” mode, for op til 10 personer på hvert hold. Holdene består af en squad leader som kan udstede ordrer og generelt fungerer som holdets styrmand. Herudover er der tre forskellige delinger med hver deres fordel. Disse er bl.a. en specialgruppe og et tank-squad.






Desværre virker onlinedelen som noget, der blot er kastet ind i spillet, således man kan tiltrække fans af multiplayer, for grafikken er mindre detaljefuld når man hopper online, og ofte virker det som om, at kampene er prægede af massivt lag. Dog skal det siges at idéen med en squad leader og forskellige grupperinger, som man ikke selv kan vælge, virker som en god cocktail – udførelsen står dog desværre ikke mål med idéen og som allerede nævnt, så er Brothers in Arms altså bedst, når man har et hold at kommandere med og ikke blot er overladt til sin egen skæbne.

Brothers in Arms: Hells Highway ændrer bestemt ikke ved seriens placering, blandt de absolute bedste tactical WWII shooters på markedet. Der er masser af stemning og selve gameplayet er til tider fremragende, specielt når man har op til hele tre forskellige grupper af soldater under sin kommando, hvorefter man kan lægge den ene mere sønderrivende slagplan efter den anden.






Historien er, til trods for en meget forvirrende start, utroligt medrivende, og denne viderebringes med flotte dialoger og et figurgalleri, som er en tv-serie værdig. Samtidigt får man meget hurtigt lyst til at vide mere om den sympatiske, men krigsplagede Matt Baker, i takt med at hans sindssyge bliver mere og mere åbenlys. Hermed får spillet også en betragtelig replay value, da man absolut fatter mere sammenhæng i historien under anden gennemspilning. Og tro mig, det er det værd.

Skulle man sætte fingeren på en decideret skyggeside, så ville det være, at Brothers in Arms: Hells Highway til tider kan se noget upoleret ud, specielt i de lange mellemsekvenser. Derudover er Xbox Live delen også indbegrebet af middelmodighed og så kunne co-op altså have været toppen! Men er man som mange andre grebet af WWII og kunne man lide Band of Brothers serien, så vil man uden tvivl blive grebet af Hells Highway, dog forudsat at man ikke løber skrigende bort, når nogen nævner tactical shooter.
Fakta
Brothers in Arms: Hells Highway

Brothers in Arms: Hells Highway

PlatformXbox 360
UdviklerGearbox Software
UdgiverUbisoft
Spillere1-20
Udgivelsesdato23-09-2008
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:9.0
Grafik:7.0
Online:6.5
Holdbarhed:7.5
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.