Bladestorm: Nightmare

Anmeldt af: Jakob Helms Andreasen - 4. april 2015 - kl. 18:22
Del denne artikel:
3 6

Spillet ingen kan huske får en uforglemmelig genudgivelse

I et hav af genudgivelser kommer endelig genudgivelsen, som vi alle har ventet på, nemlig Bladestorm: Nightmare – eller hvad? Er der overhovedet nogen, som kan huske Bladestorm: The Hundred Years’ War? Et yderst middelmådigt strategispil, som udkom i 2007, og allerede dengang blev klandret for gammeldags grafik og forældet gameplay uden dybde. Nu er udviklerne Omega Force tilbage med en genudgivelse af Bladestorm: The Hundred Years’ War, som også inkluderer den skøre udvidelse Bladestorm: Nightmare. Lad os tage et kig på det.




Bladestorm: The Hundread Years’ War er et strategispil i stil med Dynasty Warriors – også af Omega Force – hvilket betyder, at man styrer en helt på en stor kampplads, og så ellers forsøger at smadre alle de andre i store kampe. Som navnet også antyder er spillet baseret på Hundredeårskrigen mellem England og Frankrig omkring år 1337-1453, uden dog at have den store respekt for hvad der rent faktisk skete, eller nogen egentlig form for kronologi. Som spiller styrer man en selv-designet lejesoldat. Man er derfor ikke med i krigen for at påvirke hvem der ender på tronen, men i stedet kun interesseret i at kæmpe for den side, som giver flest penge på den pågældende dag. Det giver spillet en mærkværdig vinkel, da man som sådan ikke selv er en af spillets helte, og at historien heller ikke drejer sig om en. Det passer godt med, at man er lejesoldat, men samtidig gør det at man som spiller føler sig ligegyldig (på trods af, at man oftest er den vigtigste soldat på kamppladsen) og man får ikke lyst til at progressere og se, hvad der sker i historien.

En af spillets store salgspunkter er muligheden for at designe sin egen figur - og her er der også mange ting at vælge imellem. Der er for eksempel omkring 140 forskellige frisurer, som giver din figur muligheden for enten at ligne en fransk adelsmand eller en figur fra Dragon Ball, og desværre ikke så meget andet. Rent spilteknisk forsøger Omega Force også på at lokke en til at udvikle en figur, som er god til mange forskellige ting - både at være et korps af bueskytter, hesteryttere og sværkrigere. Desværre ligger spillet ikke op til denne form for sten-saks-papir, da det egentlig bedst kan betale sig bare at smide alle æggene i én kurv, og simpelthen besejre fjenden ved at være i højere level. Det er ikke ligefrem godt design.




Spillet er delt op mellem to områder: Kroen og kamppladsen. På kroen får du nye missioner, mens du lytter til grinagtigt stemmeskuespil og historielektioner. På kamppladsen trykker du på knapper for at smadre dine tropper ind i fjender, mens du lytter til decideret dårligt stemmeskuespil. Kampene foregår ved, at englænderne og franskmændene har en mængde baser, fordelt ud over en større del af Frankrig – for eksempel Normandiet. Alt efter hvilken side man har valgt at kæmpe for, har man så et objektiv, og et antal dage til at klare dette mål – det kan for eksempel være at skulle indtage en speciel by. Hver dag på kamppladsen varer ti minutter, og det er op til spilleren at vælge, hvordan man vil gå til værks – vil man bruge et halvt minut på at marchere direkte over til objektivet og indtage borgen, eller vil man snarere gå efter en høj score og dermed større gevinster, ved at nedslagte en større mængde fjender og indtage mindre byer? Uanset hvad du vælger munder det hele egentlig ud i, at man render fra by til by, trykker på et par taster for besejre en leder, og så videre til den næste. Størstedelen af tiden bruges på at navigere rundt på en kampplads, som stadigvæk ligner noget fra forrige konsolgeneration, og på trods af at præmisserne er gode, så er Bladestorm i virkeligheden bare ikke særligt sjovt at spille.

Bladestorm: The Hundred Years' War er ikke blevet et bedre spil af, at det har lagret i en del år, og fået en grafisk ansigtsløftning. Det ser stadigvæk ikke godt ud. Kamppladserne ser tomme, uinspirerende og kedelige ud - særligt dårligt står det til i Nightmare-delen af spillet, hvor man simpelthen har valgt at lave alting gråt, for at gøre spillet mere dystert. Det er ikke lykkedes, og i stedet ligner det bare, at spillet har været gennem en nedtrykt teenagers Instagram-filter. Det er håbløst. I det mindste er filmsekvenserne ikke decideret grimme, men det føles altså grinagtigt at se anime-lignende udgaver af Jean d'Arc og Englands konge stå og diskutere med så forfærdeligt stemmeskuespil.




En af de ting som mange mente manglede i det originale Bladestorm var en online-del. Sådan en er der blevet tilføjet til spillet i denne gendugivelse, og den er fantastisk, hvis man er til (russisk) roulette – det er tvivlsomt hvorvidt den virker, og online-delen er plaget af en række problemer. Hvis man har lyst til at spille Bladestorm online er man simpelthen nødt til at prøve lykken – men det kan man jo også få en aften til at gå med, i godt selskab. Når det fungerer kan man tage en kammerat med ud og se på en grå kampplads, slå Jean d'Arcs monstre ihjel sammen, eller bare få en ny løbepartner – det er trods alt det, som det meste af tiden går med. Man kan også spille mod hinanden, hvor det så handler om at løbe ind i hinanden, mere eller mindre. Ligesom resten af Bladestorm: Nightmares online-del er det sådan cirka ligesom at løbe panden mod en mur.




Hovedattraktionen i spillet må naturligvis være selve Bladestorm: Nightmare. En form for fortsættelse til Bladestorm: The Hundred Years' War. Spillet kører på samme motor og er dermed stadigvæk lige så håbløst at se på, gameplayet er stadigvæk præcist det samme, men man har dog valgt at gå væk fra alt hvad der gjorde Bladestorm til netop Bladestorm. Man spiller ikke længere som en lejesoldat - krigen slutter nemlig pludselig, da en kamp bliver afbrudt af gobliner og skeletkrigere. Nu viser det sig, at Jean d'Arc har vækket alskens monstre til live - og så har hun også udviklet en grusom tysk accent i mellemtiden - så den franske og engelske hær slår sig sammen mod disse nye monstre.

Selve gameplayet er dog uændret. Kampene foregår stadigvæk på samme måde, og selvom man nu kan kontrollere goblins og skeletter, så har de altså præcist samme evner som deres menneskelige modparter. Det er præcist samme spil, og det er stadigvæk lige så håbløst. Der er ingen forskel på franskmændene og goblinernes handlingsmønstre, evner eller lignende. Selvom jeg absolut elsker alternative udgaver af historiske krige, så er Bladestorm: Nightmare en skuffende affære - og forventningerne var bestemt ikke høje.

Jeg ville ønske, at jeg kunne elske Bladestorm: Nightmare - og på nogle punkter kan jeg. Med så dårligt stemmeskuespil, en så usammenhængende, fjollet og ganske alternativ version af historien om Europas største krig og så mange idéer, som bare ikke bliver udført korrekt, er spillet nærmest så fantastisk dårligt, at det er godt. Jeg kan sagtens anbefale Bladestorm: Nightmare - hvis du altså kan finde det til en 50'er og har lyst til at bruge en doven søndag på at grine af et, helt og aldeles ufrivilligt, morsomt og yderst mærkeligt spil.




I genudgivelsen af Bladestorm: Nightmare har Omega Force faktisk formået at rette op på mange af spillets problemer, såsom et ubrugeligt kort og styrtdyk i spillets framerate - og det må man give dem en lille, strittende tommelfinger for. Så er der til gengæld heller ikke meget andet at sige om denne gendugivelse plus fortsættelse til et niche-spil, som ikke var godt i første omgang, og heller ikke er blevet det nu.
Fakta
Bladestorm: Nightmare

Bladestorm: Nightmare

PlatformXbox One
UdviklerOmega Force
UdgiverKOEI TECMO
Spillere1-2
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 16 Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Indholdsrig genudgivelse, massere af gode idéer
Kedeligt gameplay, grafisk forældet, dårlig udførsel af idéer
Gameplay:4.0
Grafik:4.0
Online:3.0
Holdbarhed:6.0
Overall 4.0
Log ind og stem
6
Der er 6 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.