Gameplay
Black starter ud med en spændende intro. Du er fanget i et amerikansk fængsel, og du får besøg af en amerikansk agent, som gerne vil have dig til at fortælle om din sidste mission, hvor et eller andet åbenbart gik galt.
Hele Blacks historie fortælles som et stort flashback, hvor du sidder i en fængselscelle og fortæller om dine oplevelser til agenten, som lytter interesseret til din fortælling. Historien præsenteres i cut-scenes, som er FMV-sekvenser, altså sekvenser med rigtige skuespillere, hvilket giver en meget filmisk oplevelse.
Desværre er historien i Black ikke særligt tilstedeværende, den er der i filmsekvenserne mellem hver bane, og selvom de er spændende og har en god tyngde, føles det som om, at de aldrig rigtigt kommer nogen steder, og det er desværre ret trælst.
Men kernen i historien er, at du er en del af elitestyrken Black, som jagter en terroristorganisation ved navn Seventh Wave, og jagten går verden rundt gennem en masse spændende lokaliteter. Men jagten skal jo ikke være nem, for imellem dig og lederen står der en mindre hær, og den hær skal udryddes med alle midler.
Og udryddet, det bliver den, for Black handler om at komme fra A til B med aftrækkeren i bund og overleve fjendernes kugleregn. Black starter ud med en meget hektisk og heftig start, hvor man løber rundt i gaderne i en krigshærget by, mens man kæmper mod Seventh Waves folk. Starten er hektisk, flot og utroligt imponerende. Desværre er Black et engangsskud, da det hiver alle dets tricks op af hatten i løbet af de første to baner, og efter det føles de resterende baner som gentagelser af det, man i forvejen har oplevet. Der bliver ikke tilført nye ting i gameplayet, og det gør, at oplevelsen bliver en smule kedelig hen imod slutningen.
Black formår dog at få essensen (at bruge et våben) ramt ganske godt, det at skyde ens våben og selve hoved-gameplayet i Black er fungerende, og det er noget, som man kan se, at Criterion har arbejdet meget med at få rigtigt. For selve gameplayet er velfungerende, men desværre er der ikke nok nye elementer i gameplayet undervejs, så luften går lidt af ballonen undervejs i forløbet.
Grafik
Første gang du sætter Black i din konsol og ser grafikken, kigger du ned på din controller for at sikre dig, at det virkelig er en Xbox, du har fingrene i, for grafikken i Black er mildest talt imponerende. Alle effekter i bogen bliver taget i brug: Partikeleffekter, lys og motion-blur. Black har det hele og lidt til. For med Black bliver din konsol presset til det absolutte yderste af, hvad der er muligt. Grafikken er simpelthen enestående med fantastiske våbenmodeller, interaktive og destruktive miljøer, samt nogle af de mest imponerende partikeleffekter længe set.
For med Black er det et sandt festfyrværkeri. I det sekund du trykker aftrækkeren i bund, flyver der partikler over det hele, alt fra støv eller puds, når kuglerne rammerne væggene, eller små gnister, når dine skud kommer i kontakt med metaloverflader. Det hele er utroligt imponerende og giver en sand hektisk stemning, når ens skud flyver mod en væg, og der skabes en røgsky, som gør det svært at orientere sig. Det ser alt sammen helt fantastisk ud, og kombineret med de destruktive miljøer har man nogle virkelig interaktive områder. Desværre er destruktionerne ikke gældende for hele din omverden. I stedet er det kun noget, som gør sig gældende for bestemte udvalgte mål, såsom enkelte vægge ved vinduer, og steder der står tæt på eksplosive tønder. Disse ting kan selvfølgelig sprænges i luften, og det bliver de så sandelig også, for Blacks eksplosioner er store og flotte.
Spillets animationer og miljøer er også utroligt imponerende, specielt de meget flydende animationer gør spillet til en fornøjelse at spille. Miljøerne er utroligt flotte og har en stor detaljegrad i sig, desværre mangler nogle enkelte af dem inspiration, for de føles med tiden som det samme og det samme, hvilket gør, at man får fornemmelsen af at have set det hele før. En smule mere variation havde været velkommen.
Der skal dog også være plads til lidt malurt i bægret. For Black har af og til problemer med frameraten, og det er utroligt irriterende, når man kommer ind i en rigtig heftig kamp, og frameraten falder drastisk, da det gør det svært at navigere og få ramt fjenderne.
Lyd
Lyden i Black er ganske imponerende, lydeffekterne skal specielt fremhæves her, da de virkelig brager igennem og giver den alt, hvad den kan trække, når det kommer til eksplosiv lyd. Alle ens våben har den helt rigtige tyngde i lyden, så de virker ægte, når de bliver skudt af. Eksplosioner og effekter lyder helt fantastiske og giver et utroligt godt lydbillede.
Stemmeskuespillet i Black er en blandet pose. Under mellemsekvenserne er skuespillet utroligt velfungerende, stemmerne fungerer rigtig godt, og man bliver hevet ind i agentverdenen, men så snart man kommer ind i selve spillet, falder stemmeskuespillet en hel del, da der ikke er meget stemmeskuespil ingame. Der er enkelte kommentarer, men de virker ikke særligt troværdige, og mest af alt giver de et indtryk af at være indspillet hurtigt for at have kommentarer i spillet.
Musikken i Black er til gengæld utroligt imponerende, musikken er klassisk inspireret og giver den helt rigtige form for episk krigsfølelse. Musikken er dog ikke til stede hele tiden, den træder til bestemte steder i spillet, og desværre er der ikke nok af de steder i spillet. Da musikken er storladent og rigtig velkomponeret, er det synd, at der ikke er mere musik i spillet.
Holdbarhed
Blacks største akilleshæl er dets holdbarhed, da Black er et rent singleplayerspil og ikke byder på multiplayer, og desværre er singleplayerdelen ikke særlig lang. Godt og vel 4-5 timer tager det at blæse igennem Blacks singleplayerdel og efter den, er der ikke meget at lave. Der er mulighed for at gå igennem spillet igen på en højere sværhedsgrad, men ellers har Black ikke meget at byde på.
Overall
Black er et actionfyldt, højeksplosivt og grafisk imponerende spil, som med garanti vil underholde hele vejen igennem. Desværre er det for kort, og uden multiplayer er der ikke meget at lave efter singleplayer er gennemført. Til gengæld får Criterion ramt essensen at skyde et våben helt korrekt, og med det alene kan Black komme rigtig langt.
Facebook
Twitter
