Alan Wake

Anmeldt af: Sebastian R. Sørensen - 10. maj 2010 - kl. 08:44
Del denne artikel:
42 0

Velkommen til en rutsjetur af de helt store gennem en fantastisk historie i den på overfladen idylliske by Bright Falls. Spillet Alan Wake er en psykologisk action thriller parat til at skræmme dig.

Velkommen til en rutsjetur af de helt store gennem en fantastisk historie i den på overfladen idylliske by Bright Falls. Spillet Alan Wake er en psykologisk action thriller parat til at give dig hjertebanken og fjerne al sandsynlighed for en rolig nats søvn.

Der annonceres til tider spiltitler, som får så meget opmærksomhed under udviklingen, at der opbygges tårnhøje forventninger før udgivelsen. Et sådan titel er Alan Wake, og spillet er nu parat til udgivelse i Europa på fredag den 14. maj. Det store spørgsmål er derfor, om spillet kan levere varen, eller om hypet omkring titlen har været overdrevet.

Spillet Alan Wake er en såkaldt psykologisk action thriller udviklet af finske Remedy, som nok er mest kendt for Max Payne serien. Titlen er et singleplayerspil, hvor man træder ind i rollen som gyserforfatteren Alan Wake. Alan er en presset mand, da han både lider af en skriveblokering, og hans ægteskab knager lidt i krogene. Med baggrund i begge disse ting, har han valgt at tage til den lille idylliske flække Bright Falls sammen med sin kone Alice for at genfinde evnen til at skrive samt gnisten i ægteskabet.






Historien starter hårdt og brutalt med, at Wake har et mareridt, som får de fleste af slagsen til at blegne. Allerede her begynder brikker til historiens imponerende puslespil at blive smidt i hovedet på spilleren. Inden opholdet i Bright Falls rigtigt starter, forsvinder Alice, og det går for alvor op for én, at der er noget helt galt i denne lille by. Selvom det kribler i fingrene for at åbne op for historien, så er fundamentet i dette spil uden tvivl fortællingen, hvorfor alt for meget information vil punktere spiloplevelsen. Kort fortalt er spillet skruet sådan sammen, at jo længere man kommer, des mere skræmmende og surrealistisk bliver historien.






Alan Wake hvirvles ind i et mareridt oplevet i vågen tilstand, hvor han med jævne mellemrum finder sider af en roman, som han selv åbenbart har skrevet. Problemet er, at han ingen erindring har om dette manuskript, og de skræmmende ting beskrevet på siderne har en grum tendens til kort tid efter at blive realiteter. Jagten på disse manuskriptsider er en stor del af spillet, og man bliver hurtigt grebet af at ville vide mere omkring manuskriptets indhold. En af de tungtvejende grunde er måske, at de ubehageligheder, som beskrives på siderne, inden længe står overfor én i lys lue. Andre gange beskriver fundne sider, hvorfor andre personer i spillet gør, som de gør i specifikke situationer, eller hvad der sker andre steder, hvor man ikke selv er. Enkelte sider i manuskriptet kan dog først findes i ”nightmare difficulty mode”, som er den mest heftige sværhedsgrad i spillet. Adgangen til denne lukkes først op, efter spillet er gennemført på normal sværhedsgrad, så selvom man måske har været igennem spillet én gang, så vil flere gennemspilninger bidrage med nye detaljer til historien.

Vores hovedperson styres rundt i spillet i et klassisk 3. persons perspektiv, som overfladisk kan minde lidt om titler som Alone in the Dark, Max Payne og flere sandkassetitler. Selve styringen er upåklagelig, og en del af Wake´s mareridt i starten af historien indeholder en kort oplæring i de basale styringselementer. Gennem store dele af spillet er man kun bevæbnet med en lommelygte og en pistol. Andre våben man møder på sin vej er blandt andet haglgevær, jagtrifler og signalpistoler. Al kamp med fjender undervejs cirkulerer dog om lommelygten. Uden friske batterier i denne gælder det om at få benene på nakken og finde en tændt gadelampe for at bade i lys. Dine fjender er i den grad følsomme overfor lys, og i de mest ekstreme situationer kan man endda nedlægge dem alene ved en velplaceret lyskegle fra lommelygten.






Netop lyset spiller en stor rolle i Alan Wake spillet. For det første er lommelygten som nævnt ens bedste gadget i mørket. Men udover dette så er lys brugt gennem hele spillet til at skabe den virkeligt gennemførte atmosfære. Det er helt basalt; lys er godt, mørke er ondt. Men det er brugt på en virkelig velfungerende måde. Flere scener anvender lys til at give en ekstra dimension af uhygge, og ikke bare ud fra simple mørke rum, hvor man pludselig rammer en fjende med sin lyskegle. Der er scener, hvor forskelligfarvet lys fra eksempelvis en politibil med blinkende lygter i mørket, eller en fjerntliggende lysende radio- eller tankstation giver en stemning, som aldrig set tidligere.

I modsætning til mange andre spil indenfor gysergenren, så anvender Alan Wake sjældent muligheden for at give spilleren et pludseligt gys, ved at lade en grum fætter hoppe ud af et skab eller pludselig stå bag ved én. Generelt er uhyggen her skabt ud fra historien eller den tykke atmosfære forbundet med opdagelser ud fra de fundne manuskriptsider eller anden information, man er kommet i besiddelse af. Jeg tog konsekvensen og spillede for det meste af tiden i et mørkt rum med høretelefoner på. Sandheden er også, at jeg netop derfor flere gange måtte tage en pause fra spillet for lige at komme lidt ned i puls og tilbage til den virkelige verden. Historien er dog så enormt fængende, at man kort tid efter igen sidder foran skærmen og lader sig opsluge i Alans jagt på hans kone og en nærmere forståelse af hele det mareridt, som han ufrivilligt befinder sig i.






Gennem spillet kan man opsamle termokander placeret rundt omkring på ens vej – ikke at man ellers behøver voldsomme mængder koffeindrikke for at holde sig vågen i Bright Falls. Antallet man finder, føres ind på ens statistik, som er sammenfattet på en side i pausemenuen. Her kan man ligeledes følge, hvor mange man har dræbt med de enkelte typer våben. Endvidere holdes der styr på diverse andre spilelementer, som reelt alene tjener det formål, at man kan holde øje med, hvor langt man er fra diverse achievements. Udover at være en kuriositet, så er der ikke mange, som virkelig hungrer efter at kende antallet af batterier, som de har brugt gennem spillet.

Spillet har et gennemtænkt checkpointsystem som sikrer, at man aldrig sidder rigtigt fast i spillet. Jeg brugte cirka 12 timer (og 199 batterier ifølge min statistikside) på at gennemføre spillet på normal sværhedsgrad, og jeg oplevede aldrig at sidde uhjælpelig fast. Der var endda mange situationer, hvor jeg igen og igen måtte prøve, fordi jeg tog de forkerte beslutninger flere gange i træk. Måden checkpoints er placeret på gør, at dette ikke føltes voldsomt belastende, og at man ikke tvinges urimeligt langt tilbage i spillet på grund af små spillefejl.

Efter hver gennemført bane får man opsummeret historien, nøjagtigt som kendt fra diverse tv-serier. Hver bane er lig med en episode, og dette er ganske godt lavet. Reelt er opsummeringen et sammenkog af cut-scener krydret med en amerikansk speaker, som lige sikrer, at man har forstået de vigtigste pointer i denne bane. At det så er krydret med noget god musik, som må have kostet udviklerne en god sjat på licensrettigheder, gør ikke disse episodeafslutninger mindre imponerende. Hele historien får en duft af tv-serien Twin Peaks fra 90’erne eller andre mere aktuelle serier, hvor nye afsnit lige starter med et hurtigt opkog af sidste afsnit.






Cut-scener er generelt ganske fine. Der var dog enkelte gange, hvor de grafisk var mindre gode. Da historien er rygraden i dette spil, så skal disse scener være lige i kassen hver gang, men heldigvis påvirkede det ikke historien eller stemningen alt for meget. Enkelte gange gik der eftersynkroniseret kinesisk kungfu-film i det, og læberne passede ikke helt skarpt med stemmeskuespillet. Andre cut-scener skilte sig ud på den positive måde. Eksempelvis er der nogle stykker, hvor ens indre stemme overdøver dialogen, som foregår omkring én. Det gav endnu et positivt element til historien og den tykke atmosfære.

Det her spil ødelagde min nattesøvn – ikke fordi jeg lå skræmt i min seng efter at have spillet det, men derimod fordi jeg aldrig nåede så langt. Jeg sad stadig foran skærmen fjernt fra tid og sted. Historien er imponerende og enormt fængende. Ikke alle ting er besvaret, når rulleteksterne rammer skærmen, men hold da op en rutsjetur af en gyserthriller. Smid en god gyserbog og en kvalitets filmthriller i en blender og vupti, du har det materiale, som spillet Alan Wake er lavet af. Selv med en stor titel som denne, hvor forventninger har været skyhøje før, så var jeg absolut ikke skuffet. Faktisk kunne jeg efter gennemspilningen af titlen ikke vente på at komme tilbage til Bright Falls, og jeg startede straks endnu et spil på en højere sværhedsgrad for at få flere svar og manglende brikker i mysteriet.

Opsummeret er det min mening, at Alan Wake er et must for alle med bare en lille kærlighed for spændende gysermysterier og en god historie fordelt over mange timers actionpakket underholdning. Udover enkelte småting hist og her, så er det svært at sætte en finger på dette spil. Jo, man kan sige, at genspilningsværdien er minimal, men omvendt så er der nemt smidt en 30 – 40 timer, hvis man skal igennem spillet flere gange for at hente alle manuskriptsiderne. Spillet startede med et Stephen King citat, og til slut spottede jeg hans navn i taksigelserne i rulleteksterne. Hvor meget han har haft med spillet at gøre vides ikke. Men historien er skrevet af folk, som kender deres gyser- og thrillerlitteratur. Spillet Alan Wake er historiefortælling på højt plan fortalt gennem et fantastisk spil, som bare oser af kvalitet. For at vende tilbage til spørgsmålet i starten, så mener jeg for alvor, at spillet Alan Wake leverer varen, og titlen er en af mine største spiloplevelser længe. Hvis nogen vil have fat i mig, så er jeg i Bright Falls den næste periode.
Fakta
Alan Wake

Alan Wake

PlatformXbox 360
UdviklerRemedy
UdgiverMicrosoft Game Studios
Spillere1
Udgivelsesdato14-05-2010
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 16
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:9.5
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:8.5
Overall 9.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.