Spillet følger ikke fuldstændig historien fra filmen, men tager nærmere udgangspunkt i historien fra det forrige Amazing Spider-Man spil, hvor hovedformålet er at bekæmpe de klassiske skurke fra serien. Du spiller altså som Spider-Man, der holder gaderne fri for kriminalitet i hans elskede by New York City. Dette bliver dog forhindret, da skurken Kingpin implementerer sin egen politistyrke i byen, der har til formål at forhindre Spider-Man i at udføre sine heltegerninger. Spider-Man må derfor stå ansigt til ansigt med alverdens fjender for til sidst at kunne genvinde sit ry som New Yorks superhelt. Udover den gigantiske Kingpin møder Spider-Man også andre klassiske skurke fra serien såsom Electro og den episke Carnage. Disse skurke er underholdene, men overskygger desværre ikke det faktum, at der i den grad mangler en egentlig historie i spillet, og historien i stedet virker som en undskyldning for at bruge skurkene.
Udover den tynde historie, er stemmeskuespillet heller ikke noget at råbe hurra for. Personerne, der leverer stemmerne til karaktererne, har på ingen måder gjort et overbevisende stykke arbejde og flere af replikkerne er fyldt med klichéer og dårlig humor. Dette kommer især til udtryk, når Spider-Man taler til sig selv, imens han svinger sig fra bygning til bygning. Her kunne man godt have haft større fokus på at forbedre dialogen, da det i sidste ende er med til at ødelægge oplevelsen af at være en rigtig superhelt.
Selve historiedelen kan nemt gennemføres på cirka fem timer, hvilket er noget tamt taget i betragtning af, at spillet ikke tilbyder en onlinedel. Efter man har gennemført spillet, er der dog mulighed for at svinge sig rundt fra bygning til bygning og klare forskellige sidemissioner. Her er der primært tale om missioner, hvor du skal stoppe kriminelle eller redde folk ud fra brændende bygninger. Disse sidemissioner kan være ganske sjove i starten, men de bliver hurtigt ensformige, og der er derfor reelt ikke ret meget at lave efter, at man har gennemført historiedelen.
Selvom historiedelen altså er noget tynd, bliver det alligevel kompenseret ved den store glæde, der trodsalt opnås ved at svinge sig fra bygning til bygning i byens gader. Svingfunktionen er nemlig rigtig nem at bruge, da der ikke skal tages sigte, men der i stedet blot kan trykkes på enten RT eller LT for at aktivere denne funktion. Når man først er blevet øvet ud i svingteknikken, kommer der hurtigt et rigtig godt flow, og det giver en rigtig stor tilfredshedsfølelse, når man svinger sig rundt om et hjørne i fuld fart.
Hvis man ser på den grafiske side er der ikke ændret meget i forhold til det første Amazing Spider-Man spil. Grafikken er ikke dårlig, men den er heller ikke imponerende eller på nogen måder nyskabende. Omgivelserne er flotte, men lider af flere fejl hvor personer på gaden blandt andet skifter hudfarve eller farve på tøjet. For mig har det dog kun været en underholdningsfaktor, og når nu spillet ikke kan levere en ordentlig humor i dialogerne, må det jo komme et andet sted fra.
Når det så er sagt, skal Beenox dog have stor ros for deres arbejde med skurkene i spillet. Her må karakterer som Electro og ikke mindst Kingpin fremhæves, da de er lavet med stor præcision, og er med til at give Spider-Man kamp til stregen. Dog er det ikke kun grafisk at skurkene er lykkes, da de derudover også leverer nogle rigtig fede bossfights, der er med til at udfordre spilleren. Hver kamp er anderledes og underholdende, og specielt kampen mod Electro må nævnes som en af mine personlige favoritter, da du flyver i gennem New York, i mens du intenst prøver at stoppe Electro fra at ødelægge byen. Alt efter hvordan sværhedsgraden er sat, kan man godt bruge flere forsøg på at gennemføre en bossfight. Dette kan dog blive ret så frustrerende, da spillet har nogle rigtig lange indlæsningstider, som man tvinges i gennem, hver gang der fejles ved en fjende.
Når vi snakker om kampen mod fjenderne, er det også relevant at nævne kampsystemet i The Amazing Spider-Man 2. Kampsystemet minder til forveksling om det første spil og er enkelt og nemt at bruge. Personligt savnede jeg måske lidt flere muligheder for at tilintetgøre de fjender, jeg mødte på min vej, men heldigvis kan man justere sværhedsgraden, der på den måde kan give mere variation og udfordring.
Derudover optjener man også XP i gennem spillet, som kan benyttes til at låse op for nye evner eller forbedre dem, du allerede har. Der er dog ikke kun mulighed for at opsamle XP men også diverse ting såsom tegneserier, figurer og Spider-Man dragter. Personligt er samleobjekter i spil ikke noget, der kan få mig op af stolen, men jeg må indrømme, at det var meget sjovt at finde de forskellige Spider-Man dragter, da de hver især har forskellige stats, der dermed giver en fordel i spillet. For tegneserienørder vil der dog helt sikkert være noget at hente her, da man senere hen kan læse de tegneserier, man finder rundt omkring i New York.
The Amazing Spider-Man 2 er et fint underholdende spil, der dog lider under den korte fornøjelse, det trods alt er. Som så mange andre licensspil, virker det lidt som, at der har været større fokus på at få smidt spillet på markedet end egentlig at gøre det færdigt. Det er virkelig en skam, da spillet kunne have været så meget bedre, hvis der havde været en lidt længere historiedel og generelt færre fejl. Sidder man dog og savner et godt superhelte spil, og kan man acceptere disse fejl, er The Amazing Spider-Man 2 et godt bud.
Facebook
Twitter
