Vi støder igen på Clementine og hendes venner, som nu bliver holdt fanget af den diktatorlignende type Carver, som ikke er ulig The Governor fra The Walking Dead tv-serien. Han er typen, der pakker alle hans ugerninger ind i et survival of the fittest livssyn, der åbenbart kan retfærdiggøre at han bestemmer, hvem der skal leve og hvem der skal dø. Han har nærmest hjernevasket hans folk til at tro på hans syn på verden og derfor kan man roligt sige, at Clementine og hendes venner, er blandt fjender.
Gruppen bestemmer sig hurtigt for, at de vil stikke af fra Carver og hans hær, men der er stor uenighed i gruppen om, hvordan det skal gøres, da det er tydeligt, at folk ændre sig når de bliver spærret inde; nogle af dem vil lægge en plan, mens andre nærmest vil skyde sig ud derfra, med hjælp fra en enorm horde af zombier, som nærmer sig deres fangeskab.
Der er dog ikke den store forskel at mærke på Clementine, der virker hård i de mest pressede situationer og hun ser endda op til flere mennesker blive slået ihjel, uden at det har en synlig effekt på hende. Her kunne det have været rart, hvis hun havde reageret lidt mere som en 11 årig pige ville have gjort. Dog har hun set flere rædsler end andre i hendes alder, men alligevel ville en form for reaktion have gjort hende lidt mere menneskelig. Til sidst i spillet, ser man endda en brutal og kold side af Clementine, som vi ikke har set tidligere. Hun er ved at ændre sig til den barske verden hun lever i.
Hovedpersonerne i denne episode er uden tvivl Clementine og Carver, men man støder også på Bonnie fra The Walking Dead: 400 Days, som var en 90 minutters lang episode, der i pausen mellem sæson 1 og sæson 2, byggede bro mellem de to sæsoner og som introducerede en række nye personligheder.
In Harms Way er det bedste afsnit i anden sæson af The Walking Dead og et af de bedre i hele serien. Der er ikke så mange følelsesmæssige op- og nedture i dette afsnit, da der mere er fokus på usikkerheden og frygten for Carter, da man aldrig rigtigt ved hvor man har ham. Gameplayet er strikket sammen på samme måde som de forrige afsnit og det fungerer som et godt gammeldags point and click eventyr. Det hele bliver krydret med nogle hektiske action-sekvenser, hvor der skal tages hurtige beslutninger og trykkes på de rigtige knapper på de rigtige tidspunkter for at overleve. Det er dog de stille sekvenser, som er spillets klart stærkeste momenter. Som sædvanlig er historien spillets helt store styrke og den fortælles med den sædvanlige overbevisning.
Grafikken er som altid nydelig og det virker som om, at den på en eller anden måde virker lidt mindre grov end tidligere og lidt flottere at se på. Måske snyder det bare lidt, at dette afsnit stort set ikke præget af den irriterende hakkende grafik, som samtlige forrige afsnit har lidt under og det betyder altså en del for oplevelsen af spillet. Ved ikke om det er tilfældigt eller om Telltale har rodet lidt under overfladen, men der er ingen tvivl om, at dette afsnit er det klart mest velfungerende overhovedet, rent teknisk.
Lydsiden er ganske vellykket, med et fint og stemningsfuldt soundtrack og med et overbevisende stemmeskuespil leveret at bl.a. Michael Madsen som Carver og Melissa Hutchinson, som altid gør det godt som Clementine.
Forrige afsnit, A House Divided var et af de bedste afsnit i denne anden sæson, men In Harms Way gør det lige en smule bedre, især takket være den langt bedre tekniske del. Dette er i alt det niende afsnit i serien (hvis man regner 400 Days med) og man kunne frygte, at man ville begynde at tabe interessen en smule for spillet, for det er ikke sket ret meget i gameplayet siden det første afsnit, men det lader til, at Telltale beriger The Walking Dead serien med det ene glimrende afsnit efter det andet og noget kunne tyde på, at serien, her midt i den anden sæson, er stærkere end nogensinde. Jeg lapper i hvert fald stadig de nye afsnit i mig.
In Harms Way kan gennemføres på lige omkring 90 minutter og kan nu købes på Xbox Games Store for 40 kr.
Facebook
Twitter
