Pac-Man Museum

Anmeldt af: Jens Nørup - 17. marts 2014 - kl. 19:20
Del denne artikel:
1 0

Namco tager et tilbageblik på én af spilhistoriens mest kendte figurer og giver os en samlet pakke med de vigtigste udgivelser. Læs anmeldelsen af Pac-Man Museum her.

Pac-Man. Uanset om du er ung eller gammel, spiller computer eller ej, kender du højst sandsynligt Pac-Man. Ja, man behøver ikke engang at være født i 80'erne for at kende den ikoniske pizzaformede figur, eller "osten" som han også blev kaldt herhjemme.



Pac-Man Museum er en samling af original-spillet Pac-Man fra 1980 (ja, det er så længe siden!) og ni af de mest centrale efterfølgende spil, i det der udgør Pac-Man's historie. For at forstå hvorfor et spil som Pac-Man er noget helt specielt, skal vi kigge lidt tilbage på spilverdenen anno 1980.

Som så mange andre af de klassiske spil fra 1980'erne, har Pac-Man sit udspring i arcadehallerne. I en tid hvor langt de færreste havde en hjemmecomputer og de spillekonsoller der var tilgængelige på markedet, som for eksempel Atari 2600, havde meget begrænset hardware-kapacitet, var det arcadehallernes maskiner, der viste vejen med hensyn til grafiske præstationer. Hér kunne du spille i farver, på grund af maskiners større hukommelse havde mange af tidens spil flere baner og for en blank 5'er (eller en quarter hvis du var i USA) kunne du få dét, der for en dreng som undertegnede, var intet mindre end en bid af paradis.

Pac-Man var et meget anderledes spil. Spildesigneren Toru Iwatani havde som sit klare mål at udvikle et spil, der lå langt fra tidens voldsprægede, mandsdominerede spil som Space Invaders og Defender. Iwatani gik efter en spiloplevelse, der appellerede både til mænd og kvinder, som derved kunne gøre arcadehallerne til et sted man kunne gå på date. Han besluttede at spillet skulle handle om at spise, noget de fleste kan relatere til og da han faldt over billedet af en pizza der var blevet taget en slice fra, var han sikker på hvordan figuren skulle se ud.



Spøgelserne, der jager Pac-Man og de resterende figurer, blev tegnet i den japanske Kawaii stil, der betyder noget i retning af kær eller nuttet. Oprindeligt hed han Puck-man, på grund af hans lighed med en ishockey puk. Men spillets amerikanske distributør frygtede forståeligt nok vandalisering af maskinernes kabinetter, da det ville være meget nemt at ændre P til F - derfor endte man med navnet Pac-Man.

Til at begynde med var Pac-Man ikke en overstrømmende succes, men efterhånden fik folk øjnene op for den lille gule figur og markedet eksploderede i noget der lignede Pac-Man feber. De nuttede figurer var oplagte til merchandise, der blev lavet en tv-serie og duoen Buckner & Garcia opnåede et top 10 hit og solgte over 1 million eksemplarer af deres hit "Pac-Man Fever". Resten er som bekendt historie og frem til i dag har Pac-Man indtjent ca. 2,5 milliarder dollars i quarters.

I Pac-Man Museum præsenteres spillene i deres original format, det vil sige at der ikke er ændret på grafik og lyd. Gameplayet er det samme; du styrer Pac-Man rundt i en labyrint, hvor du skal forsøge at spise alle de kugler der ligger, mens du bliver jagtet af fire spøgelser. Dette enkle gameplay fungerer stadig i dag; det er meget fængende og man får hurtigt den dér følelse af, at man lige skal prøve at slå highscoren én gang til.




Jeg havde dog håbet at Pac-Man Museum lagde op til lidt mere historie og måske en dybere præsentation af legenden. Men det indeholder Pac-Man Museum stort set intet af, der er ingen præsentation af de forskellige spil og mængden af ekstramateriale begrænser sig til at samle "stamps" og muligheden for at låse figurer op som du kan dekorere dit "Pac Room" med, et virtuelt hus, hvor den lille Pac-Man bor.

Samlet i én pakke, er det tydeligt at se at de forskellige Pac-Man spil ikke byder på den store variation i gameplayet, udover det Mario inspirerede platforms spil Pac-Land og det Tetris lignende Pac-Attack, skal du i alle spillene styre Pac-Man rundt i en labyrint, spise den mad der er fremme og undgå spøgelserne. Det fungerer og er til tider ganske underholdende, men også kun i små doser.

Det største problem med Pac-Man Museum er at man skal være mere end almindelig fan af serien for at bruge de ca. 150 kr. som spillet koster. Et andet kritikpunkt er at serien ikke inkluderer Pac-Man Championship Edition DX, som mange mener er et af seriens bedste. Kan du se i gennem fingre med dette kan der ligge nogle timers underholdning i Pac-Man Museum.
Fakta
Pac-Man Museum

Pac-Man Museum

PlatformXbox 360 Arcade
UdviklerNamco Bandai Games
UdgiverNamco Bandai Games
Spillere1-4
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 3
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Fængende gameplay, et historisk tilbageblik
Begrænset variation, mest til fans
Gameplay:6.0
Grafik:5.0
Online:-
Holdbarhed:5.0
Overall 5.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.