Ascend: Hand of Kul

Anmeldt af: Jakob Helms Andreasen - 3. oktober 2013 - kl. 20:19
Del denne artikel:
11 0

Skaberne af Toy Soldiers er tilbage med et free-to-play-spil, som satser stort på innovativ blanding af single- og multiplayer. Fungerer det?

Så er Signal Studios, kendt for de tower defense-lignende spil i Toy Soldiers-serien, tilbage - denne gang med et rollespil, hvor man forsøger at udviske linjen mellem singleplayer og multiplayer. Det er en ret unik gimmick, og det er måske derfor, at Ascend: Hand of Kul er en af Microsofts nye free-to-play-satsninger.

I Ascend spiller man som en Caos, en krigerrace. En vigtig del af at skabe ens figur er, at man skal vælge, hvilken gud man vil tilbede: God of Light, God of Darkness eller God of Void. Så sendes man ellers ud på en stor mission: at besejre den titan, som hærger landet, og naturligvis tilrage sig en masse altre og andet gøgl til sin gud, når man nu alligevel er i gang. Ved at dræbe fjender får man XP og sjæle, som man kan bruge til at købe nyt udstyr, opgradere ens magier eller lignende.


På den grafiske front er Ascend heller ikke noget at prale af. Det er ikke decideret grimt, men ser godt nok noget kluntet ud i det - for eksempel når man kigger nærmere på ens Caos, som mest af alt ligner en plastikfigur.

Et af de store problemer med Ascend er, at spillet er bygget op om en gimmick, nemlig forsøget på at blande singleplayer og multiplayer sammen. Ascend er, som sådan, et singleplayer-spil, men du kan se andre spillere bevæge sig rundt i deres verden, på din skærm, hvis I er i samme område. Derudover kan man bruge specielle magier eller velsignelser på de med-/modspillere man kan se på sin egen skærm, hvilket der dog ikke er den store fidus i. Det forekommer undertegnede helt sort at sidde og slappe af med et singleplayer-spil en onsdag eftermiddag, og så at bruge tid og sjæle på, at sende monstre efter en anden spiller, som ligeledes bare forsøger at sidde og slappe af med et spil på en regnvejrsdag. Det virker komplet meningsløst, og spillet gør ikke ligefrem noget for at gøre det mere attraktivt. Du får intet ud af at forbande eller velsigne en anden spiller - hvilket virker helt tåbeligt, for hvad er så idéen i at sidde og påvirke andre folks singleplayer-spil?


Når man rammer et højt nok level i Ascend, så kan man vælge at 'ascende', hvilket mere eller mindre svarer til et 'prestige', som vi kender det fra f.eks. Call of Duty. Man får lov til at tage ét item med til sin nye figur (eller flere, hvis man betaler for det), som så starte med alle de sjæle man havde optjent, samt halvdelen af den XP man havde på sin tidligere figur. Derudover kan man også vælge at tilbede en anden gud med sin nye figur.

Vigtigst af alt er dog, at ens gamle figur nu bliver til en kriger i 'The Crusade'. Dermed kan ens gamle figur nu invadere andre spilleres verdner, og forsøge at overtage dele af deres verden, medmindre de bliver besejret. Her får man dog netop en lille bonus, hvis ens figur vinder over en anden spiller - og dermed er der en fidus i, at 'ascende' med en stærk figur og dermed sende ham ud efter andre spillere. Sidst, men ikke mindst, får man også et emblem, som giver en permanent bonus til alle fremtidige figurer - såsom at man uddeler 5% ekstra skade med alle slag.


Det er svært at sige, hvad der egentlig præcist er gået galt med Ascend. Det er et utroligt middelmådigt singleplayer-spil, som så ganske vidst er free-to-play med en butik hvor man kan bruge rigtige penge, men et ikke specielt imponerende singleplayer-spil. Så er der så proppet en form for pseudo-multiplayer-del oveni, men lige lidt hjælper det, for det ændrer på ingen måde på, at grundproduktet ikke er specielt godt - og samtidig er det så til mere frustration end gavn.

Det virker ikke til, at der gemmer sig en god idé et eller andet sted i Ascend - det virker som om, at projektet har været på kurs mod middelmådighed og glemsel lige siden starten. Jeg synes egentlig ikke det er helt uretfærdigt at sige, at det virker til, at pseudo-multiplayer-delen kun er med, for at man kan retfærdiggøre en butik, hvor man kan købe flere sjæle for rigtige penge, og så købe udstyr for dem (eller reparere gammelt udstyr, hvilket ofte er nødvendigt), hvormed man bliver opfordret til at købe flere sjæle - det er dog sagtens muligt at spille spillet, uden at bruge penge, selvom det ikke ligefrem bliver en bedre oplevelse af det.


Alt i alt er Ascend ikke ligefrem en succesfuld oplevelse. Det er et utroligt ensformigt spil, hvor man nærmest føler sig fanget i endeløse grotter, der meget ligner hinanden. Kampsystemet er kluntet, og et af spillets helt store salgspunkter, nemlig udviskningen af singleplayer og multiplayer, føles som en ren gimmick, der ikke tilføjer noget godt til spillet. Signal Studios rammer helt forbi med Ascend: Hand of Kul.

Ascend: Hand of Kul kan hentes gratis fra Xbox Game Store.
Fakta
Ascend: Hand of Kul

Ascend: Hand of Kul

PlatformXbox 360 Arcade
UdviklerSignal Studios
UdgiverMicrosoft Studios
Spillere1
Udgivelsesdato25-09-2014
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 16 Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Godt system med muligheden for at Ascende, fedt med tilbedelse af forskellige guder
Forfærdelig integration af en af spillets hovedfeatures, dårligt kampsystem, alt for lidt variation.
Gameplay:4.0
Grafik:5.0
Online:-
Holdbarhed:3.5
Overall 4.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.