Saints Row IV

Historien i Saints Row IV udspiller sig 5 år efter Saints Row The Third, og lederen af Third Street Saints er blevet valgt som USA’s præsident. Der går dog ikke længe før landet er invaderet af rumvæsner og dine venner og landets befolkning bliver kidnappet af rumvæsnerne, som også går under navnet Zin, sammen med deres leder Zinyak. Du spiller rollen som nyvalgt præsident og skal forsøge at gøre USA til et alien-frit land igen. Til alt dette bruger du de sidste af dine bandemedlemmer, en simuleret version af Steelport, og superkræfter!


Igennem spillet vil du støde på karaktere som du kender fra Saints Row The Third, og det er dejligt at se Johnny Gat og Kinzie vende tilbage til spillet og se at der ikke er sket nogen ændringer med dem overhovedet. Spillet tager først for alvor fart efter cirka halvanden times spil, og når du endelig kommer i gang, så sidder du med en følelse af: ”Hvad pokker er det lige det her spil går ud på?” Og det er voldsomt irriterende ikke at vide hvad historien præcist er i spillet. Men så slår det én at du sidder med et Saints Row spil i maskinen, og en solid historie ikke er nødvendig. Saints Row er tilbage for fulde gardiner!

Saints Row har siden begyndelsen været et open-world sandbox spil. Kort forklaret så har du som spiller friheden til at gøre præcis hvad du vil i spillet – og sådan har Saints Row serien altid været. Og med Saints Row IV er der heller ikke ændret meget på den del. Din sandkasse er byen Steelport og det vil nok lyde bekendt for mange af dem som har spillet tidligere spil i serien. Vi har nemlig været der før. Desværre står Steelport ikke som nogen særlig ikonisk by for mig og husker ikke meget af byen som den så ud i Saints Row The Third, men selvom at der står Steelport på byskiltet så ligner miljøet og omgivelserne sig selv. Dog kraftigt præget af røde lys fra rumvæsnerne og en mere mørk og dyster atmosfære.


Alt dette bliver leveret i hæsblæsende tempo, og du får hurtigt ben at gå på. Du får faktisk meget meget hurtige ben at gå på. En af de store nye ting i Saints Row IV er, at du får evnen til at give dig selv superkræfter. I starten er det naturligvis ikke det vildeste, men du får alligevel et par tricks i ærmet, såsom at sprinte hurtigere og hoppe højere end noget andet. Superkræfter som jeg ellers kun har set Supermand gøre brug af, men han er nu fortid og nu kan du som gangster hoppe højere end nogen anden. Du har naturligvis muligheden for at opgradere dine superhelte evner og lære nye i takt med at spillet udvikler sig.

Der er også kommet en bunke nye våben, alien våben eller? Ja, faktisk kan det være svært at skelne om det er et våben fra jorden eller fra det ydre rum. Du har fra starten adgang til traditionelle våben som pistoler, shot guns, maskinpistoler og en riffel. Men du har også mulighed for at samle våben op fra døde rumvæsner og bruge dem i kampen mod dem selv. Udover det, så har du også en række mere spændende våben som kan bruges, herunder et gevær, der skyder med dubstep – og den lilla kæmpe dildo er blevet skiftet ud med en stor alien tentakel… ja, nok om det. Til sidst skal det nævnes at du også kan skræddersy dine våben med camo og opgraderinger.

Gameplayet i Saints Row IV vil være nyt og spændende for folk som ikke har spillet Saints Row The Third, men for os andre som har været igennem serien, så har Saints Row IV ikke meget nyt at byde på mht. gameplay. Hele spil-verdenen ser ikke ud til at være forandret særlig meget og der kører stadig levn fra Saints Row The Third rundt på gaderne. Der er få nye biler, få nye våben, og selv det tøj man kan købe er levn fra The Third. Her synes jeg at de skulle have ryddet det hele og startet på en frisk med nye biler, våben og tøj. Det ville have givet spillet mere liv og holdbarhed.


Grafikken ser godt ud men der er ikke sket noget på den front siden det forrige spil. Så vidt jeg kan se så er der ikke sket nogen forbedringer mht. animationer og teksturer. Men det er ikke nødvendigvis en negativ ting, da Saints Row IV har god og flot grafik. Dog havde jeg gerne set at de havde brugt mere tid på at få lidt nyt ind på grafik fronten, i stedet for at genbruge det meste. Gaderne er fyldt med biler som også var med i Saints Row The Third og man bemærker tydeligt at det hele lugter lidt af genbrug.

Det skal dog nævnes, at jeg flere gange oplevede at, at grafikken hakkede under missionerne og da de tit kan være skill-baserede, så bliver man irriteret over at de eksistere. Jeg håber at det vil blive rettet i en kommende opdatering. Under det grafiske skal også nævnes Inauguration Station, hvor man kan lave ens figur nøjagtig som man vil. Der er millioner af muligheder og det er virkelig en af de bedste ting ved serien - og jeg glæder mig over at de har beholdt den. Du har nu også muligheden for at lave din figur inden du får spillet, Inauguration Station er nemlig gratis og kan hentes via Xbox Live.


Mens du laver din figur, har du også muligheden for at vælge din stemme. Tre mandestemmer og tre kvindestemmer, nå ja og så Nolan North. Men hør, hvem er Nolan North? Han er såmænd lidt af en legende inden for stemmeskuespil og han er stemmen bag blandt andet Nathan Drake og Deadpool. Og da jeg også anmeldte Deadpool, så vidste jeg at han ville være den bedste man kunne sidde og lytte til igennem spillet og så jeg valgte uden tøven hans stemme til min figur i Saints Row IV.

Musikken i Saints Row IV er noget af det bedste ved hele spillet. Soundtracket består nemlig af gamle klassikere fra 80’erne og 90’erne. De sange kommer frem når spillet når sine højdepunkter, og man sidder med et smil på læben når man genkender Haddaway med ”What is love”. Desværre er det ikke musik man hører regelmæssigt, f.eks. fra spillets radiostationer, men optræder som sagt kun ved festlige lejligheder.

Lydeffekterne i Saints Row IV er middelmådige. Det virker som om, at mange af lydeffekterne bliver gentaget flere gange og det samme gælder med lydene fra ens våben. De mange gentagelser bliver man desværre hurtig træt af at høre på.


Saints Row IV kan spilles i co-op og denne gamemode er to-delt og kan kun spilles over Xbox Live. Du kan vælge at gennemføre alle quests sammen med din makker/partner. Hermed bliver spillet en del nemmere at gennemføre, da fjenderne tilsyneladende ikke bliver stærkere eller flere selvom i nu er to spillere. Du har muligheden for at spille i både privat og public game, og ellers er det småt med valgmulighederne i co-op. Ud over co-op kan man også spille det jeg vil kalde for party-games, som f.eks. er katten efter musen og lignende. Det er sjovt så længe man ikke tager det for mere end det er, jeg havde dog hellere set en rigtig multiplayer for en gang skyld.

Set fra det store perspektiv så er Saints Row IV en solid forsættelse af serien. Volition har som ventet valgt at køre videre med deres vanvittige ideer fra forgængeren og i starten vil man synes at det er vanvittig morsomt. Men efterhånden bliver man træt af at høre på sexjokes og platte punchlines, ja det er faktisk muligt. Underholdningen er ellers i top og når du først er kommet 3-4 timer ind i spillet, så nyder du faktisk at der er så meget variation i missionerne.


Men mit håb for Saints Row IV var nu alligevel at de var gået tilbage til det klassiske gangstermiljø som vi kender det fra 1’eren og 2’eren. Hele deres amerikanske optimisme er ikke noget jeg deler med spillet og man skal nok være meget amerikansk, hvis man skal blive suget langt ind i historien.