En af spillets store salgslinjer består i, at den ene udvikler har lavet en algoritme, som selv kan designe baner af varierende sværhedsgrad - altså kan spillet generere et uendeligt antal baner, og man vil dermed aldrig løbe tør for nyt indhold.
Desværre er det ikke en feature, der ses i spillets Story Mode - det kan godt være, at banerne for længe siden er blevet genereret med den algoritme, men det er de samme baner man møder, hver gang man spiller igennem den. I historiedelen styrer man Bob, som skal redde prinsessen og det titulære kongerige, ved at kæmpe sig gennem sæt, som hver især består af 10 korte baner, hvorefter der kommer 10 til, nu med en ny modifikation - for eksempel vinger, som giver en muligheden for at hoppe to gange, en jetpack, som lader en svæve, eller at en figur er stor, eller sat på et rullende hjul. Det er både skørt og sjovt, og de mange skift sørger for, at man ikke bliver træt af spillet. Man kan godt mærke på spillets mellemsekvenser og replikker, at det er lavet på et smalt budget, men i Cloudberry Kingdom er det på den gode måde. Mellemsekvenserne er charmerende, og de jokes der er i replikkerne har nok selv-ironi til ikke at falde til jorden.
Spillets mest attraktive del er uden tvivl Arcade Mode. Det er her, at spillets level-generator får frit løb, blandt andet i en spilmode kaldet Escalation. Det er meget simpelt: man starter med 15 liv, og så skal man ellers gennemføre så mange baner som muligt. Ved at samle juveler får man point, og får man 25 af slagsen, så får man et ekstra liv.
Der ligger selvfølgelig også noget i navnet Escalation: sværhedsgraden går op, hver gang du klarer en bane. Det er highscore-jagt på højt niveau, og når man endelig mister alle sine liv, så sidder man med følelsen af, at det egentlig burde være på tide at stoppe, men at man egentlig gerne lige vil have bare ét enkelt forsøg til.
Det bliver kun bedre af, at man kan krydre Escalation med en hulens masse af de tidligere nævnte modifikationer - muligheden for dobbelt-hop, en større figur eller lignende. Det samme kan man også gøres med Time Crisis, som fungerer nogenlunde på samme måde som Escalation, bortset fra at der ikke er liv, men at man i stedet for har en hvis mængde tid - så det handler om at løbe igennem banerne så hurtigt som muligt. Når man løber tør for tid, har man tabt, og juveler giver naturligvis mere tid. Det er heftigt, fart over feltet og utroligt sjovt. Det er virkelig platforms-spil på højt niveau.
Hybrid Rush er helt vanvittigt sammenlignet med de andre modes. Det fungerer til dels på samme måde som Time Crisis - man skal klare banerne hurtigst muligt. Hvilke modifikationer der er slået til ændres dog mellem banerne, og man får mellem nul og tre modifikationer per bane - dvs. at man kan ende med at være et stort hjul, der kan hoppe to gange i den ene bane, og så en lille figur på kængurustylte med en jetpack på ryggen i den næste.
Et af de store problemer ved denne her genre er ofte, at de er for fans af genren altså for de folk, som allerede er gode til den type spil, og som ikke smadrer sit joypad ind i væggen, når man har tabt på samme bane for 117. gang i træk. Ved hjælp af algoritmen, som står for banedesignet, hvor sværhedsgraden stiger gradvist, så formår Cloudberry Kingdom faktisk at undgå netop dette problem - spillet starter ud nemt, men kurver helt perfekt op til et meget udfordrende niveau, uanset hvor god man er.
Den grafiske stil i Cloudberry Kingdom gør det også utroligt svært at blive sur på spillet: Der er store, glade smiley-ansigter på næsten alle de elementer, man kan blive dræbt af. En stor kugle med pigge, som svinges rundt i en kæde? Jep, med et stort, klodset smiley-ansigt lige i midten. En klods, som har samme effekt som en trampolin, når man hopper på den? Jep, sådan en er der også - igen med et par forvirrede øjne på. Det mest gennemførte må være en klods, som forsvinder med jævne mellemrum - denne type klods er klædt ud som et spøgelse, med et stort lagen slynget over sig. Det er dejligt kreativt og visuelt skønt at se på.
Der er også nogle ting i Cloudberry Kingdom, som man er nødt til at undre sig over. Blandt andet kan algoritmen til tider lave baner, hvor man ikke kan nå op til forhindringerne - dvs. at der er nogle ting, der kan ikke slå dig ihjel på banen. Det virker lidt fjollet, at de dræbende, spidse kugler flyver hen over hovedet på dig, mens du stille og roligt vandrer mod mål. Før eller siden (altså efter rigtig, rigtig mange baner), bliver det også meget nemt at se, at banerne er designet automatisk efter et system. Man begynder på at kunne se ligheder, og det virker ikke til at være muligt for algoritmen at lave baner, som bryder disse regler - for eksempel har undertegnede, på trods af at have spillet flere tusinde baner, endnu ikke set nogen, hvor det er nødvendigt at bevæge sig baglæns.
Til gengæld er det muligt at spille både spillets historiedel og Arcade Mode i lokal co-op for op til fire spillere. Det er godt nok ikke så tit, at man ser den slags i den her spilgenre - det er skønt og generelt godt fungerende, men det føles ikke helt naturligt - det er nok svært at designe et co-op platforms-spil for fire spillere, men Cloudberry Kingdom er et helt fint forsøg.
Alt i alt er Cloudberry Kingdom et af de bedste platforms-spil jeg har spillet nogensinde på Xbox 360 - det har tonsvis af charme, der er en noget nær uendelig mængde varieret indhold i sjove spilmodes, og det er utroligt svært at slippe, når først man er kommet i gang. Man skal altid lige slå en highscore eller se, om man kan gøre det bedre end gangen før. Et super-godt udspil, både for nybegyndere og fans, i en genre hvor de gode udgivelser er alt for få, med alt for langt i mellem dem.
Cloudberry Kingdom er en utroligt nydelig spiloplevelse, og når man tager spillets lave budget i betragtning, så er man nødt til at rose holdet bag, for at sejre med så vellykket en platformer. Cloudberry Kingdom kan downloades på Xbox Live Marketplace fra i dag, for 800 Microsoft Points.
Facebook
Twitter
