Vi har at gøre med noget så sjældent som et tilbagelænet spil, der i tidens grønne ånd, ikke har noget hastværk med at komme fra A til B og heller ikke kaster bunkevis af eksplosioner eller andre action elementer efter dig. Tværtimod skal du blive ét med naturen, beherske elementerne og nænsomt lede dit lille frø mod målet.
Men Storms største force, er samtidig dét, der går hen og bliver det mest negative aspekt ved spillet. For mens jeg indledningsvis var begejstret over den anderledes tilgang til puzzle-genren, blev jeg hurtigt frustreret og decideret træt af at spille noget, der ligner de samme baner igen og igen.
Der er ikke nogen egentlig historie i Storm, hvor det ophøjede mål er at flytte ens frø fra den ene ende af banen til den anden. Som nævnt indledningsvis, har du tre forskellige elementer at gøre godt med. Oftest har du kun ét element til rådighed i begyndelsen af banen og samler så de andre, som en form for power ups når dit frø når bestemte punkter.
Udfordringen i Storm er at du ikke kan manipulere det lille frø direkte, men kun kan flytte på det ved hjælp af dine tre forskellige naturkræfter. Idéen er for så vidt meget sjov og i hvert fald anderledes - problemet er at Storms største udfordring ikke er hvordan gåderne skal løses, men at styringen virker upræcis og tilfældig.
Således finder du hurtigt ud af hvordan du skal få dit frø forbi forhindringerne, men den drilske styring gør at du ofte må bruge indtil flere forsøg før du er i mål. For eksempel kan du med et velplaceret lynnedslag få dit frø til at springe over huller, brændende græs eller lignende forhindringer. Men alt for mange gange rammer lynet forkert, så frøet styrter direkte i afgrunden og du må begynde forfra.
Storm har ganske vist en Braid lignende funktion, hvor du kan sende frøet tilbage til det seneste "checkpoint" ved at holde B knappen nede. Men der er absolut ingen sammenligning med Braids gameplay, da funktionen hér blot tjener som en genstart hvis du laver noget forkert.
Det anderledes koncept omkring spillet, er desværre ikke gennemført i gameplayet. Du spiller dig igennem de fire årstider begyndende med forår, og med få variationer spiller du stort set den samme bane igen og igen. Underlægningsmusikken skifter kun når du kommer videre til en ny årstid, hvilket betyder at du skal høre den samme melodi i et uendeligt loop i gennem én årstids 13 baner.
Storms grafik afspejler spillets monotone gameplay; vi bliver præsenteret for nogle nydelige landskaber, der er fuldstændig statiske. Udover de naturkræfter du slipper løs er der ingen bevægelse, endsige noget dyreliv og efter et par baner føles det hele meget stillestående. Jeg tager hatten af for den tanke der ligger bag The Storm - jeg er dog ikke øko-hippie nok til at se gennem fingre med den mangelfulde eksekvering af idéen.
Storm er et anderledes spil, der måske appellerer til dem, der gerne vil sidde i ro og mag og løse et par små gåder. Den upræcise styring og det, efter min mening, lidt for stillestående univers gør dog at min bedste anbefaling er du prøver demoen før du køber spillet. Den giver et repræsentativt billede af hvad du får, da der ikke gemmer sig mange overraskelser i det fulde spil.
Storm er ude nu og kan købes på Xbox Live Marketplace for 800 MSP.
Facebook
Twitter
