Sniper: Ghost Warrior 2 fortsætter mere eller mindre hvor det første spil slap. Man tager rollen som snigskytten Cole Anderson, der i forsøget på at stoppe en våbenhandler, der er kommet i besiddelse af biologiske våben, bliver sendt ud på forskellige missioner rundt omkring i verden. Her skal han så lydløst og så uset som muligt, på lang afstand skal tage livet af horder af fjender og fungere som backup for kampsoldater, der f.eks. skal rykke ind på et belejret hotel i Filippinerne og befri et gidsel.
Der er stadig stor fokus på stealth og præcision med ens trofaste ven, snigskytteriflen. Man er nu også udstyret med termiske briller, som kan fremhæve varmekilder i forhold til omgivelserne, nattesynsbriller, der gør det muligt at se i mørke og en kikkert, som gør det muligt at udpege fjenderne fra lang afstand, så man kan lægge en plan for, hvordan man skal aflive dem.
Alt efter hvilken sværhedsgrad man spiller på, skal man tage højde for vind og vejr og man skal også tænke over, at ens kugle vil tabe højde på vej hen mod målet. På de lette sværhedsgrader viser en lille rød plet, hvor ens skud vil ramme, hvis man tager hensyn til vind og bullet drop på højeste sværhedsgrad må man selv forsøge at regne kuglens bane.
Skal man ramme et mål på lang afstand, kan man holde vejret, så tiden omkring en bevæger sig langsomt fremad og man zoomer lidt ekstra ind på fjenden, så ens skud bliver ekstra præcist. Men når man holder vejret, stiger ens puls og som de fleste sikkert ved, er en høj puls ikke godt for en snigskytte, da ens sigte dermed bliver for upræcist, så derfor er dette kun noget man kan gøre i kortere perioder.
Hvis et spil som Sniper: Ghost Warrior 2 kan virke, skal realismen prioriteres højt, noget som der var store problemer med i originalen. Det er blevet bedre i denne efterfølger, men det er stadig ikke for godt. Den kunstige intelligens hos fjenderne spænder fra totalt blindhed til evnen til at se dig, selv om du er skjult bag klipper, bag en væg eller ligger skjult i et meget tæt krat og kan én fjende se dig, kan alle de andre også. Den svingende kunstige intelligens kommer også til udtryk ved, at nogle fjender løber i skjul når de ser dig og bliver stående der, uden at skyde på dig eller gøre noget som helst, mens de andre gange går de helt amok og stormer frem imod dig og skyder vildt omkring sig. Det er svært at lægge en strategi for, hvordan man vil snige sig forbi en gruppe vagter, når man ikke har nogen som helst idé om, hvordan de reagerer hvis man skulle blive opdaget af deres super-syn.
Der er forskellige typer af missioner, der alligevel ikke er så forskellige. Der er missioner, hvor man sammen med ens spotter skal snige sig igennem områder med mange fjender og hvor spotteren udpeger de fjender man skal nedlægge. I andre missioner er man alene, hvor man absolut ikke må opdages, for skulle uheldet være ude, har man pludselig en hel hær på nakken, missionens mål annulleres og man kan kun komme videre, ved at lade sig dø og prøve igen. De mest underholdende missioner er dem, hvor man fra toppen af et kirketårn eller på toppen af en klippe, skal fungere som støtte for fremrykkende elitesoldater og hvor man skal rydde vejen for dem, ved at skyde vagtposter, projektører og andet, så deres fremrykning er sikret.
Gameplayet fungerer i glimtvis ganske godt, mens det andre gange er frustrerende og kedeligt. Man bliver ledt igennem nogle meget lineære baner, hvor man skal opfylde en række krav, gør man ikke dette, kan banen ikke gennemføres der er ikke plads til improvisation eller til at finde løsningerne selv man får løsningen serveret og så er spørgsmålet kun, om man kan udføre den. Der er en række små fejl, som dog ikke ødelægger spillet men kombineret med den meget svingende kunstige intelligens, gør at gameplayet virker meget klodset og det fungerer langt fra optimalt.
På trods af dette, kan det stadig give et lille kick, når man fra lang afstand placerer et skud præcist i nakken på fjenden, så han falder omkuld uden at andre fjender tæt på ham opdager det. Derfor er det ekstra ærgerligt, at gameplayet ikke fungerer bedre, for der er bestemt grobund for fængende spil i denne genre.
Multiplayer i Ghost Warrior 2 er minimalistisk fra at sige det mildt. Den indeholder en enkelt spilmulighed, nemlig Team Deathmatch og to baner man kan spille på. Der er ikke noget progression system, da man blot vælger våben og figur og så går man i gang med at skyde. Deathmatch er pænt kedeligt i et sniper spil, da alle blot graver sig ned og sidder og lurer på hinanden det fungerer ganske enkelt bare ikke.
Sniper: Ghost Warrior 2 gør brug af Cryteks fremragende CryEngine 3, som vi sidst har set i fuld effekt i Crysis 3. Spillet her er dog et fint eksempel på, at en god grafikmotor, ikke gør et flot spil alene. Grafikken er til tider nydelig, specielt i område hvor man bevæger sig igennem tætte jungler med flot sollys ned gennem trækronerne, mens den andre gange er flad og direkte grim og dele af grafikken popper med jævne mellemrum frem lige foran en. Der er dog gode detaljer på ens våben, som ser rigtigt flotte ud.
Lydeffekterne er bestemt heller ikke noget at skrive hjem om en kraftige snigskytteriffel, der kan skyde igennem træbjælker og stadig nedlægge en fjende fra over en kilometers afstand, skal ikke mest af alt lyde som en luftpistol og lyden når kuglen hamrer ind i en menneskekrop er også helt forkert. Soundtracket er et generisk militær soundtrack, som man ikke rigtigt bemærker.
Konklusionen på Sniper: Ghost Warrior 2 kunne lyde som en kliché; spillet er ikke direkte dårligt, men det er bestemt heller ikke ret godt. Der er for mange små fejl, den kunstige intelligens ødelægger illusionen af at være en koldblodig dræbermaskine og lydsiden hjælper bestemt heller ikke med til at man lever sig ind i rollen som snigskytte.
Sniper: Ghost Warrior 2 sælges til en billigere pris end andre nye spil og kan købes for lidt over 300 kr. og til den pris, får man da noget underholdning for pengene, men prisen kan altså ikke dække over, at spillet kun er marginalt bedre end forgængeren og det er ikke godt nok.
Er man stor fan af denne type spil, skal man da give Sniper: Ghost Warrior 2 en chance, for på højeste sværhedsgrad, får hardcore fans en udfordrende smagsprøve på, hvordan det er at være en elite snigskytte.
Facebook
Twitter
